Drømmen om at skabe et effektivt og progressivt moderne socialistisk samfund ved hjælp af industri, teknologi og elektricitet blev proklameret i 1957 af det ny sovjetiske lederskab under Nikita Khrusjtjov. Hovedformålet var den store opbygning af kommunismen. Planen, som først og fremmest var udarbejdet for industri og elektricitet, indeholdt også en moderne drøm om at slå bro mellem by og land.

Det litauiske varmekraftværk i Elektrenai, 2006. Elektrenai Kraftværkets Fotoarkiv og Vytautas Suslavicius.

Opbygningen af det litauiske varmekraftværk og den nærliggende industriby mellem Litauens to største byer Vilnius og Kaunas, begyndte i 1960. Byen blev symbolsk opkaldt “Elektrenai”, som betyder “Elektro-byen”. Den var designet af arkitekter fra Vilnius og repræsenterede moderne byplanlægning og nye levestandarder. I slutningen af 1960erne blev Elektrenai et udstillingsvindue, hvor man fremviste den moderne socialistiske levevis.

Ingeniør i Elektre.nai
Algis Mišinis (født 1938) var leder af elektroafdelingen på kraftværket. Han begyndte sin karriere i Elektrenai i 1962 efter at have arbejdet seks år i Donbass-minerne i Ukraine. Her var han også blevet gift med tartarpigen Roza. Algis dimmiterede som faglært ingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt i Elektrenai. I fritiden dyrkede han sport, især bjergbestigning. Han betragter sit eget liv i Elektrenai som en solstrålehistorie: “Jeg var heldig”, medgiver han.

Afsked med Donbass: Algis Mišinis med sin familie før han tager afsted fra minerne i Ukraine til Elektrenai i Litauen, 1962. Privat foto.

“Jeg har været her på værket i 44 år. Praktisk taget hele mit liv har jeg tilbragt her”.
(Algis Mišinis)

Drømme bag Elektrificeringen

Elektrificeringen af Litauen var ikke bare et politisk mål. Kraftværket blev planlagt og konstrueret i den korte periode under den sovjetiske økonomiske reform, kendt som sovnarkhoz systemet 1957-1965. Reformen indebar et system af regionale økonomiske råd, som gav de lokale planlæggere mere indflydelse. Kraftværket var derfor en materialisering af de lokale teknokraters drømme om at modernisere Litauen. I 1957 begyndte de litauiske planlæggere en centralstyret elektrificering af landet. Deres mål var at have elektriciferet hele republikken i 1965. 

Indvielsen af den 6. kraftenhed: Den allestedsnærværende Lenin hilser glad på masserne, 1968. Elektrenai Kraftværkets Fotoarkiv og Vytautas Suslavicius.

“Elektricitet er hjertet, som driver økonomien og fabrikkerne, som letter landarbejderens slid, gør hans liv lysere og omgivelserne smukkere”.
(Fra propaganda-dokumentaren “Elektrificeringen af Det Sovjetiske Litauen”, ELTA, 1969)

Kraft under kontrol

Det litauiske kraftværk var designet i Riga og blev konstrueret med hjælp fra lettiske ingeniører, azerbadjanske specialister og ukrainske, russiske, hviderussiske og armenske håndværkere. Det var ikke kun den udfordrende kapacitet på 1800 MW der tiltrak ingeniørerne, men også de teknologiske nyskabelser. Udstyret med den nyeste teknologi, blev Elektrenai-værket litauisk elektroingeniørarbejdes vugge. 

I 1972 nåede værkets 8 kraftenheder den planlagte kapacitet på 1800 MW. Elektrenai Kraftværkets Fotoarkiv og Vytautas Suslavicius

“Arbejdsvilkårene på værket var vanskelige. Først og fremmest var der støjen, så vibrationerne, og også forureningen. Når kraftenhederne ved en fejl mistede forbindelsen, lavede de en frygtelig larm, som kunne vække hele byen. I min afdeling skulle vi måle højspændingsområdet og indikere det på særlige kort. Men vores udenlandske kolleger advarede os mod at vise kortene til lokalbefolkningen, for ikke at skræmme folk. De ansatte, der kendte til forureningen, blev tildelt ekstra penge og mælk.”
(Algis Mišinis)

Moderne model for en industriby
Elektrenai var ikke bare en socialistisk by, men udviste også patriarkalske træk. Den personlige indsats fra værkets direktør, Pranas Noreika, spillede en vigtig rolle i opbygningen af dette paradis på jord. Moderne lejligheder, skoler, børneinstitutioner, et spabad og sportsfaciliteter tiltrak en multinational arbejdsstyrke. Også de deportede litauiske familier, som kunne vende tilbage fra Sibirien efter tøbruddet i 1956, og som fik arbejde og bolig i Elektrenai, satte et særligt præg på byen. 

Moderne dagligstue- og soveværelsesinteriør i en arbejderbolig i Elektre.nai. Fra bogen ”Industriarbejdernes materielle kultur”, 1975. Elektrenai Kraftværkets Fotoarkiv og Vytautas Suslavicius.

“Du blev født i Elektre.nai, en by af lys og ungdom. Du blev født i en særlig tid, i rumforskningens tid, ved kommunismens daggry. Må dine dage blive lyse! Må lykken følge dig! Bliv værdig til Menneskets prisværdige navn”.
(Inskription i det særlige fødselsalbum, som hver nyfødt baby i Elektre.nai modtog af  byens eksekutivkomite, 1980)

Energi og hvile - En periode med kollektiv fritid

Gode indtægter gjorde det muligt for kraftværket at arrangere attraktive og relativt dyre former for kollektive fritidsaktiviteter, som busture til teatre og koncertsale samt sommerferier ved Østersøkysten eller Sortehavet. De fælles ture til udlandet, som kraftværket arrangerede, måtte kun gå til de socialistiske lande – for eksempel en nytårsfest i Sofija i Bulgarien i 1968. Også sport fik stor opmærksomhed.

Algis Mišinis med et hold bjergbestigere fejrer kraftværkets 25 års jubilæum ved at nedlægge en erindringskapsel på Energi-tinden i Pamirbjergene i Tadsjikistan, 1987. Elektrenai Kraftværkets Fotoarkiv og Vytautas Suslavicius. 

“Vi rejste, åh ja, vi rejste skam meget. Da vi var unge, besøgte vi mange steder og tog i teatret og til koncerter. Engang var der en 20 dages togtur til Karpaterne i Ukraine. Omkring 300 mennesker fra kraftværket tog afsted sammen.”
(Algis’ kone, Roza Mišiniene.)

Højspænding ud over landet

På et enkelt årti ændrede industrialisering og elektrificering Litauens profil fra et landbrugs- til et industriland. Det resulterede i hastig urbanisering, nye arbejdsmønstre og miljøforurening. Litauen begyndte endda at levere energi til naborepublikkerne. Landets elektrificering og fænomenet Elektre.nai blev synonym med samfundets modernisering og vidt eksponeret i medierne. 

En Intourist brochure inviterer vesterlændinge til at besøge mønsterbyen i 1980. 

“I 1960erne var Litauen i en kreativ fase. Elektrificering var drivkraften bag forandringerne lokalbefolkningens levevis. Hele landet var under opbygning. Nye fabrikker skød op, og folk flyttede fra landet til de voksende byer.”
(Pranas Noreika, direktør på Det Litauiske Kraftværk siden 1960) 

Drømmene forandres – Elektrenai ved en skillevej

Selv om elektrificeringen ikke fik opbygget kommunismen, overlevede nogle af socialismens positive træk i lang tid i Elektrenai, takket være kraftværkdirektørens og befolkningens indsats for at skabe et bedre liv. Forandringerne begyndte efter opbygningen af atomkraftværket Ignalina i 1975 og tog fart efter Sovjetunionens kollaps. Engang var det den største mønsterfabrik, men i dag fungerer Elektrenai kraftværket kun som reserve. 

Algis Mišinis blev pensioneret i april 2007: “Jeg har længe tænkt på at stoppe min karriere, men det var så svært at gøre det. Jeg er jo så vant til kraftværket, jeg kender hver eneste lille ting dér”. Elektrenai Kraftværkets Fotoarkiv og Vytautas Suslavicius. 

“I begyndelsen, da vi var unge, troede vi på en bedre fremtid. Vi levede vældig godt dengang. Men senere kom desillusionen: Intet forandrede sig. Det virkede som om, alting var gået i stå og ikke ville ændres, uanset hvad du gjorde eller ikke gjorde. Efter uafhængigheden [1990] kom et generelt sammenbrud. Mange kunne ikke tilpasse sig den nye situation. Der er jo ingen andre industrivirksomheder i Elektre.nai – bare kraftværket og et par institutioner til at holde byen i live.”
(Tidligere arbejder på kraftværket)

Tiden

Litauen og Elektre.nai

• Juni, 1940: Litauen besættes og indlemmes i Sovjetunionen
• 1957: Det Litauiske Regionale Økonomiske Råd (sovnarkhoz) nedsætter et energiudvalg. Den centralstyrede elektrificering begynder
• April, 1960: Det Litauiske Kommunistparti og landets regering beslutter at opføre et kraftværk.
• Maj, 1960: De første bygningsarbejdere ankommer
• December, 1960: De første præfabrikerede boliger opføres
• Juli, 1961: Kraftværkets fundament lægge.
• 1962: Byen navngives “Elektre.nai”
• December, 1962: Den første kraftenhed (150 MW) sættes i drift
• December, 1964: Elektrificeringen af Litauens landområder er fuldført
• September, 1972:Den ottende kraftenhed (300 MW) sættes i drift. Kraftværket er fuldført
• 1990: Litauen erklærer sin uafhængighed af Sovjetunionen

Engineer Algis Mišinis

• 1938: Algis fødes i en landsby i Nordlitauen
• 1956: Algis afslutter skolen og tager til Ukraine for at arbejde i minerne
• 1962: Familien kommer til Elektre.nai
• 1962: Algis begynder at arbejde på konstruktionen af kraftværket
• 1962: Algis begynder at arbejde i elafdelingen
• 1962: Familien får en 2 værelses lejlighed
• 1963: Algis’ kone Roza får arbejde på kraftværket
• 1975: Algis’ søn Sergejus får arbejde på kraftværket
• 1982: Algis og Roza fejrer sølvbryllup
• 1987: Algis demonstrerer nyt teknisk udstyr på den sovjetiske messe sammen med sine kolleger