Andreas Fritzner er født 31. januar 1887. Hans far er jord- og betonarbejder, og familien bor i en lille 2 værelses lejlighed i Rådmandsgade 21 i København. De er meget fattige, og om vinteren er faren altid arbejdsløs. Han tjener af og til lidt penge ved at skovle sne, men det er nødvendigt at moren og de fire børn laver tændstikæsker og ildtændere som hjemmearbejde. I 1892 flytter familien til Falkoner Alle på Frederiksberg, men et par dage efter brænder huset. Familien har ingen brandforsikring, og de mister alt, hvad de ejer.

Den pæne skole
Andreas er nr. 1 i klassen. Lærerne mener, at han skal på De forenede Kirkeskoler, som er et filantropisk foretagende baseret på særligt begavede børn fra kommuneskolerne. Forældrene er i tvivl, for han må hverken have arbejde eller gå i træsko samtidig, men han får lov at begynde. Andreas er en ivrig fodboldspiller, og nogle af holdkammeraterne er Lyngsies sønner, de får ham i 1904 med til et møde i den nydannede Socialistiske Ungdomsforening, og han bliver med det samme medlem. Andreas kommer i lære som grovsmed, og efter 5 års læretid bliver han i 1906 udlært vogn- og beslagsmed. Samme år, 19 år gammel, bliver han gift med den 16 årige Emma. De er begge politisk aktive syndikalister.

Danmarksrekord i fængselsstraffe for politisk aktivitet
Andreas arbejder som skibsbygger. Han er bagmand i en række af Syndikalisternes aktioner. I 1907 fængsles han for at dele et antimilitaristisk opråb ud til de nyindkaldte soldater. I 1908 sidder han 2 måneder i varetægtsarrest i Malmø, for at have medvirket ved en sabotageaktion mod et skib, der huser engelske strejkebrydere. I København køber Andreas lunten til den bombe, der skal bruges under aktionen. Han prøver om den kan antænde under vand i søen i Botanisk have og bringer den til Malmø. De tre svenskere, der udfører aktionen bliver dømt til livstid, men der er ingen beviser mod Andreas, som bliver sluppet fri. Han er med til at stifte Fagoppositionens Sammenslutning i 1910. Andreas er militærnægter og fængsles flere gange. Under en af fængslingerne går han i sultestrejke og stilles for en militærdomstol. Sagen udvikler sig til en farce. Han får at vide, at han vil blive genindkaldt, men hører aldrig mere fra det danske militær.
Andreas er meget aktiv i arbejdsløshedsbevægelsen og er en af bagmændene bag stormen på Børsen 1918. For det får han kun en bøde, men efter optøjerne på Grønttorvet senere samme år, hvor Andreas taler, kommer han igen i politiets søgelys. Syndikalisterne mener, at der er opstået en revolutionær situation i Danmark, så Andreas bliver sendt til Berlin for at få de tyske kammerater til at hjælpe. I Berlin møder Andreas Karl Liebknecht, en af den tyske revolutions ledere. Tyskerne har nok at gøre med deres egen revolution, så Andreas må tage hjem med besked om, at danskerne må klare sig selv. Han fængsles i 14 måneder for talen på Grønttorvet, og opnår at sætte danmarksrekord i fængslinger for politisk aktivitet.
I 1930 melder Andreas og Emma sig ind i DKP. De bliver aldrig stalinister, og er ofte i opposition til ledelsen. På grund af sin politiske aktivitet bliver Andreas udelukket fra smedeforbundet. Han genoptages først i 1939, men mange arbejdsgivere lockouter ham, på trods af at han er fagligt dygtig. Selvom Andreas og Emma er fattige har de altid overskud til at huse tyske flygtninge og børn der lider nød. Emma dør i 1967, og efter 60 års ægteskab bliver Andreas alene. I 1968 tager han, som et mindretal i DKP, afstand fra russernes invasion i Prag. Den 23. januar 1969 dør Andreas Fritzner 82 år gammel.