Den 25., 27. 28. februar og 1. marts kan museets gæster opleve Det Levende Museum, når forskellige skuespillere fortolker Forstadsudstillingen på nye og overraskende måder. Idéen er at vække de tavse udstillinger på en række større københavnske museer - som Nationalmuseet og ARKEN - til live, og her er Arbejdermuseet ingen undtagelse.
Det Levende Museum er udviklet af teaterpiloterne Nikolaj Bomberg Simonsen, Amund Lindvang Bentsen og Signe Krossing Hansen fra Det Kongelige Teater, og de har sammen med unge skuespilaspiranter sammensat en performance, der puster liv i udstillingen Forstaden - Elsket og Udskældt. Skuespillerne vil inspirere, underholde, overraske og måske endda provokere museumsgængerne, der ikke kun vil opleve en spændende og flot udstilling, men også se den blive vakt til live for øjnene af dem. Det bliver med andre ord et vildt clash mellem museumsdesign og scenekunst, så læg vejen forbi og få et skud teater og arbejderhistorie i ét.
Forestillingen starter kl. 10.30 og kl. 13, varer en halv time og er gratis, når entréen til museet er betalt.
EventList powered by schlu.net