Viola Nørløv bliver født den 13. december 1900. Hendes far er arbejdsmand og hendes mor er hjemmegående. Hun starter allerede som 12-årig med at arbejde på fabrik, og fortsætter som arbejder indtil 1920. Men hun sørger også for at komme på højskole, ligesom hun i sin fritid energisk deltager i den socialdemokratiske ungdomsbevægelse. Viola bliver i 1921 udlært som gymnastiklærer, og det bliver hendes nye erhverv. I 1932 begynder hendes politiske løbebane. Hun kommer i bestyrelsen for den lokale københavnske vælgerforening i Utterslev. To år efter er hun medlem af de socialdemokratiske kvinders fællesudvalg, som hun bliver formand for kort efter krigen. I 1939 bliver Viola medlem af Socialdemokratiets forretningsudvalg - et hverv hun fortsætter med op til 1957.

Politik og gymnastik
Viola er et politisk væsen. Hun er med over alt, hvor hun kan se, at hun kan gøre sin indflydelse gældende. Og det er særligt kvindepolitiske emner, der har hendes store interesse. Men hun har også tid og lyst til at passe sit arbejde som gymnastiklærerinde. I perioden 1941 til 1955 leder hun Danmarks Radios gymnastik for husmødre. På slaget ni erobrer hun mikrofonen i Radiohuset og gennem æteren bølger hendes venlige, men bestemte opfordring til bensving. Dette er signalet til kvinder over hele landet, og de kvitterer ved at lette først det ene, så det andet ben. De tager små hop på stedet, svinger med armene, lægger sig på ryggen og cykler i luften og tager til sidst en lille spurt rundt i stuen. Det hænder, at hun med en mild bebrejdelse siger: "- Så stræk nu de knæ ..." Man skulle tro hun er synsk, men hun mener nærmere selv, at hun kender menneskene: "Jeg ved helt nøjagtig, hvor en hel masse af dem vil snyde eller gøre fejl", siger hun i et avisinterview. Radioudsendelserne varer præcist 12 minutter under Violas faste kommandoer. Og hun mener det alvorligt med gymnastikken. Hendes motto er, at den dag er ikke levet, som ikke er indledt med gymnastik.

Viola sover aldrig over sig
Viola er i mellemtiden blevet gift med en smed. Det, mener hun selv, er forklaringen på, at hun aldrig sover over sig. De står nemlig op ved femtiden om morgenen. De har fire børn, hvilket medfører, at Viola stifter bekendtskab med børnehavemiljøet. Og det kan hun ikke uden at engagere sig i børnehaveforeningsarbejde. I 1939 bliver hun landsformand for Den frie børnehaveforening, der er startet to år tidligere som et alternativ til menighedsrådenes børnehaver. Ting skal gøres ordentligt, og det bliver de hvis Viola Nørløv engagerer sig. Københavns borgerrepræsentation skal hun naturligvis også stifte bekendtskab med som socialdemokratisk medlem fra 1944-50. Derefter kommer hun i folketinget som stedfortræder for F. Dalgaard. Det er noget hun har arbejdet på siden 1945, hvor hun bl.a. har opstillet i Lejre-kredsen. Som politiker er Viola særligt interesseret i kvindespørgsmål og forbrugeranliggender. Men det er ikke kun inden for Christiansborgs mure, hun arbejder med disse emner. I offentligheden bliver hun særlig kendt for sine markante synspunkter fra det virke, hun har uden for folketingssalen. Fra 1946 til 1968 arbejder hun i Statens Husholdningsråd. I 1947 bliver hun medlem af Danske husmødres forbrugerråd og formand samme sted i perioden 1955-66. Det er som formand, hun får gennemført, at Poul Henningsen bliver redaktør af forbrugerbladet "Tænk", da det starter i 1964.