Udskriv

undervisning_top

Det lange seje træk(Gymnasie og HF)

Et 25 timers forløb som er velegnet til gruppearbejde, hvor de enkelte emner giver mulighed for historisk belysning såvel som historisk perspektivering. Metoden betyder at klassen evt. må opgive delvist differentieret pensa pga. de forskellige kilder som er læst.

Om kampen for at organisere arbejderne

Kampen for at organisere arbejderne begyndte i slutningen af 1800-tallet, hvor arbejdsdagene var på 11-12 timer, lønningerne små og kvinder, landarbejdere og tyende stod uden nogle rettigheder.

Målsætning:
Bidrage til elevernes viden om en periode i Danmarkshistorien, som har stor betydning for nutiden og dermed for elevernes dagligdag.
Give eleverne færdigheder i at arbejde med forskelligartede kildetyper, tekster, billeder, lydsekvenser, video og statistisk materiale.
Give eleverne en oplevelse af dagligdagen i Danmark i den pågældende periode og dermed bidrage til en skærpelse af elevernes historiske bevidsthed.
Give eleverne mulighed for selv at producere historisk materiale vha. uddrag fra de forskellige materialetyper.

Materialer:

  • Lærebog i Danmarks historie efter 1945
  • Når bægeret flyder over - 3. del af filmserien 'Plads til os alle'
  • 2. del af 'Plads til os alle'

Struktur:

Introduktion 2-3 timer:

Projektet gennemgås, og de forskellige materialetyper og arbejdsmetoder introduceres. Klassen ser filmen 'Det lange seje træk' og diskuterer hvilke problemstillinger til den nyere Danmarkshistorie, der berøres i denne. Disse problemstillinger vil herefter være styrende for arbejdet både med lærebogsmaterialet og for gruppearbejdet, således at eleverne hele tiden skal vurdere, i hvor høj grad arbejdet i de enkelte sekvenser medvirker til at belyse disse.

Listen af problemstillinger kan enten fremkomme ved diskussion på klassen i forbindelse med gennemsyn af filmen, eller den kan udleveres til eleverne. Et bud på en sådan liste kunne være:

  • Baggrunden for organiseringen af det danske arbejdsmarked i slutningen af det 19. årh.
  • Agitationsformens betydning for støtten til socialdemokratiet og organiseringen i fagforeninger?
  • Årsagen til at den manglende succes med at få organiseret landtyende i den første lange periode.
  • Forholdet mellem de faglærte arbejdere - de tidlige laugsorganiserede - og de ufaglærte arbejdere.
  • Forholdet mellem mænd og kvinder i fagbevægelsen.
  • Udviklingen i forholdet mellem parti og fagbevægelse fra starten i 1870erne til nutiden.

Baggrundslæsning: 6-10 timer

Der er nu rejst en del spørgsmål, som er blevet mere eller mindre fyldestgørende besvaret, og eleverne er forhåbentlig blevet interesseret i at grave lidt dybere. Til dette kan anvendes standard lærebøger, som er tilpasset elevernes alder og undervisningens faglige niveau.

Afhængig af grundighed, ambitionsniveau og evt. inddragelse af supplerende materiale kan tidsforbruget varieres.

.

Gruppearbejde:

Introduktion til gruppearbejde: 1-2 timer

Læreren forklarer kort ideen med gruppearbejdets emneinddeling, og i umiddelbar forlængelse af dette besøges netsitet (gerne på storskærm i klassen), og læreren viser eleverne manuskriptet til filmen, og gennemgår kort de 10 delemner. Efterfølgende vælger eleverne sig ind på de enkelte emner, og læreren afgør om enkelte emner bør udgår.

Gruppearbejde: 6 timer

I denne fase skabes der mulighed for, at eleverne kan arbejde selvstændigt, differentieret, detaljeret og interaktivt med supplerende materiale. Materialet hentes dels fra netsitet 'www.pladstilosalle.dk/ Det lange seje træk', dels fra manuskriptet til filmen 'Det lange seje træk'

Der er følgende krav til arbejdet:

  • I skal tage udgangspunkt i netsitets menetekster (læses til første time)
  • I skal på netsitet finde, og inddrage 1-2 dokumenter, statistikker, personbeskrivelser eller andet, som belyser jeres tema.
  • Udskriv manuskriptet til filmen (læs det hjemme), og vurder på denne baggrund hvordan filmen forholder sig til jeres tema.
  • Se filmen (hvis praktisk muligt) og foretag en analyse af form og indhold i overensstemmelse med 'De praktiske råd og vink i arbejdet med video og film'.
  • Diskuter hvordan de øvrige materialetyper (lærebog og hjemmeside ) beskriver og forholder sig til de opstillede problemstillinger.
  • Find nogle relevante, men korte (2-3 min) filmcitater (klip fra filmen), som er beskrivende for jeres tema.
  • Forbered en fremlæggelse, som gerne må være suppleret af multimedier som billeder og lyd.

Timeforbrug

1. time Gennemse netsitet i relation til temaet.

 

  • a. Afprøv de forskellige menuer og links.
  • b. Find de områder som har relation til jeres emne.
  • c. Print tematekster og/eller evt. relevante dokumenter, statistikker m.m. og læs dem til næste time. Hvis der er mange dokumenter, statistikker m.m. kan I overveje at koncentrere jer om disse.

 

2. time Diskuter det læste materiale ( tematekst og evt. andet materiale) i forhold til lærebogens tekst.

 

  • a. Marker væsentlige steder i temateksten.
  • b. Diskuter kildeværdien, herunder problemer vedrørende mediets brugbarhed.
  • c. Prøv hjemme at opsamle hvad I på nuværende tidspunkt har erfaret i forhold til de overordnede problemstillinger.

 

3. time Filmen gennemses og bearbejdes med inddragelse af de film-tekniske aspekter.

 

  • a. Der udvælges nogle enkelte teknikker (speak, baggrundslyd, kameraføring, mv.) og det aftales hvilke medlemmer af gruppen, der holde øje med den enkelte teknik. Mindst én i gruppen bør holde styr på hvornår der kommer noget brugbart i forhold til deres emne.
  • b. Efter gennemsynet sammenlignes jeres iagttagelser og I skal prøve at finde ud af, om der er et mønster - et bestemt politisk budskab i filmen.
  • c. Diskuter hvilke problemstillinger ovennævnte gennemsyn rejser og diskuter filmens holdninger i forhold til netsitet og lærebogen.

 

4. time Samme som forrige time

 

  • a. Hvis der ikke er videoer nok til alle grupper kan flere gruppe udmærket se filmen sammen.
  • b. Til næste time forberedes arbejdet med manuskriptet. Man kan evt. uddelegere arbejdet mellem de enkelte gruppemedlemmer, som så vil få ca. 10-15 min. hver.

 

5. time Manuskriptet til filmen vurderes

 

  • a. Find og marker de steder i manuskriptet, som belyser jeres emne.
  • b. Diskuter hvilken holdning der haves til jeres emne.
  • c. Sammenlign med holdningerne i lærebogen og diskuter årsagen til eventuelle forskelle.
  • d. Til næste time forbereder den enkelte hvilke ting der bør indgå i fremlæggelsen på klassen. Husk de overordnede problemstillinger.

 

6. time Planlægning af fremlæggelsen

 

  • a. Diskuter hvordan jeres emne har medvirket til at belyse de overordnede problemstillinger.
  • b. Find ud af hvordan I vil fremlægge jeres projekt, og afprøv det eventuelt, og lav et kort referat af hovedsynspunkterne, som evt. kan komme op på tavlen.

 

Præsentation 2-3 timer

De enkelte gruppers arbejde skal præsenteres for den øvrige del af klassen. Da der i gruppearbejdet udelukkende er brugt elektronisk materiale, er det muligt - hvis elever og lærer behersker teknikken - at sammenklippe uddrag fra de forskellige kilder til enten skriftlige rapporter eller til præsentationer, som kan ledsage et mundtligt foredrag. Denne sidste metode kræver adgang til en storskærmsfremviser. Den valgte præsentationsform skal naturligvis gøres helt klar for eleverne inden arbejdet sættes i gang.

Afrunding 2 timer

Som opsamling af forløbet kan det efter gruppearbejdet være en fordel at få et samlet overblik. Hvis der er tid til det, kan filmen ses igen eller der kan bruges oversigter fra lærebogen. Læs evt. temaartiklen, der er en samlet fremstilling af temaet.

Der er også mulighed for at bruge cd-rommen 'Hvem byggede Danmark?', der har disse oversigter i form af de såkaldte periode-speak. Samtidig bør der indgå overvejelser om, hvorledes de opstillede problemstillinger er blevet besvaret.

Udover overblikket er eleverne nu blevet bedre i stand til at vurdere oplysningerne og måden, de bliver præsenteret på, i filmen ''Det lange seje træk'. Her kan som eksempler fremdrages et par af de citater, som grupperne har valgt.

Med baggrund i viden fra de øvrige materialetyper kan det f.eks. ses, hvor tilrettelæggerne af filmen har valgt at lægge synsvinklerne og hvorledes disse bliver præsenteret ved de rent tekniske virkemidler eksempelvis i forholdet mellem billede og lyd.

Opgaver

1. Fagbevægelsen grundlægges.

 

  • Gå til netsitet og gør rede for begrebet rejseagitatorer, beskriv endvidere deres arbejdsvilkår i det 19 årh.
  • Hvordan forholdet det etablerede samfund sig til agitationen for socialdemokratiet og fagforeningerne.
  • Giv udfra filmen (min 08.37) en karakteristisk af F. Borgbjergs arbejdsvilkår som agitator.
  • Diskuter dernæst hvordan lyd og billede sammesteds understøtter fortællerens speak.
  • Vurder hvilke af de socialdemokratiets politiske vilkår og hvilke politiske konstellationer der var mulighed for i perioden med Estrup som regeringsleder.

 

2. De Samvirkende Forbund.

 

  • Gå til netsitet og find oplysninger om den overordnede organisering af det danske arbejdsmarked i slutningen af 1800-tallet.
  • Giv en beskrivelse af tiden omkring 1890 ud filmen - en bødkers erindringer (tid 10.44).
  • På hvilken måde understøtter malerierne fortællerens speak? Hvad forestiller billederne egentlig?
  • Vurder hvilken rolle organisering af det danske arbejdsmarked spiller i forbindelse med storlockouten i 1899.
  • Vurder betydningen af septemberforliget i forhold til senere konflikter på arbejdsmarkedet.

 

3. De ufaglærte.

 

  • Gå til netsitet og find oplysninger om hvordan de ufaglærtes levevilkår og arbejdsforhold var i slutningen af 1800-tallet.
  • Gør rede for forholdet mellem de faglærte og de ufaglærte arbejdere.
  • Giv en karakteristik arbejdsmandsforbundets første tid.
  • Forklar bl.a. ud fra filmen (min 14.47) hvad der menes med "...de faglærtes laugsånd..."
  • Diskuter værdien af de to billeder som understøtter teksten i ovennævnte sekvens. Hvad forestiller de, og er der nogen sammenhæng mellem de to billeder?
  • Vurder om arbejdsmandsforbundet styrkede eller svækkede Socialdemokratiet og resten af fagbevægelsen i perioden indtil 1930.

 

4. Kvinderne på arbejdsmarkedet.

 

  • Gå til netsitet og gør rede for forholdet mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i perioden 1875-1925.
  • Hvorledes var tjenestepigernes vilkår i perioden 1875-1925?
  • Se filmen 'Det lange seje træk' (min 23.17 - min 23.50). Diskuter på hvilken måde den konstruerede filmsekvens understøtter fortællerens erindringscitat.
  • Forklar indholdet i nedenstående citat (min 24.53): "De betænkte sig, fordi de var en af de mest underkuede grupper i det danske samfund. Underlagt en forældet tyendelov og uden stemmeret.". Hvilken rolle har fortælleren her?
  • Vurder betydningen af kvindernes og tyendes stemmeret fra 1915, dels i forhold til de demokratiske rettigheder og dels i forhold til politiske partibillede.

 

5. Landarbejderne.

 

  • Gå til netsitet og find ud af hvorledes landarbejdernes vilkår var i perioden 1875-1925?
  • Forklar hvad der menes der med følgende Aakjær-citat: "Her kommer fra dybet den mørke armé". Se bl.a. filmen (min 26.51 og 27.27).
  • Diskuter hvorvidt de gamle filmklip i ovenstående sekvens understøtter fortællerens speak.
  • Gør rede for holdningen til de socialdemokratiske agitatorer ude blandt landarbejderne.
  • Overvej hvorfor det var nemmere at opnå enighed i byerne frem for landdistrikterne.
  • Vurder om sammenslutningen af Landarbejderforbundet og Arbejdsmandsforbundet i 1915 var en god løsning for de to forbund.

 

6. Besættelsen.

 

  • Gå til netsitet og redegør for arbejdsvilkår under besættelsen.
  • Vurder regeringen og fagbevægelsens rolle i forhold til det store antal danskere som arbejde for tyskerne både her og i Tyskland.
  • Hvorledes forholdt den socialdemokratiske regering og fagbevægelsen sig til besættelsen i 1940?
  • Hvordan var forholdet mellem socialdemokraterne og kommunisterne under 2. verdenskrig?
  • Vurder regeringen og fagbevægelsens rolle i forhold til det store antal danskere som arbejde for tyskerne både her og i Tyskland.
  • Se filmen 'Det lange seje træk' (min 34.12). Diskuter sammenhængen mellem lyd, billede og speak i denne sekvens.

 

7. Storkonflikt og oprør i Ungarn.

 

  • Gå til netsitet og vurder baggrunden for storkonflikten i 1956.
  • Gør rede for begivenhederne under storkonflikten i 1956.
  • Hvordan var DKP's holdning til konflikten?
  • Forklar baggrunden for splittelsen af DKP i 1956.
  • Vurder hvilken betydning den splittelse fik for Socialdemokratiet i 1956, og i hele perioden op til i dag.
  • Se filmen 'Det lange seje træk' (min 36.30 - min 37.35). Beskriv hvad du ser på de enkelte filmklip. Diskuter hvordan klippene understøtter fortællerens speak.

 

8. 60erne - akkord og velstand.

 

  • Gå til netsitet og gør rede for arbejdernes arbejds- og levevilkår i 1960'erne.
  • Forklar baggrunden for udviklingen indenfor akkordarbejde og skifteholdsarbejde.
  • Vurder den fagpolitiske betydning af at så mange kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet.
  • Vurder hvilken betydning J. O. Krags begreb helhedsløsning fik for forholdet mellem socialdemokratiet og fagbevægelse.
  • Se filmen 'Det lange seje træk' (min 39.52). Hvad viser disse speak-løse filmklip? Hvilken signalværdi har de?

 

9. Indkomstpolitik og sammenstød med Socialdemokratiet

 

  • Gå til netsitet og redegør for EF-afstemningen i 1972, og dens betydning for forholdet mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen.
  • Vurder baggrunden for hvorfor Socialdemokratiet blev så hårdt ramt af jordskredsvalget i 1973?
  • Hvorfor mon netop indkomstpolitik giver anledning til stor uenighed mellem fagbevægelsen og politikerne.
  • Vurder årsagerne til at konflikten mellem LO (Thomas Nielsen) og regeringen, med en tidl. specialarbejderformand (Anker Jørgensen) som statsminister, kom i 1970erne.
  • Se filmen 'Det lange seje træk' (min 41.42 - min 45.00). Beskriv akkordsystemet udfra disse filmklip. Diskuter i hvor høj grad billede og fortællerens speak understøtter hinanden

 

10. Skilsmissen.

 

  • Gå til netsitet og redegør for den nærmest omvendte situation af begivenhederne i 1970erne, da fagbevægelse i 1980erne samarbejder med den borgerlige regering.
  • Gør rede for arbejdernes holdning til forholdet mellem fagpolitik og partipolitik.
  • Vurder hvordan forholdet mellem socialdemokratiet og fagbevægelsen udviklede sig i perioden fra 1970erne og frem til 1995?
  • Gør rede for begivenhederne på LO-kongressen i 1995.
  • Diskuter endvidere effekten af at vise klip med fortælleren (journalisten Kjeld Koplev) som central person i billedet - se fx filmen 'Det lange seje træk' (min 46.54).

 

 

Forslag til bøger og andre materialer

Forslagene til litteratur er tænkt som inspiration for de lærere og skolebibliotekarer, der vælger at gå i gang med 'Plads til os alle' eller dele deraf. 'Plads til os alle' og internetsitet 'www.pladstilosalle.dk' rummer i sig selv en mængde stof, men hvis man vælger en mere projektorienteret tilgang, vil det vise sig, at eleverne får en masse ideer og ser mange muligheder, som ikke umiddelbart er indeholdt i materialet.

Forslagene er tænkt som et supplement, men herudover vil der være mange andre muligheder for at komme endnu videre, hvis planlægningen tager højde for at undersøge yderligere billed- og tekstmuligheder, kontakt til organisationerne, lokalarkiver, museer osv. Der er ikke medtaget forslag til skønlitteratur og spillefilm.

Historie:

 

  • Arbejdets mænd og kvinder. Arbejdererindringer i Århus, AOF´s Forlag 1983
  • Danmark i 1930´erne. En historisk mosaik, Richard Andersen, Gyldendal 1968
  • Vi lærte at arbejde. Arbejdererindringer, Forlaget SOC 1981
  • Danmarks Historie, bind 12-15, Gyldendal og Politiken 1990
  • En Danmarkskrønike 1945-1972, 3 bind Poul Hammerich
  • Den ny Danmarkshistorie 1880-1960, Søren Mørch, Gyldendal 1987
  • Den sidste Danmarkshistorie. 57 fortællinger af fædrelandets historie, Søren Mørch 1996
  • Arbejdsmandens historie gennem 100 år, bind 1-5, 1987 SID
  • Det arbejdende folks kulturhistorie, Fremad, SID

Andre materialer

CD-ROM:"Hvem byggede Danmark?" LO og Munksgård 1998
Film: "Gamle Danmark" 1- 10 Poul Hammerichs Danmarkskrønike(DR og DIF)
Film:"100 års barndom" 1- 9 fortalt af Johannes Møllehave (DR og DFI)
Film: "Snart dages det..." 8 videoer + bog, 1987 DR.

Samfundsfag:

Dansk Socialhistorie: Bind 5-7, Gyldendal 1980
Samfundsstudier 1-3, Ebbe Foged, m.fl.,Gyldendal 1996
Valget mellem varerne - den politiske forbruger, Regner Hansen ,Alinea 1999
På opdagelse i samfundet, Benny Jacobsen, Columbus 1995
Ind i tiden, bind 1-2, Henning Hjorth Jensen , Borgen 1999.
VelfærdsDanmark, Lars Erik Skovgaard, Alinea 1996

Links

www.folketinget.dk
www.kbhbymuseum.dk

Udflugter

Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K,
Københavns Bymuseum, Absalonsgade 3, 1507 København V, museet arrangerer også byvandringer

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies