Arbejdermuseets smukke festsal har de sidste 2 år dannet ramme om en række søndagsmatinéer, der har været afviklet i et godt samarbejde mellem Arbejdermuseet, AOF Danmark, Arbejdernes Kunstforening, Arbejdermuseets Venneforening og Rejsescenen.
Søndag den 25. januar, søndag den 22. februar og søndag den 22. marts sætter vi spotlight på grundloven og demokratiudvikling.
I 2015 kan Danmark fejre 100-året for grundloven af 1915, hvor brede dele af den danske befolkning fik valgret og mulighed for at deltage i samfundsbeslutninger. De 7 f’er, som stod udenfor indtil da: Fruentimmere, folkehold, fattige, forbrydere, fallenter, fremmede og fjolser.
Med den anden Grundlovsmatiné, søndag den 22. februar rettes blikket mod kvinderne, der fik valgret i 1915. Hvordan går det med ligestillingen i dag?
Desuden vil der være debat ved bordene, hvor bl.a. Mogens Lykketoft, Bertel Haarder, Christel Schaldemose, Marie-Louise Knuppert, Ole Meldgaard, Kofoeds Skole, Marianne Bruun og Jytte Hilden deltager.
Undervejs vil der være indslag fra Rejsescenen i form af musik, teater og fællessang ved Rikke Wölck, Kirsten Peuliche, Anette Katzmann, Morten Nielsen og Erik Juul Andersen. Desuden vil der være debat ved bordene.
Rejsescenen henter under Grundlovsmatinéen inspiration til forestillingen ”Hvem bestemmer?”, som bliver produceret i forbindelse med grundlovsjubilæet.
Arrangementet er gratis, når entréen til museet er betalt: 65 kr. for voksne, gratis for børn, betales ved indgangen.
Se også:
EventList powered by schlu.net