Materialet sætter fokus på den økonomiske krise i 1930'erne og politikernes håndtering af den ved indgåelse af brede forlig som Kanslergadeforliget.

Materialet giver eleverne et indblik i tiden og ikke mindst de politiske og sociale udfordringer, som samfundet stod over for i forlængelse af den økonomiske krise.

Materialet kan understøttet kanonpunktet samt med fordel anvendes i forbindelse med emner som demokrati og ungdom.

• Give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer.
• Kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor.
• Forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud.

Pris: Materialet er gratis, dog betales et porto- og ekspeditionsgebyr på 100 kr.
Klassetrin: 7.-10. klasse
Periode: Kan bestilles fra 1. oktober 2012

Elevopgaver til materialet "Kanslergadeforliget 1933 – arbejdsløshed, unge og demokrati
Opgavehæftet indeholder forskellige opgaver, som eleverne kan arbejde med i forbindelse med materialet "Kanslergadeforliget 1933 – arbejdsløshed, unge og demokrati". Opgaverne består at åbne spørgsmål, der kræver at eleverne reflekterer og forholder sig selvstændigt til opgaverne.

Lydmontage/interview
Igennem opgaven får eleverne mulighed for at arbejde med spørgsmålene i hæftet. Meningen med disse spørgsmål er tænkt som grundlag for lydmontage/interview, som eleverne laver i forbindelse med, at de arbejder indgående med kilderne.
Man kan også vælge, at eleverne skal arbejde med spørgsmålene i grupper, hvor de skal svare på spørgsmålene og fremlægge den for deres klassekammerater og diskutere svarene i fællesskab.  

Danmark i 1930'erne – kilder og kildekritik
Hæftet er udarbejdet af tre lærerstuderende der i forbindelse med afholdelsen af deres praktik arbejde, med arkivformidling. I den forbindelse arbejdede de med 1930'erne og forfattede et hæfte om kilder og kildekritik, hvor de brugte en række kilder til 1930'erne.
Hæftet skal ses som supplement til undervisningshæftet om Kanslergadeforliget og anvender kilder som ikke er fra Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Eleverne får i forbindelse med kilderne en kort introduktion til, hvordan de skal gå kildekritisk til værks.
Valget af emnet Danmark i 1930’erne er taget ud fra ønsket om, at forløbet skal kunne indgå i et tværfagligt samarbejde, f.eks. mellem dansk, historie og samfundsfag. Desuden er hæftet delt op således, at læreren kan vælge at bruge afsnittene enten enkeltvis eller som en samlet helhed. De didaktiske overvejelser er gået på, at hæftet altså kan bruges i metodeundervisning, hvor fokus ligger på kilder, eller som fagundervisning. Vælger man f.eks. at bruge elevmaterialet i danskundervisningen, kunne man eksempelvis stille opgaver omkring analyse og fortolkning
af både sproget i kilden om julehjælp og billedanalyse af propagandaplakaterne.
De forskellige former for kilder er bevidst valgt ud fra ønsket om, at eleven skal få en forståelse for at kilder kan være mange ting, eksempelvis et lydklip, en plakat, et brev, et emblem, et fotografi osv. Opgaverne i elevhæftet har primært fokus på kilderne, men en idé til et videre forløb kunne være at udvide spørgsmålene til at favne bredere i den retning læreren ønsker.
Klassens egen bibliografi over Kanslergadeforliget
Klassens egen bibliografi over emnet er et oplæg til en bibliografi, som eleverne kan lave løbende i historieundervisningen. Når eleverne har beskæftiget sig med et emne, personer, foreninger eller begreber, der relaterer sig til begrebet "Kanslergadeforliget" kan eleverne udfylde en side, der fortæller noget om emnet, personen, foreningen etc.

Formålet med en sådan bibliografi er dels at give eleverne et samlet overblik over de emner, personer, foreninger etc., som klassen har arbejdet med og dels at give dem en indsigt i, hvorfor forliget blev indgået og konsekvenserne af selve forliget.

I opgaven her er der en skabelon til, hvordan opslagene i bibliografien kan se ud. Skabelonen er på en A4-side, hvor de fire punkter stiller krav til både elevernes faktuelle viden og deres refleksionsevne. I opgaven er de personer, foreninger og begreber de præsenteres for i hæftet "Kanslergadeforliget – arbejdsløshed, unge og demkrati" angivet, så eleverne kan tage udgangspunkt i disse, når de udfylder skabelonen.

Dengang og nu!
Giver eleverne mulighed for at arbejde med, hæftet i tværfagligt forløb med samfundsfag, da opgaven har til hensigt at koble udfordringerne sammen med hvordan politikerne vil løse samtidens problemer. Eleverne får ved opgaven indblik i forskellige parties partiprogrammer, og det vil være nærliggende at arbejde indgående med ideologier.
Opgaven sætter store krav til elevernes abstraktionsniveau og forståelse for det samfund, de lever i. I forbindelse med opgaven skal de søger informationer på forskellige medier, og både i indhold og fremlæggelse får eleverne stor frihed til at eksperimentere. Det gælder dels valget af indgangsvinklen til emnet, dels hvordan de vil fremlægge deres resultater. Dette kan ske via power-point, et lille hæfte eller en mundtlig fremlæggelse.

Digt en historie
Her kan der arbejdes tværfagligt mellem fagene dansk og historie. Eleverne får mulighed for at kombinere det at skrive en fortælling, og hermed øve sig i den skriftlige fremstilling, med historisk viden og hvordan den skal anvendes.
De får mulighed for at anvende den historiske viden, de har fået ved at læse hæftet og bruge den så deres fortælling bliver sat ind i en historisk ramme. Ligeledes har opgaven til hensigt at arbejde med fortiden således at den gøres levende og nærværende og øge bevidstheden om at fortiden, bestod af mennesker som i dag, blot præget af en anden tids samfundsudvikling.  

Kontrafaktisk historie om Kanslergadeforliget
Formålet med at arbejde kontrafaktisk i historieundervisningen er at vise eleverne, at historien ikke har et nødvendigt forløb, som det ofte præsenteres i historiebøger, men at historien kunne have udviklet sig anderledes, og at personer, foreninger og bevægelser kan bidrage til at ændre historiens gang.

Et emne som Kanslergadeforliget er oplagt til at bruge som kontrafaktisk historieskrivning, fordi det er med til at vise, at demokrati hele tiden er en konstant proces. Ligeledes sættes der fokus på, at den udformning som det danske demokrati har foregået gennem mange år og kan se ganske anderledes ud i andre dele af verden.
I opgaven her lægges der op til, at eleverne skal forholde sig til, hvordan det danske samfund ville se ud i dag, hvis forliget havde haft en anden udformning, eller traditionen for samarbejde ikke var blevet grundlagt med blandt andet forliget i Kanslergade.

Kontrafaktisk historieundervisning kræver en del af både lærer og elever, og det vil derfor være en fordel, at eleverne arbejder med spørgsmålene i fællesskab, men også at man gennemgår et par af spørgsmålene i plenum, inden gruppearbejdet går i gang.

Lærervejledning til undervisningsmaterialet
I lærervejledningen er der til hvert af materialets overskifter og tematikker en artikel, som kan bruges som baggrundsviden til lærerens forberedelse til arbejdet med kanonpunktet. (link til pdf-fil)

Kilder:

 Breve til Thorvald Stauning:
Stauning modtog hvert år til jul breve fra folk, der ønskede lidt ekstra penge til julen. I mange af brevene oplyser de, hvad de får i understøttelse fra kommunen og staten.
Andersen til Stauning, julen 1933

 Rasmussen til Stauning, 13.12.1933

 Ekebjerg til Stauning, 15.12.1933

 Christiansen til Stauning, 21.12.1933

 Groos til Stauning, uden dato (1933)

 Larsen til Stauning, 7.12.1933

Registranten til Thorvald Staunings arkiv i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv finder du her.

Nakskov-sagen - skrift af komitéen til forsvar for Nakskovarbejderne:
Skriftet er udgivet af komitéen til forsvar for de dømte Nakskovarbejdere efter Højesterets stadfæstelse af dommen. Komitéen bestod blandt andet af prominente kulturpersonligheder som Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen og Hans Scherfig.
 Nakskovsagen

Film: Danmark for folket
Mellem 1928 og 1951 producerede Socialdemokratiet 8 spillefilm, der indgik i partiets oplysningsvirksomhed. 'Danmark for Folket' er optaget i 1936 med henblik på kommunevalget året efter, var Socialdemokratiets første tonefilm.

Nielsen, Jens-Emil
Ung 1930-1950
Bogforlaget HER&NU
2008 (seneste udgave 2012)

7. og sidste bind i Ungdoms-krøniken handler bl.a om: Polariseret ungdom i en krisetid. 50 % af de unge uden arbejde i 1933. Vandrefugle - en sund ungdom med sang på læben. Cyklen er selve friheden sat på hjul. Svømmepigerne bliver nationens sportshelte. Louis Armstrong kaldes brøleabe fra junglen. Mode i krise-tider: Længere kjoler og bar ryg. Lærer fyres for at give seksualundervisning. Unge, døde modstandshelte. Swingpjatternes muntre oprør. Leo Mathisen i spidsen for dansk jazz. Unge danskere kæmper frivilligt på Østfronten. Tyskerpiger bliver kaldt feltmadrasser. Fodbold med fjenden og så OL-bronze i 1948. Genbrug med frakker af lagner, og så kommer bikinien. Rekord i børnefødsler og kønssygdomme.
 
Roslyng-Jensen, Palle,  Poulsen, Jens Aage, m.fl.
Historie 8, Grundbog
1. udgave
Indbundet ,  240 sider
Gyldendal 2009

Historie 8 er en ny grundbog til historieundervisningen i 8. klasse. Bogen er struktureret efter Fælles Mål 2009, indeholder kanon og har fokus på arbejdet med kildemateriale. I bogens kapitler er der spørgsmål af redegørende, analyserende, vurderende og perspektiverende art. Derudover er der forslag til videre arbejde, hvor eleverne bl.a. lærer at anvende konkrete faglige arbejdsredskaber, der hører historiefaget til. Bogen er en del af det nye system Historie 7-9. Bogen indeholder fem kapitler: Drømmen om det gode liv - udvandringen til Amerika i 1800-tallet Afvigerne Krise og kaos - Danmark i 1930'erne Danmark besat Den kolde Krig På hjemmesiden www.historie.gyldendal.dk findes gratis lærervejledning med baggrundsstof, undervisnings- og aktivitetsforslag, kopisider m.m. 1. maj 2010 lægges 8 gratis prøveoplæg på siden, og 1. august udkommer en kopimappe med 20 prøveoplæg. 1. maj udkommer Historie 9 som interaktiv bog (i-bog). I-bogen er et supplement til den fysiske bog med bl.a. supplerende kildemateriale, fx billedkilder, film- og lydklip og interaktive tjek dig selv opgaver. Se mere på www.i-bog.dk. I løbet af 2010 bliver der udviklet i-bøger til Historie 7+8.
 
Tendenser i mellemkrigstiden
Andersen, Marie Damsgaard (ansv)
Skoletjenesten, Sjælland,

Med udgangspunkt i historier og kildematerialer fra udvalgte danske museer sætter denne undervisningsantologi fokus på en række af de tendenser, der prægede tiden mellem første og anden verdenskrig.

Antologien rummer artikler fra Arbejdermuseet, Arken, Nationalmuseet, Politihistorisk Museum, Københavns Bymuseum,
Det Danske Filminstitut, Kunstindustrimuseet, Frilandsmuseet, Danmarks Tekniske Museum og
Dansk Arkitekturcenter.

Målgruppen for antologien er gymnasiet og HF, men artiklerne kan også
anvendes i folkeskolens ældste klasser.

Læs evt. forordet:  Tendenser i mellemkrigstiden, forord
Publikationen kan bestilles hos Skoletjenesten Sjælland