Personer 
Petersen - Ørbæk
Petersen - Ørbæk
| Persongalleri 4 - Axel Petersen |
Side 2 ud af 9  Axel Petersen bliver født 30. september 1886 i København som det andet barn af Jensine Iversen, der er født og opvokset i Vendsyssel. Faderen, en grovsmed fra Svejstrup ved Randers, vil ikke kendes ved Jensine eller hendes endnu ufødte søn, Axel, og forlader derpå den lille familie. På Axel Petersens dåbsattest står der stille og lakonisk om moderen: "Ugift, hemmelig fødende patient." Jensine bliver af reservelægen på fødselsstiftelsen tilbudt at adoptere Axel væk, hvilket hun dog under ingen omstændigheder ønsker at gå med til. Men Axel kommer snart i pleje 17 forskellige steder eller på "Englefabrik", som datidens spædsbørnshjem blev kaldt på grund af den store dødelighed blandt børnene. Moderen gifter sig med en sømand og de flytter til Fredericiagade i nærheden af Østervold, og samtidig gør Axels biologiske far krav på den 5-årige Axel. Det bliver fem slidsomme år med sparsomme fornøjelser for den lille dreng, der nu bor hos sin biologiske far og en stedmoder, når han ikke hjælper sin far på Henzes Bolte- og Møtrikfabrik på Nørrebro."Tak, mor, nu ligger jeg godt" "Jeg hedder Axel, og du er min mor". Kl. er 19.00, det er vinter i 1896, da den 10-årige dreng står hvid som en snemand ude på trapperne i Prinsessegade nr. 51 på Christianshavn. "Deres dreng. Er De rigtig klog?" Stedmoderen er troppet op i Axels moders lejlighed og ønsker "hendes" dreng tilbage. Men den går ikke. Jensine affærdiger stedmoderen, og Axel og hans rigtige moder er nu endelig sammen igen. Axel begynder som udbringer for en bogtrykker samtidig med at han går i skole. Men Axel har problemer med de andre børn på Christianshavn. Der er jo dét med bukserne... Hans tøj stammer fra fattigvæsenet, og Jensine er ikke heldig med benklæderne, når hun klipper og sømmer i dem. "Vil I bare se ham der. Hans mor må jo være skeløjet - hans bukser er ikke lige lange." Sådan lyder det gentagne gange og Axel græder stille for sig selv, når det hele bliver for slemt i det barske arbejderkvarter på Christianshavn. 13 år gammel bliver Axel sendt til V.Vedsted præstegård i Jylland for at komme i lære som landmand, og som 16-årig kommer han i fireårig skrædderlære hos skræddermester Laurids Bruun i Ribe. Det er i en periode, hvor der endnu ikke findes en lærlingelov, der beskytter lærlingene mod mesters indfald og manglende lærlingeoplæring. Der pudses sko, støvler, knive og gafler, og der bliver gået byærinder. Han bærer brændsel og syer sko. Men det er småt med at lære at blive skrædder selv om han får sit svendebrev. Svendebrev og en tur på valsen Axel tager tilbage til København, men han kan ikke klare sig i skrædderfaget - han har ikke lært nok. Han ernærer sig derfor som bladsælger, livsforsikringsagent, arbejder i flydedokken, bagerikarl og lagerarbejder. I 1908 bliver det hele for meget for Axel. En tidlig morgenstund går han ud af Roskildevej med 1 1/2 kr. i lommen, og vandrer hele vejen til Skagen - men ender igen i København. Der er også en pige - Vilhelmine. Hun tjener som gangpige på St. Johannes stiftelse i Ryesgade. Inden de har set sig om, er hun gravid. De får sig derfor en lejlighed på Østerbro. Det er ikke altid, stemningen er god i den lille lejlighed. Axel kan godt finde på at købe bøger - mere end der er råd til. Bøger interesserer ikke Vilhelmine. Hun vil have bedre mad, pænere kjoler, pænere tøj til børnene. I 1921 er familien blevet til syv personer, og Axel arbejder som tilskærer forskellige steder i konfektionsindustrien. I 1942 og otte år frem er han museumsbetjent på Thorvaldsens Museum, men stopper for at vende tilbage til skrædderbordet i endnu to år. 66 år gammel - i 1952 - får Axel aldersrente. |
Copyright © 2008 Arbejdermuseet
& Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Rømersgade 22 | DK-1362 København K.
Telefon: +45-33 93 25 75
email
& Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Rømersgade 22 | DK-1362 København K.
Telefon: +45-33 93 25 75
Dette site hostes af:
