|
 Den første brugsforening åbner i Thisted i 1866. Brugsforeningerne breder sig ud over landet. Arbejderbrugserne i København slutter sig sammen i HB, der med tiden bliver den største butikskæde. Brugsforeningerne under andelsbevægelsen er samlet i FDB. I 1973 bliver HB og FDB slået sammen.
De første fællesbagerier
I BEGYNDELSEN af 1880'erne falder kornpriserne i Danmark. Men det kan ikke mærkes på brødpriserne, der ikke bliver lavere af den grund. Brød er på dette tidspunkt hovednæringsmiddel for arbejderklassen, som derfor er interesserede i lavere brødpriser. Det skal også bemærkes, at reallønnen er faldende i 1886, og at prisen på brød derfor opleves som urimelig høj. Derfor oprettes i 1886 Arbejdernes Fællesbageri i København. Initiativet udgår fra Snedkerforbundets kongres 20.-22. august 1886, hvor pianofortearbejder A. Hingsberg fremsætter forslaget.
DET SENDES VIDERE til "Fællesmødet af bestyrelserne for samtlige fagforbund i København og Socialdemokratisk Forbund". De tager beslutning om at realisere forslaget 18. september 1886. Allerede 1. oktober 1886 indbydes der i Social-Demokraten til aktietegning i det nye foretagende. Samtidig giver udvalget forklaring på, hvorfor de vil oprette et bageri trods bevægelsens skepsis: "Brugsforeningerne er ikke arbejderne til megen nytte. Ved varer hvor prisen holdes oppe af monopoler er det nyttigt med fælles indkøb og produktion. Det er arbejdernes ret og pligt at handle når deres hovednærringsmiddel, brødet, gøres til genstand for spekulation."
BAGERIET BLIVER ALTSÅ ikke oprettet i forbindelse med en konflikt, som det ellers ofte er tilfældet med kooperativerne. Faktisk har bagersvendenes forbund intet med sagen at gøre. Det er redaktøren af Social-Demokraten, der nedlægger grundstenen til bageriets nye bygninger på Nørrebro i 1887. Af talen fremgår det, at partiet anser fællesbageriet for en løsning på et praktisk problem. Kooperationen som sådan har man stadig ikke megen fidus til.
Viborg Fællesbageri
I JANUAR 1898 grundlægges Viborg Fællesbageri. Men starten er svær. De første år står der underskud på den økonomiske bundlinje. Anton Ørbæk, bager fra fællesbageriet, husker: "Som fællesbageriets forretningsfører valgtes en skræddersvend, der havde været kasserer i sin fagforening. Om dette nu var helt rigtigt, var der delte meninger om. Han var nu da meget interesseret og almindeligvis også en flink mand." Men det kniber gevaldigt for ham at få enderne til at mødes, især efter at bageriet bliver udvidet.
SELVOM DET GÅR skidt med økonomien, har fællesbageriet købt en mølle i Skive sammen med tre andre fællesbagerier. Men det er nu ikke nogen succes, fortæller Anton Ørbæk: "I Skive var det en tidligere skolelærer de havde til forretningsfører. Det kneb for ham at få møllen til både at løbe rundt og give overskud. Møllen blev restaureret, moderniseret og motoriseret, og nu kunne den male. Til at begynde med kun rugmel, dette var også upåklageligt godt, men alt for dyrt." Møllen må sælges med tab. Det er i det hele taget svære tider i slutningen af 1920´erne.
MEN DEN TYSKE besættelse i 1940 sætter skub i økonomien: "Fællesbageriet var heldig og kunne blive fri for særlige leverancer til den tyske værnemagt, idet der blev holdt på, at vi kun handlede med medlemmer. Vore mange forhandlere og kuske rundt om i byen ville imidlertid gerne sælge, så vor omsætning steg alligevel." Det begynder at gå godt med økonomien, men 64 år gammel må Anton Ørbæk gå på invaliderente, som det hedder på dette tidspunkt: Han har dårligt hjerte. Viborg Fællesbageri har på det tidspunkt endnu 30 år for sig, inden det bliver solgt til Schulstad. Men noget lysende eksempel på arbejdernes egen ledelse af produktionen, bliver det aldrig.
Fællesbageriernes endeligt
DE SAMMENSLUTTEDE Fællesbagerier (der senere bliver døbt Rutana-sammenslutningen) omfatter i 1941 i alt 39 fællesbagerier. I 1970 er der 25 fællesbagerier tilbage i sammenslutningen og i perioden fra 1978 til 1984 er tilbagegangen markant, idet hovedparten af bagerierne må lukke. Fra 1984 udgør Rutana-sammenslutningen tre virksomheder: A/S Bornholmer Brød, Dansk Biscuits Compagni A/S og Nærum Andelsbageri. Det store københavnske Arbejdernes Fællesbageri i Nanasgade må i september 1980 standse produktionen, og 125 arbejdspladser går tabt.
ARBEJDERNES FÆLLESBAGERI har haft en enestående udvikling og dens brød: Fultana, Rutana, Sitana og Vitana er kendt overalt i landet, da brødet i de lokale fællesbagerier sælges under samme navn. Fabrikken i København har været banebrydende på rugbrødsområdet. I 1966 moderniseres fabrikken og går som den første fra "portionsbagning" af rugbrød over til en kontinuerlig proces, dvs. rugbrød på samlebånd, hvor produktionen fra start til slut stort set ikke bliver berørt af menneskehænder.
I SLUTNINGEN af 1970´erne er fabrikken nedslidt og der arbejdes med rekonstruktion af både fabrikken og dens distribution. Så sent som i foråret 1980 lykkes det at skaffe kapital til fabrikken, herunder et millionbeløb fra FDB. Videreførelsen af produktionen forudsætter en generel prisforhøjelse af fabrikkens brød, og forhøjelsen bliver godkendt af monopoltilsynet, men ikke af FDB. Da flere leverandører til fabrikken samtidig kræver store kontante udbetalinger, beslutter bestyrelsen en betalingsstandsning, der kort efter medfører lukning.
Småkagekoncernen Kelsen
KELSENS HJEMMEBAGERI bliver grundlagt af Marinus Kjeldsen, der oprindeligt er købmand i St. Restrup. Sammen med sin kone, der kommer fra en bagerfamilie, køber han i 1930'erne et bageri i Nr. Snede. De begynder under besættelsen at udvide deres varesortiment og begynder at bage småkager. Småkagerne bliver snart en stor succes for det lille bageri. Så stor at successen ikke kan være i de oprindelige lokaler. I 1950'erne bliver bageriet ombygget og en større produktion af småkager bliver nu sat i system. Der er i 1950'erne nu tale om industrialiseret småkageproduktion i stor stil.
LIGESOM de oprindelige lokaler ikke kan huse den store småkagesucces, er Danmark efterhånden også et alt for lille marked for den ekspanderende virksomhed. Omkring 1960 er Kelsens "Danish Butter Cookies" kendt ude i verden, der også har fået smag for de danske småkager.
En ting er at producere småkager; at bage dem. En anden er at få dem ud til kunderne. Inden for landets grænser bliver kagerne distribueret af over 30 varevogne som tilhører bageriet.
TIDEN I 1960 er præget af optimisme. Trangen til ekspansion hos større virksomheder er stor. Hvorfor holde sig til det små, hvis man kan noget, der kan blive rigtigt stort? Kelsen udvider igen og hele bageprocessen bliver fuldautomatiseret. Sammen med en fabrik i Ringsted, bygget af Kelsens søn og svigersøn, er produktionen i 1960 nået op på ca. 1,4 millioner kager pr. dag.
I 1990 bliver Kelsens overtaget af fagbevægelsens kooperation, Dansk Biscuit Compagni A/S. Og indgår den dag i dag i den organisation som starter i Helsingør i 1907 og som i dag er en verdensomspændene virksomhed.
|
Snorens 3. streng 
