• Decrease font size
  • Reset font size to default
  • Increase font size

Søg i Plads til os alle




Udvidet søg
Personer Gamburg - J. C. Jensen
Persongalleri 2 - Emil Hornemann
Artikel indeks
Persongalleri 2
Inger Gamburg
Paul Geleff
Oskar Hansen
Dr. H/Parvus
Poul Henningsen
Peter Holm
Emil Hornemann
Christian Hørdum
Ella Jensen
Jens Christian Jensen
Alle sider
Emil HornemannEmil Hornemann bliver født i 1810.
Han bliver færdiguddannet læge i 1833-34 og får sin doktorgrad i 1839. Herefter tager han på en stor studierejse til Frankrig og England. Han er begejstret for den engelske hygiejnebevægelse, og støtter varmt dens modstand mod nye idéer om, at sygdomme kan være smitsomme. Det hænger sammen med hans måske religiøst funderede frygt for, at smittelæren kan have umenneskelige konsekvenser, fx ved isolation af de syge.

Bedre hygiejne
I 1840´erne førsøger Hornemann at reformere det offentlige sundhedsvæsen i København i retning af bedre hygiejne, men i tiden omkring krigen i 1848 har politikerne andet at tænke på. Som lazaret-overlæge under og efter krigen gør Hornemann også en indsats for at forbedre hærens sundhedsvæsen. Under kolera-epidemien i København 1853 bliver Hornemann den naturlige leder i hjælpearbejdet. Samme efterår tager Emil Hornemann initiativet til opførelsen af Lægeforeningens Boliger på Fælleden ved Østerbro, og han er engageret i bebyggelsens trivsel til sin høje alderdom. Han er blandt stifterne af Arbejdernes Byggeforening i 1865 og er bestyrelsesmedlem i andre selskaber, der virker for gode arbejderboliger.

Frisk luft, sæbe og vand
Emil Hornemann er bredt engageret i fattigfolks vilkår. Han holder populære foredrag om hygiejne og får dem trykt som pjecer under overskrifter som "Frisk luft, sæbe og vand". På det Nordiske Industrimøde i 1872 holder han et stærkt kritisk foredrag om "Børns Anvendelse i Fabrikker", der senere får indflydelse på lovgivningen. Desuden er Emil Hornemann er ihærdig fortaler for afholdssagen. Sammen med kollegaen F.F. Ulrik medvirker Emil Hornemann i 1875 til en revision af Københavns Byggelov, og de to læger tager også initiativet til, at den berygtede slumbebyggelse i Peder Madsens gang - den nuværende Ny Østergade - bliver revet ned. Selvom Emil Hornemann fagligt set er i strid med datidens lægevidenskab, får hans indsats afgørende betydning for den almindelige danske boligstandard. Han dør i 1890.


 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies