Revolution og rød galskab

Efter en lang periode med voldelige sammenstød mellem røde revolutionære og deres modstandere, de hvide borgerlige grupper, blev Den Finske Arbejderrepublik udråbt den 27. januar 1918.

På kort tid var landet politisk og geografisk blevet delt i to: de røde i syd og de hvide i nord. Den 28. januar blev en revolutionær regering, den såkaldte Folkekomité, dannet.

Det var et statskup, der opstod i et vakuum efter den russiske stats opløsning, og i en situation, hvor den siddende konservative landdag manglede repræsentativitet. Baggrunden for kuppet var dog ikke alene partipolitiske interesser og internationalt givne vilkår. I højere grad udsprang revolutionen af personlige og lokale erfaringer, der blev påvirket af en udbredt social harme og af sult. Det var på gaderne, på fabriksgulvet og i lokalsamfundene, gnisterne sprang.

En central faktor i de stridende parters mobilisering, retorik og vold var rygter – ofte usande – om modpartens ugerninger. Det er et fænomen, der også kendes fra andre borgerkrige, som eksempelvis krigen i Jugoslavien 1991-1995. Rygterne legitimerede, at man slog til for at komme modparten i forkøbet. Resultatet var en voldsspiral, der i sidste ende førte til 35.000 døde, heraf langt de fleste uden forbindelse med egentlige krigshandlinger.

Rødgardist

Rødgardisten Jalmari Koskinen, 1918
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Rødgardist

Rødgardist

En uidentificeret rødgardist, 1918.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

To rødgardister.

Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Rødgardist, 1918

I den bidende finske vinterkulde måtte man klare sig med det tøj, man kunne skaffe. Den danske finlandsfrivillige på den hvide side løjtnant C. Borre Larsen beskriver i sine erindringer kulden og de våde klæder, som var stive af is.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Rødgardist

Rødgardist, 1918.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Rødgardister

Rødgardister. Til venstre Armas Leander
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Rødgardister

Rødgardister med Winchester-rifler.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Stockholm

Rødgardister

I sin selvbiografiske bog om erobringen af Helsingfors (Helsingin valloitus, Helsinki 1918) beskriver Eino Leino, en populær forfatter med hvide sympatier, sine røde fjender i hårde ord:
"Nu så jeg dem for første gang samlet som en gruppe, og jeg må ærligt talt tilstå, at jeg aldrig har set mere menneskeligt barbari, dyrisk ondskab, åndeligt raseri og fysisk vanskabthed." (Frit oversat fra svensk)
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki

Skydeøvelse

Den lokale Røde Garde gennemfører en skydeøvelse på Siltala-godset i Ruovesi Kommune, landsbyen Murole.
Foto: Matti Luhtala
© Vapriikki Photo Archives, Tampere

Kasperi Tanttu

Kasperi Tanttu, rød befalingsmand.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki

Kvindelig enhed

En kvindelig enhed fra den Røde Garde foran rådhuset i Vihti 12. april 1918. Til venstre befalingsmand Maiju Pettersson. De andre tjente som piger på et gods.
Ukendt fotograf
© Folkets Arkiv, Helsinki

Kvindelige rødgardister

Kvindelige rødgardister holder øvelse i Uuras, Viborg (Viipuri). Op mod 3000 kvinder tjente som soldater i Den Røde Garde. De bar bukser og samme udrustning som mændene. De bevæbnede kvindegrupper kunne bestå af alt fra nogle få banevagter til Helsingfors' såkaldte "Dødsbataljon", som bestod af 466 kvinder, da den blev grundlagt.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki

Kvindelig rødgardist

Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki

Kvindelig rødgardist

1918
© Krigsmuseet, Helsinki

Kvindelig rødgardist

1918
© Krigsmuseet, Helsinki

Kvindelige rødgardister

Under forberedelse til klassekamp i marts 1918, landsbyen Murole i Ruovesi.
Arbejdere fra Siltala-godset: Elma Keinonen, Lempi Puska, Lempi Jalonen og Iida Salminen. Jussi Nyykooli til hest. Kvinderne arbejdede som malkepiger og kokke for Den Røde Garde.
Photo: Matti Luhtala
© Vapriikki Photo Archives, Tampere