C.C. Andersener født i 1849 i København. Hans far er sukkerarbejder. I 1868 bliver han udlært som snedkersvend. I 1871 bliver han medlem af den Internationale Arbejderforening. I 1872 er han med til at stifte Snedkernes og Stolemagernes Fagforening. Han er formand for foreningen fra 1973-1984. Som formand er hans væsentligste opgave at gå rundt fra værksted til værksted og agitere for, at man tilslutter sig organisationen. På et tidspunkt bliver det umuligt for ham at få arbejde. Derfor bliver han en overgang selvstændig mester med en ret god forretning. Efterhånden opstår der et modsætningsforhold mellem bevægelsens fører Louis Pio med hans romantiske revolutionære ideer og gruppen af arbejdere, der har en mere praktisk realistisk måde at gribe sagerne an på. Til den gruppe hører C.C. Andersen. I 1877 flygter Pio til Amerika, og bevægelsen lider et alvorligt knæk.

Hørdum, Holm og Andersen overtager roret
Det er tre arbejdere, Hørdum, Holm og Andersen, der bringer partiet på fode igen. Erfaringen viser, at man ikke kan basere partiet på én eller nogle enkelte store personligheder. C.C. Andersen er med til at formulere, at bevægelsen skal hvile på principper og ikke på personer. Det lykkes at føre Social-Demokraten videre og i 1877 nedsætter man en kontrolkommision. C.C. Andersen bliver formand for kommisionen og kommer til at følge avisens udvikling fra sekterisk medlemsblad til at blive et moderne dagblad med et stort oplag og i perioder med en meget god økonomi.

Bevægelsen er hans liv
I København har den arbejdende del af befolkningen det rigtigt hårdt. For mange er det svært at skaffe ordentligt brød til en rimelig pris. Det fører i 1886 frem til stiftelsen af Arbejdernes Fællesbageri i København, der bliver en stor kooperativ virksomhed. Bevægelsen kan nu selv levere brød til sine medlemmer. C.C. Andersen opgiver sin egen snedkervirksomhed for at kaste sig ud i arbejdet med de kooperative virksomheder. Han bliver i en årerække bestyrer af det nye Fællesbageri. Den kooperative tanke ligger ham meget på sinde, og i 1902 er han medstifter af en anden stor kooperativ virksomhed, nemlig bryggeriet Stjernen. Han er også involveret i oprettelsen af Arbejdernes Landsbank i 1919, og sidder i bankrådet frem til 1925. I 1890 bliver C.C. Andersen som den ene af de to første Socialdemokrater valgt til Landstinget. Hele livet betyder bevægelsen alt for ham. Fra 1873-1931 sidder han i Socialdemokratiets ledelse. Han er den stabile kraft, der tilhører partiets midte. Han er ingen stor taler, og gør i det hele taget ikke meget opmærksom på sig selv. Det er ikke tilfældigt at han fra 1876-1931 er dirigent ved samtlige af partiets kongresser. C.C. Andersen har været med i bevægelsen fra dens begyndelse og langt op i det 20. århundrede. Han dør 29. februar 1932 83 år gammel.