Vi holder svedig 1950'er-fest i den historiske festsal.
Fra kl 17 kan du få sat 1950'er-hår i vores vaskeægte historiske frisørsalon, og du kan lære at danse rock'n'roll.Se gummi Jørn og Inge-Birthe Pedersen vinde VM i jitterbug i 1957.
Per "Rock" fortæller levende om danse- og ungdomslivet i perioden.
Kl. 19 serverer restaurant Café & Ølhalle en festlig 1950'er-middag, og fra kl 20 spiller orkesteret op til dans.
Musikken bliver leveret af et af Danmarks mest "autentiske" 1950'er-bands, ROCK-IT, der fører os tilbage til en tid, hvor rock'n'roll-musikken brød igennem med strutskørter, anderumper, Jitterbug og jukebox! De spiller glad 1950´er-rock i stil med Fats Domino, Jerry Lee Lewis, Chuck Berry og selvfølgelig Elvis.
Så find kjolen og pomaden frem – for en stund lægger vi atomfrygt, varemangel og ungdomsarbejdsløshed bag os – for nu er der fest!
Fest og 1950'er-middag 250 kr. / Kun fest (adgang fra kl. 20) 100 kr.
Tilmeldingsfrist den 12. september.
EventList powered by schlu.net