1970'erne
Mange arrangører - mange emner 1970'erne blev præget af politisk turbulens med dannelse af nye partier, organisationer og fraktioner. I 1972 blev Danmark medlem af EF (EU) men allerede året efter blev det den internationale olie- og finanskrise som kom til at præge 70'erne. Arbejdsmarkedet blev præget af mange strejker og høj arbejdsløshed. Til gengæld styrkedes fagbevægelsen medlemsmæssigt. Folketinget havde fra 1973 ti forskellige partier og fra 1975 var der fire arbejderpartier: Socialdemokratiet, SF, DKP og Venstresocialisterne.

Socialdemokraterne skiftede scene i 1970 og henlagde 1. maj-arrangementet til Rådhuspladsen i København. Det blev ikke nogen større succes, men man fortsatte med at benytte Rådhuspladsen til 1. maj 1974, hvor man havde ca. 6.000 tilhørere. Fra 1. maj 1975 vendte Socialdemokratiet tilbage til Fælledparken og samme år gjorde man en kraftanstrengelse for at genvinde tabt terræn. På landsplan afholdt den socialdemokratiske bevægelse over hundrede officielle maj-møder. Det var næsten fire gange så mange som i årene tidligere. I 1975 indledte Socialdemokratiet i Hovedstaden sine maj-møder i Rømersgade 22. SF var 1. maj-arrangør i Søndermarken i 1971 og i 1974. I 1973 afholdt man 1. maj sammen med socialdemokraterne.

Siden gik man sammen med venstrefløjen. Danmarks kommunistiske Parti blev den største 1. maj-arrangør indtil slutningen af 1970'erne. DKP arrangerede stjernedemonstrationer til Fælledparken hvor der kunne mobiliseres 30.000 - 40.000 deltagere. DKP sad i Folketinget fra 1973-79 hvilket ikke var uvæsentligt for tilslutningen. Venstrefløjens 1. maj-arrangementer fik imidlertid stadig større tilslutning gennem 70'erne. Venstresocialisterne og de mange øvrige fraktioner på venstrefløjen tiltrak en lang række solidaritetskomiteer, venskabsforeninger m.v. og Fælledparken blev præget af en lang række etniske minoriteter. Med tre arrangører i Fælledparken med hver sit arrangement blev 1. maj en gigantisk festdag hvor man kunne høre talere det ene sted, lytte til musik det andet sted eller få underholdning det tredje sted. Det drejede sig ikke alene om hvem der var arrangør, men også hvor de gode tilbud var til stede.

Enhedsdemonstration 1987
I 1980 tog københavnske typografer initiativ til en fælles faglig enhedsdemonstration. DKP tilsluttede sig sammen med SF. Initiativet blev en succes med 80.000 i Fælledparken og der var dermed lagt op til fornyet enhed på venstrefløjen. Der var dog fortsat uenighed om parolerne. SF sprang fra i 1982, men var med igen i 1983. Hvor også Venstresocialisterne sluttede op. Det gav 120.000 tilhørere i Fælledparken. Også socialdemokraterne øgede deres tilslutning med 200 møder ud over landet i 1980. I 1987 besluttede den socialdemokratiske Fællesorganisation at gå sammen med den fælles faglige demonstration. For første gang i årtier var der dette år kun én 1. maj-arrangør med talere fra alle arbejderpartierne.
I 1987 havde Danmark haft en borgerlig regering i fem år og Socialdemokratiet stod foran et lederskifte. Parolen var i 1987 "Ud med Schlüter - for arbejderpolitik". I den socialdemokratiske arbejderbevægelse var der en del diskussion om "den ny enhed", men i erkendelsen af at mange faglige organisationer ønskede enhed på 1. maj bakkede man op. I 1988 talte Svend Auken, Socialdemokratiets nye formand, i Fælledparken sammen med talere fra de øvrige arbejderpartier. 1. maj ændrede dermed karakter. Man kunne fortsat være sig selv i sit parti eller i sin fagorganisation ved de mange morgenmøder der afholdtes over hele landet. Derefter gik man i fælles demonstration med andre partier og organisationer. I Fælledparken og på andre festpladser kunne man vælge at deltage i det fælles arrangement eller man kunne samles i de store telte som de enkelte organisationer stillede op og tilbød underholdning. I 1981 holdt Fremskridtspartiet et 1. maj-møde i Fælledparken. I 1983 blev det for meget for demonstranterne, der oversmurte kampagnelederen med æg og maling og drev partiet ud af Fælledparken. I 1986 udskrev LO en plakatkonkurrence om den bedste 1. maj plakat. Der indkom 600 forslag. Vinderplakaten var et et-tal indrammet i rødt på gul baggrund.