Michael Christian Lyngsie bliver født den 6. juli i København. Han vokser op i Christianshavns gader, der i 1860´erne hører til et af de absolutte slumkvarterer i hovedstaden. Michael Christian har ingen far - hans mor er en ugift syerske, der selv må forsørge dem begge to. Penge er det småt med så Michael Christian må tidligt bidrage til hjemmets økonomi. I 10-års alderen arbejder han som bydreng og allerede som 13-årig begynder han at arbejde fuldtids på hærens patronfabrik. På mange måder går det godt for den unge Lyngsie. Han har arbejde og han bliver gift som 21-årig. Men hans ansættelse på hærens patronfabrik stopper brat. Lyngsie har nemlig i 1880´erne opdaget socialismen, og med det temperament og gemyt han er udstyret med, bliver det for hans vedkommende et socialistisk engagement med krop og sjæl. Lyngsie begynder at agitere på sin arbejdsplads og opfordrer sine kolleger til at organisere sig. Så er han fyret.

Beundret og berygtet
Året efter sin fyring i 1891 er Lyngsie en glødende formand for et lille forbund for ufaglærte arbejdere i København. Han starter en energisk agitation for at få flere ufaglærte arbejdere og daglejerne til at organisere sig. Men modstanden mod hans agitation er stor. Måske er det endda ikke arbejdsgiverne, der giver ham størst modspil. De arbejdere, som han forsøger at få i tale, reagerer ofte med håbløshed og ligegyldighed, når den energiske lille mand dukker op med sit fagpolitiske vækkelsesarbejde. Han har også det problem, at der er flere små forbund i Danmark for ufaglærte arbejdere som konkurrerer med hinanden. Men det lykkes Lyngsie at samle tropperne - primært på grund af hans fremragende agitatoriske og organisatoriske talent. I 1895 er hans forbund det største i København. Året efter samler han de københavnske forbund i ét forbund og i 1897 er Dansk arbejdsmands forbund, DAF en realitet, der i praksis slår alle arbejdsmandsforbund i hele landet sammen til et forbund. Ca. 14.000 medlemmer har DAF og - naturligvis - med Lyngsie som yderst vital leder. Med sin berømte energi og temperament kaster han forbundet ud i den ene arbejdskamp efter den anden, og ofte med betydelige lønforbedringer som resultat. De gode resultater gør ham meget populær blandt sine egne - de ufaglærte - men i borgerskabet berygtet som en ballademager.

Sin egen fjende
Nogle gange er Lyngsies største problem ikke hans fjender, men nok nærmere ham selv. Han foretager uberegnelige holdningsskift og problematiske beslutninger. Han bærer ansvaret for DAF taber ca. 300.000 ved en fejlslagent kooperativt eksperiment, da DAF i 1897 køber Svendborg Margarinefabrik. Det fejlslagne forsøg på at lave industridrift giver anledning til en kraftig kritik af Lyngsie, og medfører sågar en kriminel undersøgelse. Året inden er han en aktiv medvirken bag oprettelsen af Mælkeriet Enigheden, og bliver dets første formand. Enigheden er heldigvis for Lyngsie en succes. Og ikke den eneste, for det går fremad for DAF. Medlemsskaren vokser i en sådan grad, at DAF bliver landets største fagforbund. Men Lyngsies egenrådighed og noget kaotiske fagpolitiske kurs giver intern uro i DsF, som han selv har været med til oprette. Efter en større konflikt i DsF´s hovedbestyrelse i 1925, vælger DAF at melde sig ud. Først i 1929 er forbundet igen med i DsF. Alt i alt opnår Lyngsie i sit liv et hav af faglige succeser og på trods af nogle større miserer gennem tiden er han absolut en af dansk arbejderbevægelses største kæmper gennem tiden. Den 31. december 1931 dør M.C. Lyngsie.