Støt aktiviteter for børn og unge
Besøg Arkiv & Bibliotek
Se film fra Michaels besøg på museet
Film på nettet
{modal url=http://www.danmarkforfolket.dk/index.php?article=369&bw=512|type=squeezebox|width=1000|height=715}
{/modal}
{/modal}
Forside 
Udstillinger Planlæg besøg Industri i Nordvestkvarteret
Udstillinger Planlæg besøg Industri i Nordvestkvarteret
| Industri i Nordvestkvarteret |
 |
 |
|
Fabrik og Bolig særnummer 1998 Vandringer i Københavns Industrihistorie Selskabet til bevaring af industrimiljøer; Turvejledningerne må gerne kopieres Industri i Nordvestkvarteret, en vandring på Ydre Nørrebro og Bispebjerg Det ydre Nørrebro bebyggedes fra 1850'erne og til 1880'erne. Emdrup og Bispebjerg, der hørte til Brønshøj sogn og der-med lå uden for Københavns kommunes grænse, byudvikledes først noget senere, fra omkring år 1900. Skelsættende for områdets udvikling var Staden Københavns vokseværk, der resulterede i indlemmelserne af de tidligere landkommuner Valby, Sundbyerne og Brønshøj i Københavns Kommune 1901. Bebyggelsesformen var en blanding af industri og boliger i bebyggelser og vejføring, der tager udgangspunkt i de gamle vejskel og ejendomsskel fra landbrugstiden. Særlig stor andel industri var der oprindelig i området mellem Bispebjerg Kirkegaard og Frederikssundsvej. Her har tidligere bl.a. ligget Bispebjerg Mølle ved Skoleholdervej, destruktionsanstalten Blaakilde Mølles Fabrikker på Dortheavej og Mejeriet Enigheden ved Lygten. De to hidtil yngste af de fredede industribygninger i Danmark er beliggende i dette område, Kaffe-brænderiet Merkur samt Nielsens og Jespersens Plasticfabrik. Kaffebrænderiet Merkur, Sigurdsgade 25/Hermodsgade 24, Nørrebro, fredet 1994. Kaffebrænderibygning, opført 1932 med Carl Servais som arkitekt. Byggematerialet er mursten og bygningens form afspejler den funktion, den var opført til. De tre markante skorstene understreger dette yderligere. A/S Rich. Müllers Metalvarefabrik, Rådmandsgade 49-55. Flere sammenbyggede huskroppe danner et helstøbt, funktionalistisk industrikompleks. Bygningerne er i 3-4 etager og er udført af jernbeton. De vandrette linjer fremhæves i facaden ved en opdeling i vinduesfelter og brystningsfelter. Vinduerne er store og bidrager til at give bygningen et udtryk af lethed. Bygningerne er opført 1931 og udvidet i 1938 med H. P. Jacobsen som arkitekt Holger Petersens Fabrik, Tagensvej 85 C-F, Nørrebro, fredet 1990. Fabrikken er en af de få bevarede af de store tekstil-fabrikker, der opførtes i 1880'erne i Københavns yderkanter, hvor der var plads. Fabrikken var dampdreven og var som flere af de øvrige københavnske tekstilfabrikker i ét plan, hvor den engelske praksis havde været produktion i flere etager og med lodret kraftoverføring mellem etagerne. Bygningsanlægget er udført i flere etaper med Johan Schrøder som arkitekt. Den lille fladebygning med shedtag (opført 1883) nærmest Tagensvej er en af de ældste bevarede shedtags-byninger i Danmark. Kontorbygningen er samtidig hermed, men er siden udbygget og forhøjet i flere omgange. De sidste tilbygninger er så sene som fra 1950'erne og fra 1966. Produktionen indstilledes i 1966. Holger Petersen begyndte sin virksomhed i tekstilbranchen med en lille agenturforretning, som gennem årene ved flid og dygtighed udvidedes til at blive et af Nordens største foretagender i sin sektor. Arbejderboliger, Tagensvej 83 B-F, Nørrebro, fredet 1990. Arbejderboligerne, der hørte til Holger Petersens fabrik, er op-ført 1885 med Carl Thorning som arkitekt. Som noget særligt var der i stueetagen en sal, hvor arbejderne kunne samles. Her var der et lille bibliotek, hvor aviser og bøger frit kunne lånes, her afholdtes fester, og her spiste de ugifte arbejdere. I samtiden omtaltes boligerne som et forsøg på en Familistère, hvor fabriksherren søgte at gennemføre en fælles hus-holdning for arbejderne. Idéen stammer fra udenlandske socialreformatorer i tiden, men blev såvidt vides kun søgt indført i Danmark her samt ved fabrikken i Brede. Nørrebrohallen, Bragesgade 5. Den nuværende Nørrebrohal indrettedes i den tidligere Nørrebros sporvognsremise i midten af 1970'erne efter nedlæggelsen af sporvognsdriften i København i 1972. Den ældste del af bygningerne mod Bragesgade er fra 1896, opført af Siemens & Halske-Bahnabteilung som en toetages værkstedsbygning og vognhal for Nørrebros Elektriske Sporvei med Thorvald Sørensen som arkitekt. Bygningerne er udvidet flere gange siden, væsentligst i 1900-1902 af arkitekt Vilhelm Friedrichsen som remise for De Kjøbenhavnske Sporveje. Københavns kommune overtog sporvejsdriften i byen i 1911. Bygningerne er i røde sten, oprindelig med opsprossede jernvinduer, som nu er tilskoddede. I gavlene er der store træporte, og mod Mimersgade fandtes oprindelig en skydebro, således at sporvognene kunne køres uden for hallen og sideforskydes fra det ene spor til det andet. Hallerne anvendes i dag til idrætsformål og som forsam-lingshaller. Lygten Station, Frederikssundsvej/Lygten 2A, Nordvest, fredet 1992. Stationsbygningen opførtes 1906 som endestation-en i København for privatbanen København-Slangerup Banen (KSB). Arkitekt for denne bygning og alle de øvrige stati-onsbygninger på Slangerupbanen var Statsbanernes overarkitekt Heinrich Wenck. Wenck var den betydeligste jernbane-arkitekt i perioden og en lang række af hans stationer er siden blevet fredet. Den mest kendte er naturligvis Københavns Hovedbanegård, der endnu næsten 100 år efter sin planlægning og ibrugtagning tjener sit formål og kan afvikle trafikken. Nørrebro Station, Frederikssundsvej/Lundtoftegade 147, fredet 1992. Med omlægningen af banebetjeningen på Nørre-bro og bygningen af højbanen gennem området opførtes Nørrebro Station i 1930 med statsbanernes overarkitekt K. T. Seest som arkitekt. Formsproget er funktionalistisk, men med klassicistiske træk, især bemærkes den symmetriske op-bygning og de to gavltårne, hvoraf det ene er forsynet med et stort ur. Et smukt tøndehvælv i træ overdækker perronerne; tøndehvælvet bør, hvis det er muligt for køreledningerne, lukkes med glaspartier i enderne. Mælkeriet Enigheden A/S, Lygten 39-41. Allerede fra 1906 har der været drevet mejeri på ejendommen. Efter en brand i 1888 genopførtes en limfabrik, der i 1906 af arkitekt Julius Hansen ombyggedes til mejeri for den kooperative virksomhed Enigheden. De nuværende bygninger i barokstil er opført i 1923 af arkitekt Heinrich Hansen. Bygningerne er hvidpudsede og har mansardtage med sorte glaserede tegl. Mod Bygmestervej er i 1935-38 i funkisstil opført en procesbygning af arkitekterne Poul Wiboe og M.J. Kelde. Novo Nordisk’s fabriksanlæg, Nordre Fasanvej 215. Virksomheden, der siden er blevet en af verdens største producen-ter af insulin, begyndte på dette sted i nogle eksisterende, gamle bygninger. Arkitekten Arne Jacobsen tegnede som til-bygning hertil i 1935 den treetages bygning mod Nordre Fasanvej i sin egen personlige udlægning af den funktionalistiske stil. Nielsen og Jespersens Plasticfabrik, Rentemestervej 14, Bispebjerg, fredet 1994. Bygningerne er et eksempel på et fredet industrianlæg af nyere dato. Fabrikskomplekset bestående af en toetages, tifags fabrikslænge (1934), en toetages vinkelbygning (1942) samt en haltilbygning (1944). Bygningen er af jernbeton med store opsprossede trævinduer, der på grund af deres størrelse giver bygningen en meget præcis form og et let udseende. Tagene er papdækkede med lav hældning. Arkitekten er Marx Ishøy og som ingeniør har medvirket P. Kerrn-Jespersen. A. Jespersen & Søn A/S var udførende entreprenør. Industribygningen Dortheavej 10. Den 3-etages industribygning er et fint og typisk eksempel på nøgternt industribyggeri fra århundredets begyndelse. Bygningen er opført år 1900 for Kjøbenhavns Talgsmelteri og senere samme år omtales virksomheden i byggesagen som Dansk Oleomargarinefabrik (råvarer til margarinefremstilling). Huset er bygget i gult murværk med indlagte vandrette bånd af røde sten, og taget er skifer. Gavlene er forsynet med små spir, og der er gode detaljer under mandsardtagets afslutning. Som bygmester har medvirket ingeniør Niels Vang, der drev virksomhed med ‘Anlæg af industrielle Etablissementer. Speciale: Dampanlæg’. Farvemøllen, Dortheavej 4. En velproportioneret bygning i gule sten følger Dortheavejs krumning. Den er opført i 1934 som lagerbygning for virksomheden Farvemøllen af arkitekterne H. P. Jacobsen og E. Foersom Clément. På ejendommen etableredes allerede i 1895 en virksomhed med fremstilling af lak og fernis med navnet De forenede Malermestres Farve-mølle. A/S Plastica, Dortheavej 3. En senere fabriksbygning med tydeligt præg af funktionalisme er bygningen Dortheavej 3, opført i 1930'erne og senere forhøjet i 1946. Bygherren var A/S Plastica, der ejedes af C. Schous Fabriker, og som arkitekt medvirkede Axel Feldinger. Det runde trappetårn med store, men smårudede vinduer er karakteristisk for sin tid. De skulpturelle virkemidler giver bygningen en vis monumentalitet. Socialt boligbyggeri fra mellemkrigsårene. Klokkerhøjen/Gravervænget er opført 1930 af Københavns kommune. Bygningerne har tydelige funktionalistiske stilelementer med fremhævelse af de vandrette linjer i bygningen umiddelbart over og under vinduesbåndene. Klokkergården Birkedommervej/Skoleholdervej, opført 1939 med Povl Baumann og Knud Hansen som arkitekter og med C. Th. Sørensen som havearkitekt, er et af de mange gode sociale boligbyggerier i området. De små altaner mod vejsiden med skærme, der beskytter mod blæst og indkig, genfindes flere andre steder i bebyggelser i nærheden. Også på havesiden er altanerne væsentlige elementer i facadekompositionen. Storgården Tomsgårdsvej 70 - 110, er fra 1935 med samme arkitekthold som Klokkergården. Også på dette 280 meter lange hus altanerne væsentlige for facaden og for de mange små lejligheders brugsværdi. Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Banke/Tuborgvej. Bispebjerg Hospital, der opførtes af Københavns Kommune i årene 1907-13 med Martin Nyrop som arkitekt, er et af nationalromantikkens hovedværker. Nyrop havde allerede forlængst slået sit navn fast som arkitekten for Københavns Rådhus. Hospitalet, der rummer en rigdom af fine arkitekturmotiver, danner en by i byen, men forekommer alligevel landligt og åbent. Haveanlægget, der er tegnet af landskabsarkitekt Edvard Glæsel, har sin store andel heri. Grundtvigskirken og tilhørende boligbebyggelse På Bjerget, Bispebjerg. Grundtvigs Kirke med sin beliggenhed højt på Bispebjerg opleves som bydelens vigtigste punkt. Arkitektonisk er den et af århundredets hovedværker, opført 1921-40 af P. V. Jensen Klint og hans søn Kaare Klint. Den omliggende boligbebyggelse danner en harmonisk helhed med kirken og er opført 1924-36 af P. V. Jensen Klint, Charles Schou og Georg Gøssel. Denne turvejledning er udsendt, som nr. 3 af 3, af Selskabet til bevarelse af industrimiljøer som bilag til Fabrik og Bolig, særnummer 1998 Vandringer i Københavns industrihistorie. Vejledningerne er 1) Fra indre by til Valby, 2) Industri i Valby og 3) Industri i Nordvestkvarteret. De tre vejledninger er skrevet af John Cederberg og Nils Kr. Zeeberg. Trykt i 1998. 
|
Copyright © 2008 Arbejdermuseet
& Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Rømersgade 22 | DK-1362 København K.
Telefon: +45-33 93 25 75
email
& Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Rømersgade 22 | DK-1362 København K.
Telefon: +45-33 93 25 75
Dette site hostes af:
