Christian Christensen er født på Lolland i 1882. Som 5 årig flytter han med familien til København. Her vokser Christian op i et utroligt fattigt arbejderkvarter på Nørrebro. Han har 11 søskende. Faren er arbejdsmand og temmelig fordrukken. Familien hutler sig igennem tilværelsen, og børnene må, sammen med moren, hjælpe til med at lave ildtændere i hjemmets køkken. Christian går på Jagtvejens skole, hvor bank hører til dagens orden. Han får også tæsk, når faren kommer fuld hjem.
Christian bliver tidligt politisk aktiv og melder sig ind i Socialdemokratiet. På partiets kongres i 1906 stiller han et resolutionsforslag der indeholder 3 af den syndikalistiske ideologis grundpiller - Generalstrejken som kampvåben, antimilitarisme og værdien af det socialistiske oplysningsarbejde. Forslaget bliver stemt ned, og han melder sig ud af partiet. I 1908 opretter en lille gruppe unge revolutionære Syndikalistisk Forbund, og Christian Christensen bliver leder. Syndikalisterne mener, at kampen for socialisme skal føres i fagbevægelsen, og i 1910 tager han initiativ til dannelsen af Fagoppositionens Sammenslutning. Syndikalisterne udgiver bladet Solidaritet. De har stor tilslutning blandt arbejderne især under og lige efter 1. verdenskrig. Succesen skyldes ikke mindst Christian Christensens personlighed.

Christian Christensen fængsles
Omkring 1918 hører direkte aktioner og konfrontationer med politiet til dagens orden. Christian er en flittig skribent, der igen og igen opfordrer til antiparlamentaristisk virksomhed. Nogle år før er tre svenske syndikalister fængslet og dømt til livstid for et attentat mod et skib. Én bliver dræbt og 20 såret. En gruppe danske syndikalister beslutter sig til at befri de svenske kammerater, der en overgang sidder fængslet i Malmø. En ung pige skal slå en vagt ned med en sandsæk, men modet svigter i sidste øjeblik. Planen mislykkes, og i mellemtiden flyttes fangerne til Landskrona. Christian tager derop og står en hel nat igennem og tegner skitser over fængslet. Befrielsesplanerne bliver aldrig ført ud i livet, men skitserne og en række artikler er en del af det sagsmateriale, der fører til hans fængsling i 1918 efter stormen på Børsen og optøjerne på Grønttorvet. Han dømmes og afsoner 21 måneders fængsel.

Den syndikalistiske bevægelse dør
Efter løsladelsen melder Christian Christensen sig omkring 1920 ind i DKP. Han siger, at han ofrede den danske syndikalistbevægelse for at hjælpe DKP over de første startvanskeligheder. I 1920'erne flytter han til Silkeborgegnen. Her lever han en meget isoleret og tilbagetrukket tilværelse. Han kan knap nok skaffe til dagen og vejen, men må hutle sig igennem med lidt gartneri, hønsehold og fiskeri. Han kommer aldrig til at spille nogen særlig rolle i DKP. Flere mener om ham, at han er selvoptaget og opfarende. Han melder sig ud af DKP efter Stalins Moskva-processer i 1936. De sidste 22 år af sit liv bor han på Hørsholmegnen. Han skriver en række bøger om den syndikalistiske bevægelse i Danmark og sine barndomserindringer. Christian Christensen dør i 1960.