|
Side 7 ud af 9
 Retsopgør og hævn
I takt med den hvide hærs militære overtag og sejr pressede spørgsmålene om, hvordan sejren skulle forvaltes, og hvordan de tilfangetagne røde skulle behandles, sig på.
I en lang række tilfælde blev sådanne spørgsmål dog tilsyneladende ignoreret. Man skød umiddelbart de røde fanger og dem, man anså for at være medsammensvorne. Mantraet var længe, at sejren skulle være overbevisende og virke afskrækkende. Ligeledes var ønsket om hævn for de rødes ødelæggelser og vold en central del af motivationen for den hvide terror.
Efter krigens afslutning den 5. maj 1918 oprettedes domstole og fangelejre, hvor de over 80.000 røde krigsfanger sad indespærrede. 70.000 blev dømt, hvoraf de fleste mistede deres borgerlige rettigheder og fik fængselsstraffe. 555 dømtes til døden, heraf blev 113 henrettet.
13.500 døde med eller uden dom i lejrene, som følge af vold, sult og sygdom. Tallet ville utvivlsomt være højere, hvis ikke der både indenrigspolitisk og især udenrigspolitisk havde rejst sig en markant kritik af forholdene i fangelejrene. Kritikken førte til en lang række af amnestier. I 1927 blev de sidste 50 fanger benådet.
 Røde fanger Røde fanger på Centraltorget i Tammerfors (Tampere) 6. april 1918.
De hvide styrker tog omkring 11.000 røde fanger efter slaget ved Tammerfors. De fleste måtte stå på torvet i over 24 timer, før de blev bragt til fangelejre. Henrettelsen af røde officerer og russere begyndte omgående. I fangelejrene døde mange fanger af sult eller sygdom eller blev henrettet.
Foto: E. A. Bergius
© Vapriikki Photo Archives, Tampere
 Fangne rødgardister Fangne rødgardister i Helsingfors' (Helsinkis) gader.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki
 Hvid eskorte Hvide soldater eskorterer røde fanger i Helsingfors (Helsinki). Blandt de fangne er medlemmer af Riihimäkis kvindelige røde garde
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki
 Fangne drenge Drenge fanget af tyskerne i Toivola 1918.
Ukendt fotograf
© Finlands nationalmuseum, Helsinki
 Røde krigsfanger Røde krigsfanger afventer transport til fæstnings-øen Sveaborg (Suomenlinna) i Helsingfors (Helsinki).
16. april var der 6.200 røde fanger i Helsingfors. De fleste af dem blev transporteret til Sveaborg eller Sandhamn (Santahamina) for at afvente sejrherrernes dom. Mange dømtes til henrettelse, andre døde af sult og sygdom i fangelejrene, men alle mistede deres borgerrettigheder.
Ukendt fotograf
© Folkets Arkiv, Helsinki
 "Bøllerne fra Sörnäinen" En voldelig gruppe af unge fra arbejderklassen i Sörnäinen-distriktet – bliver ført som fanger til Sveaborg (Suomenlinna). Helsingfors 1918.
Ukendt fotograf
© Finlands nationalmuseum, Helsinki
 Ung rødgardist En tilfangetaget ung rødgardist i Impilahti på det Karelske Næs.
Ukendt fotograf
© Vapriikki Photo Archives, Tampere
 Fangelejren i Tammerfors Den danske finlandsfrivillige på hvid side, løjtnant C. Borre Larsen, som var en af lederne af fangelejren Sveaborg ud for Helsingfors beskrev sit ubehag ved "at komme ind i Kasernerne, vandre ad disse lange, møke Gange, paa hulslidte Trapper, forbi stinkende Klosetter og ind gennem denne Uendelighed af Rum, hvis klumre Luft næsten tog Vejret fra en, fyldt som den var med Dunster fra disse mange smudsige Kroppe, med Brænderøg og Lugt af Kaal."
Borre Larsen forsvarede dog forholdene, som han mente var blevet bedre. Han bemærkede hertil, at "når der imidlertid stadig i visse fremmede Kredse, som overhovedet ikke kender Forholdene, tales om, at Fangerne lider Nød, maa man for det første erindre, dels at disse ikke er almindelige Krigsfanger, men franctireurs, internationalistiske Forrædere, der rejste væbnet Modstand mod deres Fædreland og sluttede sig til en fjendtligsindet Magt just i det Øjeblik, deres Land havde behøvet alle Kræfter for at fri sig fra denne Magts Aag; dels, at den almindelige Tilstand i Landet er en saadan, at selv Arméen, for ikke at tale om den civile Befolkning, lider Mangel paa det allernødvendigste."... Efter at have oplistet de rødes forbrydelser konstaterede Borre Larsen: "Man maa ikke fortænke Samfundet i, at det yder Retfærdighed mod disse Slyngler. En hurtig Død ved Skydning er vel ikke for streng en Straf for den Slubbert, der under frygtelige Pinsler har omkommet halve Snese af sine Landsmænd."
Ukendt fotograf
© Erich Reichenbers samling, Krigsarkivet / Vapriikki Photo Archives, Tampere
 Fangelejren i Tammerfors 1918. Røde fanger der arbejdede som lægepersonale ved hospitalet for heste.
Foto: ukendt svensk sygeplejerske
© The Finnish Labour Archives, Helsinki
 Fangelejren i Tammerfors Ukendt fotograf
© Erich Reichenberg samling, Krigsarkivet / Vapriikki Photo Archives, Tampere
 Fangelejren i Tammerfors Sygeplejersker fra Den Røde Garde i fangelejren i Tammerfors (Tampere).
Ukendt fotograf
© Erich Reichenbergs samling, Krigsarkivet / Vapriikki Photo Archives, Tampere
 Kvindelige fanger Kvindelige røde fanger på Erottaja-gaden i Helsinki.
Skønt krigsførelsen var brutal, kender man kun til få tilfælde af voldtægt under borgerkrigen.
Foto: Olle Leino
© The Military Archives, Stockholm
 Fangelejer ved Helsinki Fanger spiser et måltid i Sveaborg (Suomenlinna) fangelejer ved Helsingfors (Helsinki) 1918.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki
 Fangelejr i Kuopio En fangelejr i Kuopio 1918.
Den danske finlandsfrivillige på hvid side, C. Borre Larsen, som var blandt lederne af fangelejren Sveaborg beskrev hverdagen således: "Hver Morgen blev Fangerne stillet op i Gaarden og talt af os alle tre, mens Opgangene besattes med Poster. Derefter gennemgik vi atter engang begge Kaserner og talte de syge; der var gerne nogen Epidemi i Lejren, det kunde vanskeligt undgaas."
"Ordensreglerne var opslaaet flere Steder, og deres Overtrædelse straffedes strengt. Skete der Tyverier, Overfald paa Vagter og Kammerater eller Revolter i Forlægningen, blev de skyldige og Deltagerne øjeblikkelig skudt, hvorpaa deres Navne ophængtes i Kasernen til Advarsel for andre."
Foto: Victor Barsokevitsch
© Folkets Arkiv, Helsinki
 Røde fanger i Vasa. Ukendt fotograf
© Krigsmuseet/Peter Nestler, Stockholm
 Fangevogter En hvid fangevogter i Vasa.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet/Peter Nestler, Stockholm
 Fangelejr i Tammerfors Aaltonen skofabrikken i Tammerfors (Tampere) blev anvendt som fangelejr af de hvide, efter de havde vundet kampen om Tammerfors.
© Vapriikki Photo Archives
 Fangelejr ved Riihimäki Folk ved Riihimäki-fangelejren har påstået, at billedet viser tiltalte, som er blevet dømt til døden, angiveligt uden en retfærdig rettergang. I maj 1918 var det en almen praksis, som forekom dagligt. Sidst i juni, da statsdomstolene blev oprettet, blev sådanne illegale henrettelser forbudt.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki
 Massegrav Massegrave ved Riihimäki-fangelejren 1918. Fanger med skovle, samt vagter.
Henrettelserne og de elendige forhold i fangelejrene gav også anledning til kritik fra finske borgerlige. I maj 1918 kritiserede Kammerherre Hjalmar Linder i Hufvudstadsbladet, at "den røde Galskab faktisk er efterfulgt af den hvide terrorisme", og at de de røde fanger dør som fluer i fangelejrende, uden at staten griber ind.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki
 Frivillige bødler "Der skulle foregå en henrettelse, og de havde brug for 10 frivillige. Jeg meldte mig omgående som den første. Nogle bebrejdede mig, at jeg var villig til at skyde forsvarsløse mennesker. Havde de ikke holdt et forsvarsløst Finland i deres hænder, havde de ikke skånet samfundet? De er ikke mennesker, men dyr der skal udryddes. De har ingen ret til at eksistere og må derfor fjernes."
– Uddrag af en kamprapport fra en frivillig fra den Svenske Brigade. Omslaget er afrevet, og den skrivende er ukendt.
(Frit oversat fra svensk)
Ukendt fotograf
© The Military Archives, Stockholm
 Fangelejer i Riihimäki Fanger siddende ved barakkerne ved fangelejren i Riihimäki, 1918.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki
 Løsladt rødgardist En frifundet arrestant ved hovedvagthuset i Riihimäki, 1918.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki
 Tilfangetagne rødgardister Et stort antal røde flygtninge prøvede at undslippe til den formodede sikkerhed i den russiske Sovjetrepublik. Det mislykkedes imidlertid for dem, og de blev fanget i Lahtis.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki
 Fanger i Lahtis Af de 28.000 fanger i Lahtis blev 585 henrettet.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki
 Krigsfanger i Lahtis Blandt de 585 henrettede var ca. 100 kvinder og piger.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki
 Fangne rødgardister Fangne rødgardister i Terijoki ved den russiske grænse.
Ukendt fotograf
© Vapriikki Photo Archives, Tampere
 Fangne rødgardister Tilfangetagne røde på jernbanestationen i Terijoki, ved fronten på den Karelske Næs i 1918.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki
 Henrettelse Ved frontlinjen på det Karelske Næs i landsbyen Kiviniemi i Sakkola: de hvide henretter to rødgardister på kysten ved Suvanto 13. april 1918, kl. 18.32.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki
|
{/modal}
Udstillinger 
