Særudstilling på balkonen: 10. september - 17. november 2013

For 40 år siden - den 11. september 1973 – blev indbyggerne i Chiles hovedstad, Santiago, vækket ved kraftige skudvekslinger og voldsomme luftbombardementer. Målet for angrebene var præsidentpaladset, La Moneda, hvor landets præsident, Salvador Allende, opholdt sig. Militæret havde gjort oprør og et statskup var en realitet. Allende blev kort stillet overfor et ultimatum, men nægtede at overgive sig. Efter at have holdt sin sidste tale over radioen, tog han sit eget liv.

I 1970 var Salvador Allende blevet valgt til præsident for en socialistisk regering, Unidad Popular, som bestod af en række progressive partier. Regeringens program ville revolutionere det chilenske samfund med store sociale reformer, nationalisering af minerne og udstykning storgodserne. Chile blev et forbillede for alle de fattige og undertrykte folk i Latinamerika. Men regeringen ragede uklar med den øvrige venstrefløj, mødte modstand fra den borgerlige side og repressalier fra den internationale finansverden. Chile blev nægtet så vel lån som kreditter og blev stillet overfor store erstatningskrav for beslaglagt ejendom. USA havde spillet en afgørende rolle i forsøget på at forhindre Allendes valgsejr, at forberede et militærkup før hans indsættelse og at vanskeliggøre regeringens arbejde. Det endelige militærkup i 1973 var klart i USA's interesse og blev aktivt støttet fra amerikansk side.

Håbet om ”en fredelig overgang til socialisme” blev brutalt bragt til ophør. Under ledelse af den Allendes nyligt udnævnte hærchef, Augusto Pinochet, kom Chile fra første dag til at opleve en terror og blodig undertrykkelse af hidtil uset styrke. Politiets og militærets forfølgelse kendte ingen grænser og efterretninger om massearrestationer, tortur, mord, razziaer og forsvundne nåede frem til en dybt chokeret omverden.

Arbejderbevægelsen herhjemme havde fra begyndelsen af 1970’erne vist en stigende interesse for at støtte samarbejdspartnere i Latinamerika, og Chile var derfor ikke ukendt i den danske offentlighed. En bølge af sympati satte straks gang i en bred folkelig solidaritetsbevægelse, som gennem mange forskellige aktiviteter støttede forfulgte chilenere og tog kampen op mod diktaturet.

I årenes løb forlod en million chilenere landet, tvunget af arbejdsløshed og forfølgelse. Lidt over 900 kom til Danmark, og de første ganske få dukkede op allerede i slutningen af 1973. Alle troede snart de skulle tilbage, ingen havde ventet at regimet kunne beholde magten i 17 lange år. Mange, som havde været politisk engagerede hjemmefra, blev efterhånden aktive i støttegrupperne og fik derved stor indflydelse på de kommende opgaver.

Med udstillingen vil Arbejdermuseet & ABA vise et hjørne af dette gamle fælles solidaritetsarbejde på godt og ondt. De udvalgte originale plakater, støttemærker og kampagnematerialer er indsamlet i årenes løb ved utallige møder og demonstrationer. Baggrundsmaterialet findes i dag i organisationernes egne papirer, som blev afleveret til bibliotek og arkiv efter diktaturets fald. Endelig vil der blive mulighed for at se et par meget forskellige eksempler på kunsthåndværk udført af chilenere som en del af solidaritetsarbejdet.

Museo de la Memoria y los Derechos Humanos (Museet for Erindring og Menneskerettigheder)i Santiago åbnede i 2011 en stor udstilling om de nordiske landes solidaritet med Chile. Arbejdermuseet & ABA havde i lighed med mange andre organisationer skænket relevante materialer til det ny museum. Det var denne sammenhæng ideen opstod til en lille plakatudstilling om det betydelige danske støttearbejde.

Velkommen på balkonen under parolerne ”Boykot juntaen”, ”Støt modstandskampen”, ”Frihed for Chiles folk”, ”Vi vil sejre” og ”Det må aldrig ske igen”!