• Decrease font size
  • Reset font size to default
  • Increase font size

Søg i Plads til os alle




Udvidet søg
Plads til os alle Fra baggård til beton 3. De første boligforeninger
5.3: De første boligforeninger Udskriv Email

Slum i KøbenhavnI 1912 stifter Jens Christian Jensen, kendt som Christian Bolignød, Arbejdernes Andels Boligforening AAB og i 1913 stiftes Arbejdernes Kooperative Boligforening AKB, der har sin rod i fagbevægelsens kooperative virksomheder. Og sagfører F.C. Boldsen stifter Dansk Haveboligforening, der skal bygge havebyer, hvor husene er lave og med egne haver.

 

 


AAB og AKB

FRA 1902-1907 UDVIKLER byggeriet i København sig med rivende hast. Men der er ved at opstå en krise i boligbyggeriet, for de nye lejligheder kan ikke udlejes. I 1907 står 10.000 tomme, samtidig er der 1200 lejligheder, hvor der bor 4 mennesker eller mere pr. værelse. Mange er tvunget til at leje værelser ud, for at have råd til huslejen. I 1908 er byggekrisen en realitet, og dens kølvand følger bankkrak og fallitter for en lang række bygherrer. Det betyder at boligbyggeriet går totalt i stå.

I 1907 BLIVER Jens Christian Jensen, der senere bliver kendt som Christian Bolignød, valgt til formand for Bygningssnedkernes fagforening. På grund af byggekrisen har Christian Bolignød en lang række arbejdsløse medlemmer, og efterhånden er de tomme lejligheder blevet fyldt, så der er opstået behov for nye. Det får Christian Bolignød til at stifte Arbejdernes Andels Boligforening AAB i 1912, med i stiftelsen er brugsforeningerne. I 1913 stiftes Arbejdernes Kooperative Boligforening AKB, der har sin rod i fagbevægelsens kooperative produktionsvirksomheder.
DE TO NYE boligforeninger er tæt knyttede til fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Foreningernes formål er at skaffe gode sunde boliger til de ubemidlede, og at arbejderklassen kollektivt ejer deres egne boliger. Socialdemokratiet mener at boligbyggeriet er en offentlig opgave, men efterhånden bliver de nye boligforeninger betragtet som et nødvendigt supplement til det kommunale byggeri, som socialdemokraterne ønsker at iværksætte i hele landet, og er med til at sætte minimumsstandarder, der betyder forbedringer, for byggeriet. AAB forbliver ikke et københavnsk fænomen, efterhånden dukker boligforeninger, der bygger på de samme principper, op i hele Danmark.

Jens Christian Jensen, kendt som Christian Bolignød

Sydhavnen i København

I 1913 BLIVER Arbejdernes Kooperative Byggeforening AKB stiftet. En af initiativtagerne er Christian Bolignød, der året før har stiftet AAB. Det kooperative AKB er et aktieselskab, der er baseret på og dannet af forskellige håndværks- og produktionsvirksomheder. Formålet med AKB er, at bygge gode arbejderboliger hvor folk har råd til at bo som et alternativ til lejekasernerne, og samtidig skaffe arbejde til de medlemsvirksomheder, selskabet består af.

GRUNDSTENEN TIL foreningens første byggeri bliver lagt i 1913 på det nedlagte Frederiksholm Tegl- og Kalkværks arealer i det københavnske Sydvest kvarter. AKB er kommet i besiddelse af byggegrunden via en ret utraditionel aftale. De tidligere teglværksejere afhænder grunden billigt til AKB og tilbyder at hjælpe med bankgarantier i deres egen bank. Samtidig kontakter de kommunen og tilbyder at betale et tilskud på 50.000 kr. for at få en sporvognslinje ud til kvarteret, og allerede i 1914 begynder arbejdet med at føre linje 3 helt ud til det nye byggeri. Teglværksejerne regner med, at de, når det store kooperative byggeri står færdigt, kan sælge de omkringliggende byggegrunde til væsentligt højere priser, det kommer dog til at gå temmeligt sløjt.
AKB'S NYE BYGGERI - Frederiksholmbyggeriet - er meget ambitiøst, og det høster meget anerkendelse. Lejlighederne har store rum, med toiletter inde i lejlighederne og store lyse gårde. Men Lejlighederne er dyre. En toværelses lejlighed koster 28 kr. om måneden, det er 8 kr. mere end en gennemsnitlig ugeløn for en arbejder. Dvs. at huslejen udgør lidt mere end 1/3 af lønnen, men målet er at huslejen kun bør svare til 1/4. Det betyder, at det kun bliver de faglærte arbejdere, der har råd til at bo i det nye kvalitetsprægede byggeri.

AKB's nyopførte byggeri i det københavnske Sydvest-kvarter

De engelske haveboligtanker

I 1912 STIFTER sagfører F.C. Boldsen fra Randers Dansk Haveboligforening. Boldsen er inspireret af de engelske havebyer, som i 1898 bliver beskrevet af Ebenezer Howard i bogen Garden Cities of Tomorrow. Grundideen er at bygge havebyer, som er omgivet af luft og åbent land, hvor husene er lave med egne haver og masser af træer og planter. Folk skal bo nede ved jorden, frem for at være stablet oven på hinanden i lejekaserner. I havebyerne skal produktionen også ligge, så byen kommer til at virke som et lille lukket kredsløb. Havebyerne er de store industrialiserede byers absolutte modsætning.

BOLDSEN UDGIVER en mindre bog Haveboliger i Danmark for de mindrebemidlede klasser. Ideen er, at gode boliger skaber bedre mennesker, og at de dårligst stillede skal have økonomisk mulighed for at bo i dem. Boldsen får sammensat en bestyrelse i Haveboligforeningen, der består af en række arkitekter og en kunsthistoriker. Christian Bolignød fra AAB får også en plads. Boldsens formål med Haveboligforeningen er at virke som inspirator med de engelske haveboligtanker, når nyt byggeri skal sættes i gang.
BOLDSEN ER EN aktiv mand, der forsøger at få Rigsdagen til at interesserer sig for boligsagen. Han henvender sig til Edvard Brandes der forundret spørger om, hvad der egentlig er i vejen med boligerne i Danmark, for alle han kender bor i egen bolig. Brandes udtalelse er muligvis en morsomhed, men den er også et eksempel på, at boligproblemerne ikke er det, der ligger politikkerne mest på sinde.

"Punch" illustrerede haveby-tanken på denne måde i 1920

Grøndalsvænge

UMIDDELBART EFTER Dansk Haveboligforening er blevet stiftet, får foreningen en henvendelse fra byggeforeningen Grøndalsvænge. Den søger hjælp og vejledning til oprettelsen af en haveboligbebyggelse. Haveboligforeningen indgår i samarbejdet om Grøndalsvænge, men der går et par år før byggeriet går i gang. Først i 1914 får man afsluttet forhandlingerne om en byggegrund med Københavns kommune. Byggegrunden ligger ved Hillerødgade og byggeriet står på frem til 1928.

DER BLIVER BYGGET 339 huse i Grøndalsvænge. Hver familie har sit eget hus, med tilhørende have. Husene ligger på små, stille, snoede villaveje og ligner meget de engelske forbilleder. Ligesom i Arbejdernes Andels Boligforening AAB er jord og bygninger fælleseje. Alle betaler et indskud til foreningen, ligesom alle hæfter fælles for foreningens gæld. Hvis en familie flytter fra et hus, bliver det overtaget af foreningen, så et andet medlem kan få det at bo i. Det medlem der fraflytter får erstatning for sit indskud og for de forbedringer af grunden og bygningen, der er blevet foretaget.
DET ER EN NY og mere social boligtanke, at det ikke er privatpersoner, men en forening der ejer husene, og at det er foreningen der administrerer, hvem der skal overtage et fraflyttet hus. Indflytterne i kvarteret er glade for at bo der, og husene med deres små haver bliver en slags model for det massive parcelhusbyggeri i 1960'erne. Grøndalsvænge er stadigvæk den dag i dag et utroligt attraktivt kvarter og byggeri, der med sine rolige villaveje er en oase centralt i København.

AAB's haveboliger i Brønshøj i København

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies