Drømmen om at gøre Sverige til et nyt og moderne land startede i 1930erne. Virksomheder, fagforeninger og samfundet arbejdede alle sammen om at nå dertil. Sverige fik ry for at være et “Drømmesamfund”. Men allerede i 1960erne mødte statsministeren voksende utilfredshed, da forventningerne også blev ved med at stige.

Nelly Johnsson og Sven Eriksson arbejdede begge på at få drømmen til at gå i opfyldelse. De var ansat på LM Ericsson-virksomheden, der arbejdede med telekommunikation i den lille by Katrineholm 140 km syd for Stockholm. 

Kvindelig montør på LM Ericssons fabrik i Katrineholm. LM Ericssons Arkiv, Katrineholm. 

Efter krigen var Katrineholm i en periode med hurtig vækst, og det samme var LM Ericsson. Derfor var Katrineholm det perfekte sted for en ny fabrik uden for Stockholm. De nye anlæg, som blev opført i 1947, var rene og luftige. Produktionen ansås for at passe til kvindelig arbejdskraft.

Da fabrikken åbnede, fik Nelly straks job i montagehallen, og hun blev i virksomheden i 40 år. Sven slog sig ned i Katrineholm i starten af 1970erne. Han var ingeniør og havde arbejdet for Ericsson i Stockholm siden 1957.

Den fælles vision om et nyt og moderne Sverige gav fordele til alle – til befolkningen, til virksomheden og samfundet. Den var som en organiseret, velplanlagt og rationel fabrik – en drømmefabrik.
Men drømme varer ikke evigt.

En fælles drøm

Efter 2. Verdenskrig voksede svensk industri med forrygende hast. LM Ericsson havde brug for at udvide. Arbejdsstyrken i Stockholm slog ikke til, men i Katrineholm fandtes en løsning. Byrådet var ivrigt efter at få en ny, moderne fabrik, og der var mange, der søgte efter arbejde i området. Virksomheden og Katrineholm Kommune havde en fælles drøm, og i 1947 kunne den ny mønsterfabrik åbne. 

Den nye mønsterfabrik placeret i grønne omgivelser. LM Ericsson opførte i alt 21 fabrikker i de svenske provinsbyer.  LM Ericssons Arkiv, Katrineholm. 

En fabrik for de fingernemme
LM Ericsson var en populær arbejdsplads. Virksomheden tilbød samlebåndsarbejde, først og fremmest til kvinder. Enkelte mænd arbejdede med kvalitetskontrol og som formænd. I en anden bygning udviklede mandlige ingeniører testprogrammer.

Kvindearbejde, 1960erne. LM Ericssons Arkiv, Katrineholm

”Arbejdsvilkårene var fine, der var rent og alt var fint. Det var bare der her med akkordarbejdet, jeg ikke brød mig om. Det var uretfærdigt og stressende. Nogle arbejdede omhyggeligt, og så gik det jo langsommere. Andre var ligeglade, eller snød for at tjene flere penge.”
(Nelly Johansson, montagepige på LM Ericsson fra 1947) 

Hjem, kære hjem

Den rationelle tankegang fra fabrikken blev indført selv i hjemmet med mindre, standardiserede, masseproducerede boliger. Drømmen om et moderne hjem kunne opfyldes. Men passede alle til den norm?

Nelly var alenemor for sin søn. Hun havde ikke råd til sin egen lejlighed, og daginstitutioner fandtes ikke. Derfor blev hun boende hos sine forældre indtil 1965, da hendes søn var 17 år. Først på det tidspunkt kunne hun købe en lejlighed.

En ingeniørs hjem, 2007. Anna Gerdén, Teknisk Museum i Stockholm 

Da Sven flyttede med sin familie til Katrineholm i 1972, købte de et hus med have. De to døtre fik hvert sit værelse.

Krop og Sind 

LM Ericsson støttede fritidsaktiviteter. Det var en måde at fremme de ansattes fysiske og mentale helbred.

Nelly og håndboldholdet med LM-logoet på deres T-shirts. Privat foto.

Nelly spillede på LM Ericssons håndboldhold og kunne tage sin søn med derhen:
“Han var vel som en lille maskot. Der var altid nogle, som var villige til at se efter ham, mens jeg spillede”.

Sven spillede bridge og skak: 
”Nogle havde indbildt ledelsen, at folk med talent for skak også havde talent for at styre en telefonstation og forstå hvordan den virkede. Jeg ved ikke hvorfor!”

Med blikket mod fremtiden

I det svenske drømmesamfund tog staten sig af borgernes velfærd på alle livsstadier.
Børnehaver blev mere almindelige. En ny slags ”fabrikker” som skoler blev bygget. Her kunne mange unge få adgang til en længere uddannelse. Når du blev gammel, kunne du få plads på et af de nye plejehjem. Staten financerede også arbejdsformidlingscentre i de nye boligområder og socialkontorer, hvor borgerne blev tilbudt hjælp i helt nye bygninger.

På socialkontoret i Katrineholm. Katrineholms Byarkiv 

En falmet drøm

I 1940erne blev Katrineholm betragtet som fremtidens industriby. Men i 1980erne befandt LM Ericsson og drømmene sig allerede et andet sted i den globaliserede verden. 

En kvindelig arbejder på fabrikken i dag. Anna Gerdén, Teknisk Museum i Stockholm 

Forfatteren Kerstin Ekman, der kommer fra Katrineholm, har beskrevet det på denne måde:
”Byen er midaldrende og majet ud som en for gammel luder, der ikke mere regner med kunder, der kan betale særlig godt.”
(Fra romanen: En By af Lys, 1983)
Drømmen gik i opfyldelse – men mistede sin værdi. Drømme varer ikke evigt.

 
Tiden
Sverige, LM Ericsson – Sven og Nelly
1940erne
1944: Den svenske arbejderbevægelse præsenterer et program med 27 punkter for efterkrigstidens økonomiske politik
1946: Den svenske arbejdsgiverforening og de svenske fagforeningers landsorganisation når til enighed om et kompromis angående demokratisering og rationalisering af industrielle forhold
1947: LM Ericsson åbner en fabrik i Katrineholm og ansætter 60 – primært kvindelige – arbejdere. Inden for samme år når antallet af ansatte op på 250. En fagforening dannes. Der produceres relæer
1947: Nelly Johansson bliver ansat på LM Ericsson i Katrineholm

1950erne
Husmoderens årti. De svenske kvinders lønninger er mere end 30% lavere end mændenes
Katrineholm udvælges til en national undersøgelse af, hvordan folk tilpasser sig industrisamfundet
Økonomisk vækst og tro på fremtiden
1957: Sven Eriksson ansættes som ingeniør på LM Ericssons hovedkontor i Stockholm

1960erne
Midten af 1960erne: Svensk industri når nyt højdepunkt. Mere end 50% af den svenske befolkning er ansat i industrien
Den offentlige sektor i Sverige udvides stærkt, de offentligt ansatte er primært kvinder
Teleindustrien vokser hastigt. Fabrikken i Katrineholm modtager store ordrer

1970erne
Økonomisk krise
Efterår 1976: Den svenske regering skifter. Venstrefløjen har ikke længere flertal
Gennemgribende nationale reformer for arbejdsforhold og på socialområdet
LM Ericssons produktion overgår fra elektromekanik til elektronik. Virksomheden foretager store investeringer og lancerer efteruddannelseskurser
Sven Eriksson ansættes som leder af testafdelingen på LM Ericsson i Katrineholm

1980erne
Efter næsten et årti med tilbagegang, vokser økonomien igen hastigt
1982: Den svenske regering skifter igen til socialdemokratisk flertal
1986: Statsminister Olof  Palme myrdes
Ericsson-gruppen bliver en global virksomhed
Produktionen på fabrikken i Katrineholm er helt igennem computerstyret