 | |||||
Tammela-området efter slaget ved Tammerfors (Tampere). Den danske frivillige på hvid side, løjtnant C. Borre Larsen beskrev i sine erindringer fra 1918 slaget om Tammerfors således: "Turen kommer til min Gruppe; op med et Raab: "Framåt, pojker!" Frem fra Huset; det er, som et Haglvejr slaar imod en, en hvinende Koncert af Staal, blandet med Geværernes Smatren, Shrapnellernes Smæld og de saaredes Jamren. Man skeler ud af Øjenkrogene, ser Kammeraterne følger tæt bag efter, nu og da træffes en i Kæden, løfter Armene og falder forover: han er saaret, eller en anden ruller sammen i Klump og styrter pludseligt og haardt til Jorden: han er død. Fremad i flyvende Fart, med Kæmpeskridt. Man taber Vejret, Øjnene ser rødt, alle Lyde smelter sammen til en Brusen. Men man tvinger sig til at blive ved, tænker en Stump Tanke, Galgenhumor naturligvis: "Dette skulde de byde os paa en Felttjeneste hjemme!" Man kan ikke mere, men at lægge sig ned er den visse Død." Kort efter blev Borre-Larsen ramt af en granat og han tilbragte resten af krigen på hospitalet i Vasa. Ukendt fotograf © Krigsmuseet, Helsinki | |||||
 |  |  |  |  | |
