• Decrease font size
  • Reset font size to default
  • Increase font size

Søg i Plads til os alle




Udvidet søg
Personer Anker Jørgensen - Viola Nørløv
Persongalleri 3 - Aksel Larsen
Artikel indeks
Persongalleri 3
Anker Jørgensen
Karl Kiefer
P. Knudsen
Jens Otto Krag
Aksel Larsen
M.C. Lyngsie
A.C. Meyer
Marie Nielsen
Thomas Nielsen
Viola Nørløv
Alle sider

Aksel LarsenAksel Larsen bliver født den 5. august 1897 i landsbyen Brændekilde tæt ved Odense.
Som ung er han ansat som ufaglært arbejder ved banerne på Fyn, og som 23-årig melder han sig ind i DKP i 1920. Herefter er hans skæbne snævert knyttet til Moskva de næste 38 år. I 1925 er Aksel Larsen den første danske elev på Lenin-skolen i Sovjetunionen, hvor han deltager på den nye skoles allerførste hold. Han bliver sammen med en række andre unge kommunister fra forskellige dele af verden, trænet i at blive kommunistiske ledere i deres hjemlande. I 1929 bliver han kaldt hjem til Danmark af partiledelsen efter fire års sovjetisk uddannelse, og tre år efter kommer han i Folketinget for DKP. I denne periode udvikler han sig til en dygtig skribent og dreven parlamentariker, men han har problemer med det sovjetisk-kommunistiske parti, der holder de europæiske kommunistpartier under hård kontrol. I perioden, hvor Stalins terror og udrensninger er på sit højeste, forfægter han sin egen og DKP´s selvstændighed under fem ugers forhandlinger i 1937 i Moskva. Det det er derfor et lykketræf, at han ikke bliver fængslet og får samme skæbne som partifællen Arne Munch-Petersen, der bliver arresteret kort efter Aksel Larsen rejser tilbage til Danmark, og senere dør i sovjetisk fangeskab.

På flugt
Under besættelsen bliver han pågrebet i november 1942, da han går i en fælde. Efter et sagnomspundet Gestapo-forhør, hvor det i dag stadig er uklart, hvor meget Aksel Larsen fortalte Gestapo, bliver han overført til koncentrationslejren Sachsenhausen i Tyskland. Han kommer hjem den 5. maj 1945 og overtager straks ledelsen af DKP, og bliver minister uden portefølje. I tiden efter sin hjemkomst er han partiets ubestridte leder og bliver i begyndelsen af 50´erne udsat for omfattende persondyrkelse, hvilket ikke er unormalt i kommunistiske partier. Men i 1956 finder den 20. partikongres sted i Moskva, og med den får Aksel Larsen for alvor rykket ved alt, han har troet på og kæmpet for. Han ved, at det ikke er socialismen, der er et problem, men derimod DKPs tætte forbindelser og bindinger til Sovjetunionen. Eftervirkningerne af den sovjetiske 20. partikongers, Ungarnsopstanden og den derpå følgende interne splid i DKP, hvor han tilhører den kritiske fløj, medfører, at han bliver ekskluderet af DKP.

Aksel Larsen og SF
Aksel Larsen og andre fremtrædende DKP´ers eksklusion fører til dannelsen af det nye parti, Socialistisk Folkeparti, SF og en ny periode i hans liv starter her. Han bliver partiformand og på det nærmeste personificerer han partiet, men selv om det er ny start, er det er en bedrøvelig virkelighed i hans liv, at han først i en sen alder er i stand til at frigøre sig fra loyaliteten til Sovjetunionen, han er kommet op i alderen på dette tidspunkt, så han har kun kort tid som aktiv politiker tilbage, og han er blevet mærket på krop og sjæl af sine 38-årige fortid som kommunist, som han aldrig bliver i stand til at lægge bag sig. Parlamentarisk er SF er stor succes. Hvor han som folketingsmedlem for DKP i 26 år er parkeret på sidelinien, ingen reel politisk indflydelse, så får han både anerkendelse og indflydelse som folketingsmedlem for SF. Men han ender sit liv som en bange mand - bange for sin fortid, som han aldrig indvier nogen i, og dør den 10 januar 1972. Dermed forsvinder en af de mest kontroversielle og epokegørende danske politikere fra den danske politiske kampplads.



 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies