Adolf Frederik Charles Meyer, kendt som A.C, bliver født 11. juni 1858. Han vokser op i kælderbeværtningen "Enigheden" på Fælledvej på Nørrebro, mellem rejekoner og fattigfolk. A.C. ligner ikke de andre børn i gaden. Han har brune øjne og sort krøllet hår, træk der stammer fra tipoldefaren som var russer. Han er en glad dreng fra stenbroen, der som 14 årig oplever slaget på Fælleden fra sin udkigspost på Blegdamsvej. A.C kommer i lære på en symaskinefabrik, og her begynder han at holde flammende taler om den socialistiske ide for sine kolleger, og samtidig begynder han at skrive indlæg til Pios avis Social-Demokraten. Han bliver udlært i 1886 og kommer med i bestyrelsen for Smedenes Fagforening, og i 1878 er han med til at stifte Socialdemokratisk Forbund. Han er kun 20 år da han bliver partiets første forretningsfører, men A.C. har krudt i røven, så han opgiver den ledende post i partiet efter et år for at tage ud i verden for at se noget nyt.

Agitator og folketingsmand
A.C. tager til Tyskland, og turen gør ham til en endnu mere glødende socialist, end da han tog afsted. A.C. er en høj flot fyr med et lidt eksotisk udseende, en storcharmør som pigerne er vilde med, og i 1883 bliver han gift første gang. Kort tid efter i 1884 bliver A.C. engageret som agitator og journalist ved Social-Demokraten. Han rejser rundt i hele landet og overalt, hvor han taler, dukker nye partiforeninger op. Han er en glødende, medrivende taler, med en stor personlig udstråling, og A.C. bliver partiets absolut største agitator. I 1886 bliver A.C. fængslet for at udgive en sangbog med revolutionære sange, men bliver senere frikendt. Samme år opretter han diskussionsklubben Karl Marx, hvor flere ledende partimedlemmer, får deres teoretiske skoling. Han bliver valgt ind i partiets hovedbestyrelse og opstiller første gang til Folketinget i 1887 uden at opnå valg, men i 1895 bliver han valgt i Vesterbrokredsen. A.C. får så mange stemmer, at det nærmest minder om en kåring, og den store vælgertilslutning varer ved, indtil han selv vælger at trække sig i 1932. Oppositionen har ofte svært ved at finde en modkandidat til A.C., fordi valget på forhånd er tabt, og fordi alle nærmest blegner i forhold til ham.

A.C. Meyer - kulturens mand
A.C. gør sig ikke særligt bemærket som Folketingsmand, det er kulturlivet, der har hans helt store interesse. Han er med til at starte en række idræts-, atletik- og cykelklubber, og han er udsendt referent ved OL i 1906 og 1908. I 1905 opretter han en sportsorganisation for arbejderbørn De Unges Idræt, DUI. Børnenes vilkår ligger ham meget på sinde, og det er ikke kun fordi han selv når at blive far til adskillige i løbet af sine 3 ægteskaber. Under storlockouten i 1898 sørger han for, at fattige børn fra København kan komme på landet om sommeren, og det fører til stiftelsen af Børnenes Kontor. Det arbejde får han fortjenstmedalje for i 1938. Den afslår han dog at modtage. A.C. skriver digte og sange bl.a. nyoversættelsen af Internationale i anledning af socialistkongressen i 1910. Han skriver også romaner og skuespil, og han når både at blive teaterdirektør og få en biografbevilling. Han bliver også leder af de Vandrende Sangere, en forening for arbejdersangerkor, der om sommeren drager rundt i landet og optræder. A.C. er aktiv afholdsmand, og det bringer ham på kant med partiledelsen, der er bange for at afholdssagen kan splitte bevægelsen. De sidste par år af sit liv er A.C. Meyer temmelig syg, dog ikke mere end at han, da han dør som 80-årig 7. august 1938, efterlader to sønner på 10 og 12 år, som han har fået med sin 3. kone.