Stadig mulighed for at booke Jul hos familien Hansen |
Hvordan fejrede man egentlig jul i årtiet efter 2. verdenskrig? Lignede julemanden ham, vi kender i dag, kom han også med julegaver i 1950'erne? Og hvad med børnene dengang – hvad ønskede de sig i julegave? Disse spørgsmål og mange flere vil eleverne få svar på i forløbet Jul hos familien Hansen, hvor eleverne tages med tilbage til 1950'erne. Her får eleverne lov til at se familien Hansens lejlighed, den gade de bor i og sidst, men ikke mindst, hvad de gemmer i deres julekuffert. Afslutningsvist skal eleverne fremstille deres egen lysedug i hessian og filt anno 1950. Der er endnu stadig mulighed for at booke Jul hos Familien Hansen i uge 48-51. Forløbet kan bookes i besøgsbestillingens åbningstid, mandag - torsdag 13.00-15.45 på telefon 33 48 03 30 Forløbet udbydes til børn i 0-4 klasse. |