Statsministre - (Gymnasie & HF) Udskriv Email

Beskrivelse

Socialdemokratiets århundrede?


H.C. Hansen i New York, 1955Karikatur af Kampmann og Krag. Tegnet af Bidstrup til Land og Folk, 1962Anker viser rundt i sit bardomskvarter på det gamle Christianshavn


I 1924 præsterede Thorvald Stauning at blive den første socialdemokratiske statsminister i Danmark. Hans udnævnelse var en sejr både for arbejderne og for Socialdemokratiet, som siden stiftelsen i 1871 havde talt arbejdernes sag. Siden hen fulgte 7 andre socialdemokratiske statsministre, som hver især satte deres og partiets præg på Danmark i det tyvende århundrede.

Udstillingen "Statsministre - 8 socialdemokrater" er en arkivudstilling i anledningen af ABA's 100 års jubilærum. Udstillingen viser en lang række arkivalier og genstande der knytter sig til de 8 socialdemokratiske statsministre som alle, med undtagelse af Vilhelm Buhl, har overdraget deres arkiver til ABA siden 1942.

Undervisningsforløbet sætter fokus på det tidlige danske demokrati og Socialdemokratiets rolle i udviklingen af demokratiet. Forløbet fokuserer bl.a. på velfærdsstaten, partiets politiske mærkesager og naturligvis på de udfordringer, krav og forventninger, der følger rollen som statsminister og som socialdemokratisk statsminister.

Eleverne inddrages aktivt undervejs i form af dialog og konkrete arbejdsopgaver i udstillingen. Eleverne vil eksempelvis komme til at arbejde med statsministrenes sociale og uddannelsesmæssige baggrunde, analysere og tolke genstande og politiske taler samt arbejde med det politiske image.

Varighed: Ca. 90 minutter
Pris: 300 kroner
Klassetrin: Gymnasier og HF
Periode:1. oktober 2009 – 1. april 2010

Om Statsministrene


I forbindelse med særudstillingen er det på det indsatte link muligt at få en oversigt over de 8 socialdemokratiske statsministre og de arkivalier som findes i ABA's arkiv.
For hver af de 8 statsministre er der links til arkivmateriale, fotos, litteratur og plakater.
Eleverne har også mulighed for at finde eksempler på lyd- og filmoptagelser med politiske taler.
Om Statsministrene

Litteraturliste


Baggrundsviden
Henning Grelle & Helle Leylund, "Statsministre - 8 socialdemokrater", Arbejdermuseet 2009
Helge Hjortdal, "Tre røde konger", Gyldendal 1999
Mads Qvortrup, "Fogh, Krag, Schlüter og Stauning", Borgen 2009
Søren Mørch "25 Statsministre", Gyldendal 2004
Temanummer, 2005 nr. 4 "Socialdemokratiet og Velfærdsstaten" SFAH

Undervisningsmaterialer

Gregers Friisberg, "Politik ABC", forlaget Columbus

Peter Munch Christiansen & Asbjørn Sonne Nørgaard, "Demokrati, magt og politik i Danmark", Gyldendal

 

Webressourcer

Danmark for folket er en socialdemokratisk propagandafilm fra 1934. Filmens titel stemmer overens med det partiprogram Thorvald Stauning skrev og præsenterede Socialdemokratiet som et folkeparti og ikke et klasseparti. Filmen kan give eleverne et visuelt indtryk af Danmark i trediverne og de holdninger og værdier Socialdemokratiet agiterede for. Sitet er pædagogisk bygget op og rummer en del ekstramateriale i form af relaterede artikler.

Plads til os alle er et site der giver et solidt indblik i arbejderbevægelsen og herunder Socialdemokratiets udvikling siden 1871 og frem til slutningen af 1900-tallet. Sitet indeholder artikler, fotos, filmklip etc.


Arbejdshæfte

Undervejs i forløbet skal eleverne arbejde med udstillingen på egen hånd. Dette gøres ud fra en række konkrete arbejdsopgaver, der alle relaterer sig til dels udstillingens genstande dels udstillingens tematik.
Museets underviser følger op på elevernes besvarelser, men det vil også være muligt at følge op på opgaverne tilbage på gymnasiet.
Du har her mulighed for at downloade arbejdshæftet, så du kan få et indtryk af opgaverne og de problemstillinger undervisningsforløbet lægger op til.
Arbejdshæfte Statsministre Gymnasie & HF

icon Statsministre 8 Socialdemokrater: Arbejdshæfte

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies