Harald Brix er født 25. februar 1841 i København. Faren er ustadig, og ikke i stand til at forsørge familien, moren og børnene bor derfor tit hos nogle rige slægtninge. Brix kommer i handelslære, og har pladser som boghandlermedhjælper og kontorist i krigsministeriet.
I januar 1864 starter han sammen med sin fætter, Louis Pio, på reserveofficer-aspirant skolen, men han bliver smidt ud efter kun 3 uger med begrundelsen, at han er ugenet til officertjeneste. I juni samme år melder han sig frivilligt til hæren og deltager i kampen på Als. Efter krigen bliver han igen boghandlerkommis, og forsøger sig i 1869 som udgiver af anoncebladet Dags-Avisen. Dags-Avisen får en kort levetid, den når kun at eksistere i to måneder. I 1870 forsøger Brix sig som bog- og musikhandler med egen butik på Amagertorv, men han må lukke butikken efter et år.

Socialistiske Blade og dannelsen af Internationale
I sommeren 1871 udsender Pio anonymt 1. nummer af Socialistiske Blade. Men forlæggeren bliver bange for det røre det medfører, så fra udgivelsen af nr. 2, optræder Brix som forlægger. Han bliver den danske arbejderpresses første administrator og udgiver. I offentligheden bliver Brix sammen med Geleff kendt for, at være Pios svorne kampfæller. Fra juli 1871 - april 1872 udgiver og redigerer Brix ugebladet Socialisten, der fra 2. april bliver dagblad med Pio som redaktør og Brix som forretningsfører.
Fra september 1871 begynder Socialisten at køre en kampagne mod de dårlige lønninger på B&W. 300 arbejdere bliver senere på måneden lockoutede, og avisen iværksætter en indsamling til fordel for dem. Internationale er villig til at føre kampen for arbejderne, og den 4. oktober indkaldes der til møde. Der kommer utroligt mange mennesker, og Brix er mødeleder og hovedtaler. Den 15. oktober 1871 stifter Pio, Brix og Geleff Den Internationale Arbejderforening for Danmark. Pio står for at skrive de ledende artikler til Socialisten, Geleff tager på agitationsrejser i provinsen og Brix, der er valgt som sekretær, tager sig af foreningens indre anliggender. Det er ham der sørger for korrespondance med de faglige sektioner, og for at samle penge ind til foreningen.

Brix arresteres efter slaget på Fælleden
På et møde 4. maj 1872 taler Pio, Brix og Geleff for at man trodser politidirektør Crones forbud mod at indkalde til arbejdermøde på Nørre Fælled. Næste dag arresteres de tre ledere og dømmes "for forbrydelser mod den offentlige myndighed og orden". Brix bliver dømt til forbedringshusarbejde i 3 år. Brix bliver meget syg i fængslet. Han får en del af straffen eftergivet og bliver løsladt fra Vridsløse i 1875. Socialisten er i 1874 blevet overtaget af de københavnske fagforeninger og har skiftet navn til Social-Demokraten. Fra 1875 bliver Brix igen administrator. I 1876 begynder man at udgive et satirisk blad Ravnen. Social-Demokraten er "sværdet" og Ravnen "svøben". Ravnen er Brix's område, men bladet bliver hurtigt en torn i øjet på magthaverne, og i 1877 dømmes Brix igen til 4 års fængsel. De to første år sidder han i Horsens tugthus, derefter overføres han til København, hvor han må indlægges på Kommunehospitalet, fordi hans helbred har taget varig skade af de lange fængselsophold. Brix bliver løsladt juleaften 1880. Pio og Geleff er i mellemtiden stukket af til Amerika. Brix er syg og bitter, men blandt arbejderne hædres han som martyren, der udstod sin straf og ikke stak af med halen mellem benene. Harald Brix dør som 41 årig 28. maj 1881. Han ligger begravet i Ålborg.