Kanslergadeforliget - arbejdsløshed, unge og demokrati

kanslergade-logo2
 
Se også:
Materialesamlingen Danmark for Folket

Socialdemokratiets partiprogrammer

1930'erne - Staunings årti fra 'Plads til os alle'
Forside Materiale Online materiale Kanslergadeforliget (gym./hf)
Kanslergadeforliget - arbejdsløshed, unge og demokrati Udskriv Email
1930'erne
- et undervisningsmateriale til gymnasium og hf.
Introduktion

30. januar 2013 er det 80 år siden, at Kanslergadeforliget blev indgået i den socialdemokratiske statsminister Thorvald Staunings lejlighed i København. 1930'erne var et årti, der ligesom i dag var påvirket af økonomisk krise. Krisen havde store sociale og politiske konsekvenser for det danske samfund.

Andre vinde blæste over Europa, og flere europæiske stater bekendte sig til en totalitær styreform. Også på venstre- og højrefløjen i Danmark fandtes en vis skepsis overfor demokratiets evne til at dæmme op for den økonomiske krise. Der var tale om en principielt kritik af demokratiet som samfundssystem. 


Stauning samme med dr. Krag og Knud Kristensen under udvalgsforhandlingerne forud for kanslergadeforliget Arbejdsløse i kø ved kontrolsted Plakat: Det gjorde Stauning for mig
Stauning samme med dr. Krag og Knud Kristensen - begge fra partiet Venstre - under udvalgsforhandlingerne forud for kanslergadeforliget, 1933 - Arbejdsløse i kø ved kontrolsted, 193? - Det gjorde Stauning for mig, valgplakat 1935


I 1933 indgik regeringspartierne Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre et forlig med partiet Venstre, som den konservative leder Christmas Møller senere navngav Kanslergadeforliget. Forliget fik stor betydning, idet der ikke tidligere var set et forlig af så omfattende karakter imellem partier med så forskellige holdninger. I fællesskab ønskede partierne at imødegå de udfordringer, som den verdensomspændende økonomiske krise havde forårsaget i Danmark.    

I dette materiale kan du finde kilder i form af både skriftligt materiale og billeder til tre emner, der relaterer sig til Kanslergadeforliget. Enkelte af kilderne er affotograferinger af de arkivalier som tilhører Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Du kan ud fra kilderne arbejde indgående med årtiet, hvor du supplerer med kilder, du har fundet andre steder. Du har også mulighed for at arbejde tematisk med materialet, så du kan tilpasse det emner som demokrati, partiideologier og konjunkturer gennem tiden. Du kan arbejde med temaerne i tværfaglige sammenhænge, som eksempelvis dansk og historie eller historie og samfundsfag. Ved en enkelte af emnerne kan du også finde eksempler på historiske kilder, du kan bruge til forløb med dansk eller tysk og spansk.  Der vil ligeledes være idéer til, hvordan du kan bruge temaerne i dansk/historie opgaven i 1.g., til AT- projekter samt studieretningsprojektet i 3.g.

I løbet af din tid på gymnasiet eller HF skal du lære at arbejde med kilder og kunne anvende dem i de opgaver og eksamener, du bliver stillet over for i løbet af de år, du tager uddannelsen. Det kan være svært at vide, hvordan man skal forholde sig til historiske kilder, hvordan man skal bruge dem og, i visse tilfælde, hvordan man skal læse dem. Her kan du få ideer til, hvordan du kan bruge kilder til 1930'erne i dine projekter.

Under fanebladene kan du klikke dig ind på hvert emne, hvor der vil være en mængde kilder og eksempler på, hvordan du kan arbejde med dem eller blot finde inspiration til, hvordan du kan bruge kilderne i sammenspil med kilder, du finder andre steder. Emnerne, der er lagt op til, at du kan arbejde med, er som følgende:

  • Arbejdsløshed og socialreform
  • Danmark for folket – Socialdemokratiets demokratiske projekt
  • Vild ungdom – militarisering og gadekampe

Velkommen til materialet Kanslergadeforliget – arbejdsløshed, unge og demokrati.

 
Danmark i verden

1930'erne er årtiet, hvor revystjernen Liva Weel med sangene "Glemmer du" og "Gå med i lunden" cementerede sin position som folkekær revystjerne og skuespiller, og hvor Kai Norman Andersen og Poul Henningsen stod bag mange af hendes, men også tidens, allermest kendte sange og viser. Folkekomedierne blev for alvor populære, samtidig med at surrealismen og funktionalismen slog igennem, og art deco var stilen indenfor design og arkitektur. Vi er i slutningen af midt i en jazztid (Der refereres her til Knud Sønderbys bog Midt i en jazztid, der udkom i 1931. Bogen udkom således efter de "de glade tyvere", på et tidspunkt hvor krisen havde slået igennem, men hvor jazzen dog i høj grad stadig florerede. Selve udtrykket "Midt i en jazztid" er hugget fra Martin Andersen Nexøs Midt i en Jærntid fra 1929), og nye horisonter tegnede dagens lys, og det allerede inden årtiet begyndte. Med børskrakket i New York i 1929 indledtes den store depression, som prægede årtiet.


Ungde socialdemokrater under 1. maj demonstration på Nørre Voldgade, 1937 Ungde socialdemokrater under 1. maj demonstration på Nørre Voldgade, 1937

Unge socialdemokrater under 1. maj demonstration på Nørre Voldgade, 1937


Krisen kom til Danmark i begyndelsen af årtiet og ramte især den danske eksport af landbrugsvarer, betød et generelt fald i produktiviteten. Som konsekvens heraf steg arbejdsløsheden kraftigt, hvorved især de unge blev ramt hårdt. Da arbejdsløsheden var på sit højeste stod mere end 30 % af den danske arbejdsstyrke uden arbejde med alvorlige økonomiske, sociale og politiske konsekvenser til følge. Yderfløjene i dansk politik fik vind i sejlene. På venstrefløjen fik Danmarks Kommunistiske Parti i 1932 valgt to folketingskandidater ind i folketinget i 1932 og på højrefløjen opstod flere højreradikale fraktioner – herunder Dansk Samling og Landbrugernes Sammenslutning, hvor Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) fik en begrænset tilslutning blandt befolkningen. Et var sikkert. Ligesom i resten af Europa var den demokratiske styreform under pres fra alle sider i kapløbet om at begrænse omfanget af den økonomiske krise.

Verden omkring os
For at forstå de antidemokratiske strømninger som voksede frem i 1920'ernes og 1930'ernes Europa, er det nødvendigt at se på den udvikling der tegendes lige efter slutningen på Første Verdenskrig. Tiden lige efter Første Verdenskrig var præget af økonomisk ustabilitet lige som nationalismen fik en rennæssance. Dette betød blandt andet at en række nye nationer opstod. Kombinationen af økonomisk ustabilitet med en betydelig nationalisme lagde grundstenen for en række diktatoriske regimers opståen i forskellige dele af det kontinentale Europa.
I 1917 afsattes tsaren i Rusland, og kommunisterne kom til magten. I 1922 udråbtes Rusland til et sovjetstyre – Sovjetunionen var en realitet. Sammen kom år den tidligere socialist Benito Mussolini til magten i Italien – nu som fascistisk leder - og omdannede landet til en korporativ stat. Borgerkrigen i Spanien var symbolet på kampen mellem to ideologier: fascismen og socialismen. Den folkevalgte koalitionsregering i Spanien truedes af den fascistiske leder. Det førte til borgerkrig mellem de to fløje og delte herved landet i to lejre. I Frankrig havde fascistprægede kredse stor opbakning i 1930'erne, selv om de ikke fik magten. Som modstykke til denne højredrejning etableredes et samarbejde, folkefrontspolitikken, som var et antifascistisk samarbejde mellem socialdemokrater, kommunister og andre venstrekredse. Det var blandt andet et tilsvarende samarbejde, som fascisterne i Spanien reagerede på.

I nabolandet Tyskland indsattes Adolf Hitler som rigskansler i 1933 i spidsen for en koalition med de konservative. Hans parti Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei (NSDAP) var solidt repræsenteret i Rigsdagen, men dets position var faktisk noget usikker, da han skiftevis havde vundet og tabt to valg i 1932. Hitlers vej til magten havde flere årsager, blandt andet pres fra finanskredse og rivaliseringer mellem den tyske præsident Hindenburgs rådgivere.

Med tanke på den europæiske udvikling skulle de danske politikere navigere landet i en konstruktiv retning, både i et politisk, socialt og økonomisk perspektiv. I løbet af 1930'erne indførtes en række økonomiske tiltag til gavn for den danske økonomi. Et af disse tiltag var Kanslergadeforliget, en aftale der kom i hus i de sidste dage af januar 1933.

Den økonomiske udfordring
Krisen i Danmark ramte først og fremmest eksporten af landbrugsvarer til England og Tyskland. På grund af de manglende afsætningsvilkår for landbrugsprodukterne faldt prisen på landbrugsvarerne, og landmændenes produktionsomkostninger oversteg indtjeningen på varerne. Dette førte til øgede tvangsauktioner på landet og en generel nedgang i landets produktivitet – herunder industriproduktionen, hvilket igen førte massearbejdsløshed med sig. Da arbejdsløsheden toppede i begyndelsen af 1930'erne, var mere end 30 % uden arbejde, og for mange var fremtidsudsigterne tæt forbundet med den kommunale og statslig understøttelse, de ville kunne få ved arbejdsløshed.


Høstarbejdet foregik stadig ofte med le i 1930'erne Systue med håndsyning

Høstarbejdet foregik stadig ofte med le i 1930'erne - På samme måde foregik også tekstilproduktion manuelt som i denne systue med håndsyning


I 1931 og 1932 var Danmark under stor indflydelse af den dårlige økonomi i både England og Tyskland. Dette betød, at de danske politikere måtte arbejde sammen for at dæmme op for omfanget af indflydelsen fra handelspartnernes dårlige økonomi.  

Handlen med England
I 1931 bekendtgjorde Bank of England, at den ikke længere kunne opretholde guldindløseligheden for deres sedler, hvilket i praksis betød, at det engelske pund blev devalueret, så det blev mindre værd. Dette havde fatale konsekvenser for landbruget, idet det betød faldende indtægt fra de solgte landbrugsvarer til det engelske marked. Som konsekvens heraf devaluerede Danmark og de andre nordiske lande deres kronekurs, så det fulgte det engelske pund, og man indgik på tværs af de politiske partier et forlig, der havde til hensigt at hjælpe det kriseramte landbrug, der fik bevilliget 30 mio. kr., der kunne ydes til de gældsramte landmænd. Finansieringen af de 30 mio. skete bl.a. ved militære besparelser, forøgelse af formueskatten og afgifter på varer som øl, benzin, silke, æbler og pærer. Også de arbejdsløse blev tilgodeset med 11 mill. i ekstraordinær hjælp. Forliget blev indgået så det tilgodeså de forskellige partiers vælgergrupper. Året efter, i 1932, blev handlen med englænderne yderligere vanskeliggjort ved, at disse indførte begrænsninger på import og told på landbrugsvarerne. Dette ramte Danmark særlig hårdt, ikke kun fordi afsætningsmulighederne af de danske landbrugsvarer forværredes ved tolden, men også fordi englænderne indgik aftale med New Zealand og Canada ved Ottawa-konferenn. Begge lande fik nedsat tolden med 10-15 % der hermed favoriserede handelen med landene i det engelske imperium.

Handelen med Tyskland
Samme år som englænderne havde indgået Ottawa-aftalen med New Zealand og Canada, hævede Tyskland ligeledes sin told på smør. I praksis betød denne toldindførelse. at det ville være umuligt at afsætte det danske smør på det tyske marked, hvor man havde til hensigt at gavne indenrigshandlen af tyske landbrugsprodukter. Hvis Danmark fortsat skulle handle med både England og Tyskland, ville den danske valutareserve hurtig opbruges, og konsekvensen ville blive, at man ikke havde mulighed for at betale de udenlandske varer.  Derfor var det vigtigt at man fra politisk side fik løst det danske valutaspørgsmål.

Valutaspørgsmålet
Efter indførelsen af den tyske smørtold måtte de danske politikere finde en løsning på det danske valtuaspørgsmål. Få dage efter meldingen om den tyske smørtold indførtes foranstaltninger til beskyttelse af den danske valuta. I praksis betød ordningen, at fremmed valuta blev rationeret. Hver gang import af varer skulle finde sted, krævedes tilladelse fra den danske Nationalbankens valutakontor, den såkaldte Valutacentral. Valutacentralen tog særlig hensyn til import af varer eller råstoffer til brug i produktionen af eksportvarer. Netop valutaspørgsmålet blev grunden til folketingsvalget i 1932. Både Venstre og Det Konservative Folkeparti, der havde været med i indførelsen af forordningerne om den fremmede valuta, bakkede ud af aftalen, hvilket betød, at Valutaordningen blev ophævet, og kronen blev frigivet. Regeringen arbejdede hårdt på at få Valutacentralen i Handelsministeriet. Forslaget blev opfattet som en begrænsning af frihandelen, og de konservative og Venstre kunne ikke stemme for aftalen. Valget blev udskrevet. Det faldt ud til Det Radikale Venstres og Socialdemokratiets fordel; de fik 52 % af de samlede stemmer og forsatte derfor som de regeringsbærende partier i en ny valgperiode.

Den politiske opgave – nødvendigheden af et forlig
Forliget fra 1931, der havde til hensigt at modvirke devalueringen af det engelske pund, havde lagt grundstenen til forhandlingsmønstrene i årene der skulle komme, og 1933 varslede endnu et problem på den økonomiske front: de tilbagevendende forhandlinger af arbejdsmarkedets overenskomster. Denne gang var det ikke udenlandshandlen der skabte problemer, men overenskomsterne der i 1933 skulle genforhandles. I 1933 varslede arbejdsgiverne lock out og lønreduktion på 20 % i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Argumentationen fra Arbejdsgiverforeningens side var, at arbejdsgivere som ikke var med i arbejdsgiverforeningen, betalte op til 30-40 % under den fastsatte tarif. Parterne kunne ikke blive enige, og regeringen valgte at gribe ind for således at undgå en forværring af den økonomiske situation ved strejker og en lock out. Socialdemokratiet greb ind til fordel for arbejdsgiverne og indførte forbud med hensyn til arbejdernes ret til at strejke. Men andre problemer pressede sig også på.  

Et samlet landbrug bestående af landbo- og husmandsforeningerne rettede i begyndelsen af januar 1933 en fælles henvendelse til regeringen. De ønskede en hævelse af forrentningen til 3 %, da den de foregående år havde været negativ, hvilket skulle ske ved en kronenedsænkning. Dette forslag var i sig selv risikabelt, da en handelsaftale med England var på trapperne. Hvis en kronesænkning kom på tale, ville englænderne i et handelssamarbejde få mindre ud af det engelske pund. Selv om repræsentanterne var klare i deres krav, lagde de ligeledes op til kompromiser og fælles løsninger med oppositionen. Det var atter tid for politikerne at sætte sig til forhandlingsbordet. Det var Det Radikale Venstre, Venstre og Socialdemokratiet samt repræsentanter fra landbo- og husmandsforeningerne, der indgik i forliget. Lige som ved mange af de andre forlig der blev indgået, var regeringen afhængig af en forligsaftale med et af oppositionspartierne, da den nok havde et flertal i folketinget, men ikke landstinget. Dette fik regeringen først i 1936. Det Konservative Folkeparti var også med i de første runder af forhandlingerne, men ville ikke være med i et forlig, der betød en devaluering af den danske krone. Dette ville betyde stigninger i produktionsomkostninger, der ville ramme industriejerne - en del af de konservatives vælgerbagland.
Forliget kom i hus i Staunings lejlighed natten mellem den 29. og 30. januar og lagde således op til, at alle fik indrømmelser på deres område. På kort sigt var målet at afværge en storkonflikt, hvilket man gjorde ved at forlænge den allerede gældende overenskomst - det betød opretholdelse af forbuddet mod både strejker og arbejdsgivernes lockout. De arbejdsløse fik forlænget deres dagpengeperiode, og samtidig fik Steincke indført den socialreform, han havde arbejdet på i flere år.  Landbruget fik sin nedskrivning af kronen, forlængelse af kreditter samt en nedsættelse af ejendomsskatter. Ligeledes blev en række langsigtede tiltag iværksat blandt andet statslig deltagelse i det almene boligbyggeri og offentlig anlægsarbejde så som S-togsnettet i Københavns Havn og Den gamle Lillebæltsbro

Kanslergadeforliget banede også vejen for en handelsaftale, der skulle dæmme op for konsekvenserne af Ottawa-aftalen fra 1932. Folketingets partier enedes om, at Valutacentralen skulle bestå. Englænderne måtte ikke hæve toldsatserne på det danske smør, og samtidig gik de med til at købe flæsk af Danmark svarende til 62 % af alt det flæsk, England importerede. Til gengæld skulle Danmark importere flere engelske varer – herunder kul. I forlængelse af aftalen med England indførtes svinekort, så svineproduktionen begrænsede sig til de engelske afsætningsmuligheder. Svinekortene skulle i den forbindelse indgå som kontrolmulighed for, at alle svineavlere fik mulighed for at afsætte deres svin.

Selv om Kanslergadeforliget symboliserer evnen til at samarbejde og indgå kompromiser, var forhandlingerne og forligene i årtiet præget af modsætninger og politiske slagsmål. Ikke desto mindre lykkedes det at komme frem til aftaler, hvor det tilstræbtes at tilgodese alle befolkningsgrupper.

 
Arbejdet med kilder

Arbejdet med kilder afhænger først og fremmest af, hvad kilden er, og i hvilken sammenhæng kilden anvendes. En kilde behøver ikke kun at være skriftlig, men kan også være billeder, film, sange eller genstande.

Når man arbejder med kilder, sker det ud fra spørgsmål, som er blevet stillet i opgave- eller eksamenssammenhæng. Her skal man som oftest vurdere kildens ophav og udsagn i forhold til det stillede spørgsmål. Men faktisk beskæftiger vi os med at vurdere kilder hele tiden, det være sig når vi ser fjernsyn, hører radio, går på museum eller blot vurderer hinandens udsagn, når man diskuterer med venner eller familie. Det er med andre ord et spørgsmål om, hvordan man vurderer den information eller de holdninger, man møder i forskellige situationer.

Når man ud fra kilder skal sige noget om fortiden, er det vigtigt, at man holder sig for øje, at man rekonstruerer et stykke af historien. For at forstå det stykke historie der rekonstrueres, skal der arbejdes med kilden ud fra dens egen præmis. Det betyder, at kilden ikke læses ind i vores måde at forstå verden på, men i stedet den verdensforståelse, som kilden er blevet til i. Man ser med andre ord på den kontekst, som kilden er blevet til i.
Kilder er som regel ikke gode eller dårlige i sig selv, det er sammenhængen, man kan bruge dem i, som afgør det. Selv en "upålidelig" kilde kan være en glimrende kilde til en persons selvopfattelse eller noget helt andet.

Når en kilde i første instans vurderes, er det ikke et spørgsmål om at kunne problematisere det emne eller den tid, som kilden siger noget om. Dette trin af en kildes vurdering sker først, når det er blevet fastslået, hvad kilden faktisk siger og hvilken relevans indholdet har for den problemformulering, vi beskæftiger os med. Sagt med andre ord skal vi gå kritisk til værks.

For en vurdering af en kilde, som siger noget om et givent emne eller periode, er det vigtigt, at vi kigger på kildens afsender og modtager samt kildetypen. Et uddrag af en dagbog som en person har skrevet til eget brug, kan eksempelvis give en anden opfattelse af en begivenhed, end hvad et notat giver af oplysninger, som er skrevet af samme person, men i stedet er stilet til en bestemt gruppe eller endda til offentlig brug. For således at bekræfte den ene eller den anden kildes værdi skal man inddrage andre kilder, som enten be- eller afkræfter de andre kilders udsagn. Også her er det naturligvis vigtigt at se kritisk på kilden dvs. dens afsender, modtager samt kildetype. Er de andre kilder uafhængige af hinanden eller eventuelt afskrift, hvor partiske er de selv og så videre. Folks erindringer – som jo også er til offentlig brug – er et andet godt eksempel. Hvor længe efter begivenheden er de nedskrevet, hvor godt husker personen, kan vedkommende have ændret syn på tingene, efter at nye begivenheder er indtruffet og derfor fremstillet sine oprindelige idéer i et andet lys?

Vi har som oftest for vane at læse holdninger og informationer ind i kilder, fordi vi har en forhåndsviden om emnet, inden vi vurderer informationerne foran os. Dette aspekt er vigtigt, når man sidder med en kilde og skal finde ud af, hvad kilden rent faktisk siger. Det kan som oftest være nuancerne, som gør hele forskellen, eller giver os sporene til at gå videre.

 
Hvad er et arkiv - og kan jeg bruge det?

Som oftest forbinder man et arkiv med Rigsarkivet, som det bliver fremstillet i alle julekalenderne om nissen Pyrus – bøger, dokumenter, papirruller overalt, placeret på hylder og reoler som går fra gulv til loft, forbeholdt forskere, journalister eller mennesker, der har en passion for et emne, de bruger hele deres liv til at forske i. Men dette er langt fra sandheden. De fleste arkiver nyder godt af at have besøgende i alle aldre med mange forskellige formål.

Lige som dit lokale folke- eller skolebibliotek er Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv også til for dig. Bibliotekarerne og arkivarerne kan hjælpe dig med at finde lige præcis det materiale, som du har brug for til din opgave, eller give dig nogle råd om, hvor du kan søge oplysninger om et specifikt emne.

Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv er sprængfyldt med viden om arbejderbevægelsens historie, der dækker en lang række felter, spredt ud over en lang periode, der kun venter på at blive opdaget og brugt. Et arkiv er unikt, fordi det indeholder originalviden om en lang række forhold. Det kan være private menneskers papirer igennem et langt liv, foreningers, partiers, og græsrodsbevægelsers optegnelser igennem et langt virke. Alt kan principielt komme på arkiv. Meget af det man kan læse på internettet eller i bøgerne – eller som forskere og journalister refererer til i bøger og medierne - stammer fra arkiverne, og giver en unik mulighed for at få førstehåndskendskab til viden, uden at det har været igennem bearbejdelse af andre. Arbejdet med kilderne giver dig som elev rig mulighed for at lære, hvordan man skal forholde sig kritisk til den mængde af informationer, man omgiver sig med og bliver bombarderet med hele tiden.

I arkivet kan du finde en masse viden, som du kan anvende i dine opgaver. Noget kildemateriale er blevet digitaliseret, så man kan sidde derhjemme og arbejde med det. Andet materiale skal man have godkendelse til at arbejde med og kan kun anvendes, hvis man fysisk dukker op på arkivets læsesal. Lige meget hvad, tager det tid at navigere rundt i materialet, og vide, hvordan man skal bearbejde og anvende det i sine opgaver. Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Arkiv har digitaliseret en masse materiale, som du kan bruge i dine opgaver. Siderne Kanslergadeforliget -  arbejdsløshed, unge og demokrati, viser en måde, hvorpå man kan arbejde med materialet fra 1930'erne.

 
 
 
Arbejdsløshed
Content of second tab...
Arbejdsløsheden i 1930'erne

Hovedloven og fattighjælp
Hovedloven havde erstattet fattigloven af 1891. Og det var denne lov, Steinckes socialreform skulle ændre. Hovedloven havde ændret karakter mange gange, hver gang med det mål for øje at minimere den gruppe i befolkningen, som mistede forskellige rettigheder. Sagen var den, at fattigloven stadigvæk eksisterede og, hvis man røg ind under den forsorg, kunne man blandt andet miste sin ret til at stemme. Hvis man var så uheldig at tilhøre en gruppe, der stadig hørte under fattigloven, var det den lokale kommunalbestyrelses opgave at bestemme, hvor mange penge den enkelte person var berettiget til. Der var med andre ord tale om en skønssag, der ikke som sådan hvilede på nogle fastsatte juridiske rammer for økonomisk hjælp.


Arbejdsløshedsdemonstrationen den 25. februar 1932 er ved at formere sig på Grønttorvet Arbejdsløse på snekastning foran Vestjyllands Socialdemokrat, Kongensgade 41 i Esbjerg

Arbejdsløshedsdemonstrationen den 25. februar 1932 er ved at formere sig på Grønttorvet - Arbejdsløse på snekastning foran Vestjyllands Socialdemokrat, Kongensgade 41 i Esbjerg

 Arbejdsløse på nødhjælpsarbejde, bakser med en tipvogn Arbejdere fra Søndre-Værft slutter sig til en af 1930ernes arbejdsløshedsdemonstrationer

Arbejdsløse på nødhjælpsarbejde, bakser med en tipvogn - Arbejdere fra Søndre-Værft slutter sig til en af 1930ernes arbejdsløshedsdemonstrationer


Den nye socialreform
Steincke forsøgte med sin nye sociallov endnu en gang at mindske den gruppe, som var underlagt den gamle fattiglov. Han forsøgte at systematisere de eksisterende forordninger under tre overordnede hjælpekasser: særhjælp, kommunehjælp og fattighjælp.
Særhjælpen var målrettet de mennesker der var kronisk syge og derfor ikke kunne optages i en sygekasse. Personer, der var havnet i langvarig arbejdsløshed, kunne få kommunehjælp, i folkemunde også kaldt socialhjælp. Denne form for offentlig ydelse skulle imidlertid tilbagebetales. Til sidst fandtes fattighjælpen som blev tildelt subsistensløse, og som modtager af denne ydelse mistede man nogle grundlæggende rettigheder eksempelvis stemmeretten. Fælles for både sær- og kommunehjælpen var, at de ikke havde nogen konsekvenser for ens retsstilling i forhold til eksempelvis at kunne stemme til folketingsvalgene. Samtidig blev udbetalingen af hjælpen under både sær- og kommunehjælpen gjort efter fastsatte principper og hvilede således ikke på noget personligt skøn.

Ligeledes blev perioden, hvor man kunne få arbejdsløshedsforsikring forlænget, den såkaldte hensættelseslov, hvilket  bevirkede at perioden inden man skulle søge kommunehjælp blev forlænget.

Senere samme år blev loven stemt igennem i folketinget, og d. 20. maj kunne kongen sætte sin underskrift på loven. Da loven skulle til afstemning, valgte Venstre ikke at stemme, det var principielt imod loven, men på grund af Kanslergadeforligets indrømmelser til partiet, stemte det ikke direkte imod, men forblev i stedet tavst.  

Den nye socialreform markerede et vigtigt skift i forhold til tidligere tiders syn på og håndtering af mindrebemidlede og arbejdsløse. De første spadestik til den velfærdsstat, vi kender i dag, var således taget. Men det var ikke kun disse mere langsigtede perspektiver, der kendetegnede den nye socialreform. Socialreformen var også sat i verden for at skulle virke på lidt kortere sigt, da hensigten med den var at afbøde nogle af de konsekvenser, den store arbejdsløshed havde. Trods dette var årtiet præget af store uroligheder med demonstrationer til gavn for de arbejdsløse og en storlockout i 1936, som Stauning havde forsøgt undgået ved forhandlingerne i Kanslergade i 1933.

En af de mest berømte arbejdsløshedsdemonstrationer var de som fandt sted i forbindelse med Nakskov-oprøret i 1931.

Nakskov-oprøret
I 1931 troppede en gruppe arbejdsløse op til det lokale byrådsmøde i Nakskov. De kom fra den kommunistiske arbejdsløshedsorganisation De arbejdsløses Organisation (DAO) og forlangte, at det socialdemokratiske byråd skal bevillige flere penge til de arbejdsløse. Organisationen havde heldet med sig, og byrådet bevilligede i første instans flere penge til de arbejdsløse, men trak herefter bevillingen tilbage.

DAO, som også havde afdelinger i Købehavn, havde et ry for at være en revolutionær gruppe, der anvendte voldelige metoder. Bl.a. havde organisationen under en af Socialminister Steinckes taler i Rigsdagen affyret revolverskud for at gøre opmærksom på de arbejdsløses situation. Medlemmerne af organisationen havde ligeledes knust ruder i byen, og oplæst resolutioner under radiotransmitterede gudstjenester. Måske var det disse episoder der gjorde, at byrådet bevilligede flere penge til de arbejdsløse, måske ikke. Men gruppen af arbejdere havde skabt tumult ved byrådsmødet, da det kom frem, at byrådet ikke sådan uden videre kunne bevillige ekstra penge til hjælpekasserne. Trusler og taler fra organisationens medlemmer mod byrådet banede vejen for, at byrådsmedlem Emil Koch gik ind for en imødekommelse af kravene sammen med den fungerende borgmester. 20.000. kr. blev herefter bevilliget til hjælpekasserne. Efter at have trukket bevillingen tilbage bestemte byrådet sig imidlertid for, at hvis det blev nødvendigt, måtte hjælpekassernes budget overskrides.


Demonstration i Nakskov, 15.4. 1931 Demonstration i Nakskov, 15.4. 1931

Demonstration i Nakskov, til venstre på vejen gennem byen og til højre foran rådhuset , 15.4. 1931

Arbejdsløse smede i til kontrol i voldsom trængsel uden for forbundshuset Arbejdsløse smede til kontrol i deres forbundshus i slutningen af 1930erne

Arbejdsløse smede i til kontrol i voldsom trængsel uden for forbundshuset - Arbejdsløse smede til kontrol i deres forbundshus i slutningen af 1930erne


Krisen havde i 1930 ramt værftsindustrien i byen med mange arbejdsløse som konsekvens heraf. Der var således et stort antal langtidsledige, imens andre gled ind og ud af ansættelser. Om sommeren i højkonjunkturperioder var der som oftest næsten fuld beskæftigelse, imens arbejdsløshedsprocenten steg i perioderne med lavkonjunktur, som ofte var om vinteren. At glide ind og ud af forskellige ansættelser havde alvorlige konsekvenser for de involverede mennesker, da de som oftest ikke nåede at blive understøttelsesberettigede i arbejdsløshedskasserne. Andre gled ind og ud af fagforeninger alt afhængig af, om de havde arbejde, og mange blev som konsekvens af arbejdsløsheden hjemløse, fordi de ikke kunne betale deres husleje. De mest udsatte grupper var de unge og de ufaglærte arbejdere.

Situationen blev yderligere tilspidset ved den årlige 1. maj, som byrådet havde forbudt. Arbejderne, som var kommunistisk organiserede, gik til modstand mod dette forbud, og det kom til sammenstød mellem arbejderne og politiet den følgende dag. Politiet mødte mandstærkt op og havde ligeledes alarmeret militæret. Det kom til anholdelser, og bøder og fængselsstraf blev konsekvensen for flere af de arbejdere, der havde deltaget. En af de anholdte var det socialdemokratiske byrådsmedlem Emil Koch, som efterfølgende meldte sig ud af Socialdemokratiet. Han fik et års forbedringshus, hvor de andre anholdte fik mellem 4 måneder og to et halvt års fængsling. Samme efterår stadfæstede Højesteret fængselsdommen, og det førte endnu en gang demonstrationer med sig. Op imod 10.000-15.000. demonstranter mødte op foran Christiansborg, hvor lederen for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) Aksel Larsen holdte tale fra Københavns Kanal.

Igennem hele årtiet kom det til flere arbejdsløshedsdemonstrationer, og særligt de danske kommunister fik vind i sejlene, hvilket blandt andet kom til udtryk ved det danske folketingsvalg i 1932, hvor partiet gik fra 3.656 stemmer ved valget i 1929 til 17.000. stemmer, og for første gang kom i folketinget til stor frustration for socialdemokraterne.

Nakskov-sagen viser imidlertid også det interne opgør på venstrefløjen mellem de danske kommunister og Socialdemokratiet, idet arbejderne der krævede bedre forhold  var kommunister, mens byrådet var socialdemokratisk.

 
Kilder

K.K. Steincke: SocialreformenSteinckes Socialreform:
K.K. Steincke fik i 1933 udgivet en kort oversigt over den nye socialreform. Ud over at redegøre for de nye lovkomplekser, redegøres der også for forskellen mellem de gamle og nye love samt hans refleksioner omkring nødvendigheden af et nyt lovkompleks.
icon K.K. Steincke: Socialreformen

Nakskov-sagen - skrift af komitéen til forsvar for Nakskovarbejderne:
Skriftet er udgivet af komitéen til forsvar for de dømte Nakskovarbejdere efter Højesterets stadfæstelse af dommen. Komitéen bestod blandt andet af prominente kulturpersonligheder som Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen og Hans Scherfig.
icon Nakskovsagen

Statistik
Udvalgte statistikker fra Statistisk Årbog 1935, der er udgivet af Det Statistiske Departement i 1935
Statistik A: Arbejdsløshed blandt organiserede arbejdere 1932-1934


Statistik B: Antal af særhjælp, kommunehjælp og fattighjælp oktober 1933-marts 1935

Statistik C: Leveomkostninger 1931 og april 1935



Statistik D: Lønninger i håndværk og industri (1931-1934) samt landbruget (1932-1935)

Brev til Stauning jul 1933Breve til Thorvald Stauning:
Stauning modtog hvert år til jul breve fra folk, der ønskede lidt ekstra penge til julen. I mange af brevene oplyser de, hvad de får i understøttelse fra kommunen og staten.
icon Andersen til Stauning, julen 1933

icon Rasmussen til Stauning, 13.12.1933

icon Ekebjerg til Stauning, 15.12.1933

icon Christiansen til Stauning, 21.12.1933

icon Groos til Stauning, uden dato (1933)

icon Larsen til Stauning, 7.12.1933

Registranten til Thorvald Staunings arkiv i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv finder du her.


Billeder fra Nakskov – oprøret

Demonstration i Nakskovpå vejen gennem byen , 15.4. 1931 Arne Munch Petersen anholdes på Christiansborgs Slotsplads i forbindelse med Nakskov-urolighederne Demonstration i Nakskov foran rådhuset , 15.4. 1931  

Demonstration på vej gennem byen i Nakskov, 15. april 1931 - Arne Munch Petersen anholdes på Christiansborgs Slotsplads i forbindelse med Nakskov-urolighederne - Demonstration foran rådhuset i Nakskov, 15. april 1931



Forside: Danmark for Folketicon Danmark for Folket
Staunings programerklæring fra 1934

I forbindelse med Staunings fremlæggelse af Danmark for folket udgav AOF en bog under samme navn, hvor en række forfattere havde givet deres bidrag til visionen om Danmark for folket. Udgivelsen havde til hensigt at være at oplyse om Staunings projekt.

icon Danmark for Folket, AOF 1936

Blandt bidragene findes:

icon Vilh. Melgaard: Kommunal-Politik under Krisen

icon Flemming Madsen:Socialdemokratiet og Kommunismen

icon Chr. Christiansen: Planøkonomi og Organisation

icon Arbejdsløsheden og Arbejdstidens nedsættelse, bearbejdet af O. Bertolt

Også Danmarks kommunistiske Parti beskæftigede sig med programskriftet 'Danmark for Folket'

icon Program og Praksis: Foran Socialdemokratiets Kongres
Uddraget er fra Kommunistisk Tidsskrift 1935, udgivet af Danmarks kommunistiske Parti.

Film: Danmark for folket
Mellem 1928 og 1951 producerede Socialdemokratiet 8 spillefilm, der indgik i partiets oplysningsvirksomhed. 'Danmark for Folket' er optaget i 1936 med henblik på kommunevalget året efter, var Socialdemokratiets første tonefilm.

danmarkforfolket1 i folkets navnFilm: I folkets navn
Filmen blev præsenteret første gang i Folkets Hus 20. oktober 1938. Den skildrer perioden 1929-1936 og søger at vise Socialdemokratiets virke for at forbedre forholdene for 'folket' på trods af problemer med arbejdsløshed, økonomisk krise og truslen fra de totalitære ideologier. I filmen er der indlagt en lang række politiske taler af bl.a. K.K. Steincke, Ludvig Christensen, Vilhelm Buhl, Hartvig Frisch, Alsing Andersen, Hans Hedtoft, der præsenterer forskellige sider af Socialdemokratiets politik. Thorvald Stauning taler om de nye muligheder efter valget i 1936 for at virkeliggøre et 'Danmark for folket'.

Filmene findes her på hjemmesiden

 
Arbejdsidéer
  • Du kan arbejde målrettet med den økonomiske krise i 1930'erne med særlig vægt på de økonomiske dynamikker i en fagkombination mellem samfundsfag og historie. Du kan vælge at gå i dybden med krisens årsager og konsekvenser og i den forbindelse lægge fokus på de økonomiske virkemidler de danske politikere benyttede sig af. Se eksempelvis Arbejdsløsheden og arbejdstidens nedsættelse og Danmark for Folket. Supplér din fremstilling med det materiale som findes i de forskellige statistikker og brevene skrevet til Stauning. Vær opmærksom på, at de beløb som beskrives i brevene ikke kan siges at være repræsentative for gruppen af arbejdsløse arbejdere. Afslutningsvis kan du sammenligne 1930'ernes konjunktursvingninger med andre økonomiske kriser i 1980'erne og senest krisen i 2008, og se på, hvorledes krisen håndteredes i de nævnte år.

Arbejdsløse på beskæftigelsesarbejde i Gjesing skov ved Esbjerg Arbejdsløse frisører opstillet uden for forbundets kontrollokale i Nansensgade

Arbejdsløse på beskæftigelsesarbejde i Gjesing skov ved Esbjerg - Arbejdsløse frisører opstillet uden for forbundets kontrollokale i Nansensgade


  •  Tag udgangspunkt i de politiske konsekvenser af den økonomiske krise i fagene historie og samfundsfag. Du kan vælge at lægge særlig vægt på de strejker og demonstrationer som opstod i kølvandet på krisen. Brug Nakskov-krisen som case. Analysér de holdninger og argumenter som hæftet byder på. Du kan vælge og sætte den ind i et større sammenhæng med de politiske stridigheder, der var imellem DKPs og Socialdemokratiet på venstrefløjen. Du kan i den forbindelse vælge også at fokusere på Flemming Madsens artikel socialdemokratiet og kommunisme, Program og praksis Foran Socialdemokratiets kongres samt Christian Christiansens Planøkonomi og Organisation samt filmen I folkets navn. Start med at redegøre for DKPs og socialdemokratiets ideologier. Analysér med baggrund i teksterne hvori stridighederne kunne bestå. Er de ideologisk funderede, eller skyldes de andre omstændigheder?
  • Du kan også vælge at arbejde med velfærdsstatens udvikling i fagene samfundsfag og historie, med særlig vægt på K.K. Steinckes socialreform. Du kan kort redegøre for socialsystemets indretning frem til 1933, og herefter præsentere K.K. Steinckes socialreform. Hvori består lighederne og forskellene? Du kan i denne forbindelse lægge særlig vægt på Steinckes argumentation for, hvorfor en ny socialreform ifølge ham, var så vigtig. Se særligt Steinckes Socialreform s. 5-12 og 70-72.
 
 
 
Unge
Content of third tab...
Ungdommen i 1930'erne

Krisen gik særligt ud over den unge del af befolkningen. I lyset af krisen søgte de unge svar i de forskellige partiers ungdomsfraktioner. Der var i samtiden en generel angst for, at lediggang blandt de unge ville føre dem ud i både kriminalitet og politisk uføre, det vil sige, at de ville falde for enten den nazistiske eller kommunistiske propaganda. I 1933 havde man ved loven om ungdomsarbejdsløshed opfordret de unge arbejdsløse til at deltage i arbejdsløshedsforanstaltninger, som staten havde iværksat. I 1938 var denne opfordring konverteret til et krav. Hvis man ikke deltog i det statsforanstaltede arbejde, ville man miste sin arbejdsløshedsunderstøttelse.


Unge socialdemokrater med uniform i demonstration i starten af 1930'erne Werner Nielsen, der døde efter et sammenstød med ungkommunister, begraves på Bispebjerg med stort opbud af uniformerede DSUere 13. november 1932

Unge socialdemokrater med uniform i demonstration i starten af 1930'erne - Werner Nielsen, der døde efter et sammenstød med ungkommunister, begraves på Bispebjerg med stort opbud af uniformerede DSUere 13. november 1932

4 unge piger foran deres telt, der er pyntet med trepile-fane, på DSU sommerlejr Jens Otto Krag (1. til højre) til den kristelige gymnasiastbevægelses stævne på Hotrup Højskole med Tre-pile fane, 1932

4 unge piger foran deres telt, der er pyntet med trepile-fane, på DSU sommerlejr - Jens Otto Krag (1. til højre) til den kristelige gymnasiastbevægelses stævne på Hotrup Højskole med Tre-pile fane, 1932


 

Medlemsantallet hos en lang række partier steg kraftigt i perioden, det samme gjorde den militaristiske profil, partierne havde. I ungdomsfraktionerne hos partierne Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti og Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti blev de unges fremfærd mere voldeligt. Det var åbenlyst at ungdomsfraktioner fik deres inspiration blandt de militaristiske bevægelser i verden omkring Danmark. Særlig Konservativ Ungdom flirtede kraftigt med nazismen og blev med 30.000. medlemmer det største ungdomsparti i landet. Moderpartiets leder John Christmas Møller tog stærk afstand fra ungdomspartiet og understregede på det kraftigste partiets demokratiske forankring, trods afdelingens politiske drejning.  
Et bredt spekter af partipolitikerne fandt udviklingen blandt de danske unge ganske foruroligende. Dette førte i 1933 til et uniformsforbud, som var tiltænkt ungdomsorganisationerne. Året efter fulgte urolovene, der strammede våbenlove og forbød foreninger, der på voldelig vis ville forstyrre offentlige anliggender.  

De hyppigste kampe foregik mellem ungdomsfraktionerne på højrefløjen i form af fraktionerne hos DNSAP og de konservative på den ene side og fraktionerne hos kommunisterne og socialdemokraterne på den anden side. Også internt på venstrefløjen fandtes kampe mellem kommunisterne og socialdemokraterne, der illustrerede den grundlæggende antipati der fandtes mellem de to partier og dets tilhængere. Socialdemokratiet havde det grundlæggende svært ved at de danske kommunister så åbenlyst tilkendegav deres støtte til styret i Sovjetunionen, som socialdemokratiet anså som dybt antidemokratisk i dets praktiske forvaltning af magten. Tilsvarende mente kommunisterne, at socialdemokratierne forrådte deres vælgere ved at indgå brede forlig på bekostning af arbejderne. Særligt Kanslergadeforligets indgåelse vakte stor opstandelse blandt kommunisterne, da Stauning beholdt det allerede indførte strejkeforbud. Kommunisterne mente, at den socialdemokratiske statsminister både svigtede sit vælgerbagland, men også fratog arbejderne deres grundlovssikrede rettigheder til at strejke. Ligeledes skyldtes uenighederne rivaliseringer om, hvilket af partierne, der var det reelle arbejderparti. DKP blev anset som ballademagere og et parti, der ville splitte arbejderklassen, imens kommunisterne gjorde Socialdemokratiet opmærksom på dets relativt revolutionære fortid, og i den nuværende situation anså det som "klasseforrædere" og "socialfascister".

Trepilebevægelsen
På lige fod med de øvrige ungdomspartifraktioner bar medlemmerne i Dansk Scialdemokratisk Ungdom også uniformer – de var blå og havde et dertil hørende rødt tørklæde. I 1931 øgede en gruppe unge socialdemokrater, udsprunget af Socialdemokratiske Studenter kampen mod de fascistiske strømninger i landet og havde i den forbindelse særlig fokus på de konservative stormtroppers virksomhed. Partiet havde således til hensigt at styrke sit ideologisk socialistiske grundlag i kampen mod de fascistiske strømninger i samtiden.


tre-pile-emblem01-150 tre-pile-emblem03-150 tre-pile-emblem02-150


Et af medlemmerne var den unge Jens Otto Krag, der senere skulle blive Danmarks statsminister. Denne forholdsvis lille gruppe af socialdemokratiske unge, hvis aktiviteter i langt de fleste tilfælde var centreret om Københavnsområdet, ville vælte den siddende ledelse, men den senere statsminister H.C. Hansen afværgede kuppet, og bevægelsen gik mere eller mindre i sig selv fra 1934.

Kampen mod de fascistiske idéer skulle ske ved at anvende de metoder, som modstanderne anvendte. Derfor blev der taget nøje mål af modstandernes propaganda, hilse- og uniformskodeks. Den danske trepils-bevægelse kopierede langt hen ad vejen sit ideologiske forbillede i den tyske Eiserne Front, og det blev den russisk fødte Sergej Tschachotin, der skulle blive den danske bevægelses hovedtænker.
Pilene symboliserede bevægelsens hovedmodstandere; kommunisterne, monarkisterne og nationalsocialisterne. Som modstykke til nazisternes hilsen hilste medlemmerne med knyttede næver. På linje med DSU skabtes der i forbindelse med SD ordensværnet Aktive Socialistiske-Front. Ligeledes stiftedes Socialdemokratisk Propagandaforening, hvor man kunne købe emblemer, manchetknapper, ringe og andet der viste at man bekendte sig til den danske tre-pilsbevægelse.
I anden halvdel af årtiet nedtonede venstrefløjen sin militante fremfærd og blev derimod aktiv i den danske fredsbevægelse.

Brødrene Nielsen i Spanien under borgerkrigenMod fjerne himmelstrøg
Over 500 danskere primært unge kommunister, rettede i stedet deres fokus mod krigen i Spanien, der udbrød i 1936. Den fascistiske leder Franco havde iværksat et militæroprør, der havde til hensigt at styrte folkefrontsregeringen, der var en koalition mellem det republikanske venstre, kommunisterne, den republikanske union samt to mindre catalanske partier. Krigen fik stor international bevågenhed og Den internationale Brigade dannedes med frivillige fra hele verden.
I 1937 gennemførte rigsdagen en lov der forbød danskere, at deltage i krigen, og de danskere som valgte at rejse til Spanien, gjorde det herefter illegalt. Forbuddet var blevet iværksat efter indblanding fra den internationale komité for gennemførelsen af aftalen mellem de ikke-europæiske stater om ikke-indblanding i borgerkrigen.

 
Kilder

Forside: Vi vil leve icon Vi vil leve af Alvilda Larsen
Alvilda Larsen var formand for Danmarks Kommunistisk Ungdomsparti (DKU) i perioden 1936-1941. Dette er hendes tale til DKUs ungdomsstævne i 1938.

icon Hvorfor må vi skabe Enheden i Danmark af Ib Nørlund
Ib Nørlunds tale til DKUs ungdomsstævne

icon Bag de spanske Fronter af Egon Højland
Rød Ungdom, Organ for Danmarks socialdemokratiske Ungdom, Januar 1939, 19. årgang, nr. 1

icon Interview med Paul Casteur
Paul Casteur (1911-1944), medlem af centralkomitéen i Frankrigs kommunistiske Ungdom, interview i forbindelse med Nordisk Ungdomsstævne 1938, Arbejderbladet, 5.8.1938.

icon Franzisco Zalacains tale
Repræsentant for Spaniens forenede socialistiske ungdomsforbund og Ungdomshjælpekomitéen i Paris, tale ved Nordisk Ungdomsstævne 1938, Fremad - Ungdommens Blad, 3. årg., nr. 9, september 1938.

Forside: Dreipfeil gegen Hakenkreuz icon Adam Egede Nissens tale
Adam Egede Nissen (1868 -1952), formand for Norges kommunistiske Parti (1934-1946), tale ved Nordisk Ungdomsstævne 1938: Norden og ungdommen, Arbejderbladet, 12.8.1938.

icon Socialdemokratiet og Kommunismen af Flemming Madsen
artiklen er trykt i AOFs hæfte, Danmark for folket, hvor en række forfattere bidrog med deres persektiv på Staunings vision. Hæftet havde til formål at oplyse om Staunings projekt.

icon Kursus om moderne propagandateknik. Grundrids af Prof. Dr. S. Tschachotin

icon Interview med Harald Nielsen, spaniensfrivillig

 
Arbejdsidéer
  • Du kan vælge at arbejde tværfagligt indenfor dansk og historie med den spanske borgerkrig som omdrejningspunkt. Du kan vælge at tage afsæt i Interviewet med Paul Casteur, Franzisco Zalacains tale, Adan Egede Nissens tale, Bag de spanske fronter af Egon Højland og Vi vil leve af Alvilda Larsen. Hvilket syn har de på den spanske borgerkrig – er der eksempelvis forskel på teksterne? Du kan i den forbindelse inddrage indlæggende om den spanske borgerkrig i en undersøgelse af de antifascistiske strømninger i Danmark. Du kan også vælge at være mere fokuseret på de unge mennesker som drog til Spanien. Brug Interviewet af Henning Tjørnehøj af Harald Nielsen, spaniensfrivillig og knyt det an til digteren og den spaniensfrivillige Gustaf Munch-Petersens forfatterskab. Hvad siger hans digte om den tid, han levede i? Hvad er det for nogle litterære strømninger, han repræsenterede i sin samtid?

unge-ideer-arbejderungdom-150 unge-ideer-stem-kommunistisk-150


  • Du kan også vælge at arbejde indgående med kampene mellem de unge kommunister og socialdemokrater som et eksempel på den øgede militarisering blandt de unge. Du kan arbejde tværfagligt med emnet i samfundsfag og historie. Du kan i samfundsfag se konflikten ud fra en sociologisk vinkel i forhold til identitet og ungdomsliv. Eksempelvis kan du tage afsæt i beskrivelserne i Vi vil leve af Alvilda Larsen og Hvorfor må vi skabe enheden i Danmark af Ib Nørlund. Du kan også vælge, at se Kursus om moderne propagandateknik. Grundrids af Prof. Dr. S. Tschachotin i forhold til propagandateknik og militarisme blandt unge i 1930'ernes Danmark.
 
 
 
Demokrati
Content of fourth tab...
Demokratiet i 1930'erne

Kanslergadeforliget var særligt for sin tid og skulle vise sig at anvise fremtidens måde at indgå politiske forlig på. Det enestående ved Kanslergadeforliget var et samarbejde over den politiske midte, der betød en aftale, der indeholdt flere partiers særinteresser. På kort sigt havde Stauning igennem forliget afværget en storkonflikt ved at forbyde strejker, og igennem økonomiske tiltag hjulpet landbruget. På længere sigt havde man reformeret den danske sociallovgivning og havde derved anvist vejen til den sociallovgivning, der i dag er bærende for det danske velfærdssamfund. Trods politiske forlig, der havde til hensigt at dæmme op for den økonomiske krise, fortsatte lavkonjunkturerne. I februar 1933 anslog DSU, at op i mod 50 % af de 18-25 årige stod uden arbejde.


Fra DSUs ungdomshjem på Vesterbro, Saxogade 106, opfordres der til at stemme på Socialdemokratiet Stauning lytter, 23. august 1939 Socialdemokratisk valgbus med Stauning eller Kaos plakaten op til valget i 1935

Fra DSUs ungdomshjem på Vesterbro, Saxogade 106, opfordres der til at stemme på Socialdemokratiet - Stauning lytter til en tale af en ung Erhard Jakobsen, 23. august 1939 - Socialdemokratisk valgbus med Stauning eller Kaos plakaten op til valget i 1935


Allerede i 1930 var man i Danmark begyndt at tale om konsekvenserne af den økonomiske globale krise for Danmark. Stauning anerkendte nok krisens omfang, men ifølge ham klarede Danmark sig bedre økonomisk end så mange andre nationer. Han argumenterede for, at landet havde haft flere gode høstår, og prisfald på råstoffer som anvendtes i både landbruget og industrien var faldende. Han var sig ganske bevidst, at man mærkede et fald i priser på færdigfabrikerede varer, og godt nok var konjunkturerne faldet i et globalt perspektiv, men han opfattede det mere som af forbigående karakter end som en konstant og grundlæggende strukturel krise. I løbet af 1931, i takt med at krisen bed sig fast, ændrede han opfattelse. Han måtte erkende, at krisen havde en mere omfattende karakter end først antaget. Grundlaget for Staunings politiske projekt Danmark for Folket var lagt.

Et nyt partiprogram

I 1931 havde man på Socialdemokratiets partikongres besluttet, at partiprogrammet fra 1913 skulle revideres, og et nyt princip- og arbejdsprogram skulle udfærdiges. Man nedsatte i den forbindelse en arbejdsgruppe indenfor partiet, der skulle arbejde med det nye program. Sideløbende med arbejdsgruppen arbejdede Stauning på et nyt partiprogram, der skulle tegne partiets politiske profil i tiden, der skulle komme. Stauning så nødvendigheden af en dybtgående ideologisk revision af partiets politiske program i arbejdet med at løse den økonomiske krise. Dette projekt skulle bistå det politiske arbejde der udførtes i lands- og folketinget. Den 23. maj 1934 fremførte Stauning sit nye arbejdsprogram Danmark for Folket for partiets hovedbestyrelse, og året efter i 1935 blev Staunings partiprogram vedtaget på partiets årlige partikongres. Udformningen af det nye principprogram som arbejdsgruppen havde været i gang med siden 1931, blev sat på stand by, indtil nyere og lysere tider skulle komme.

Programmet anviste både økonomiske og politiske retningslinjer for, hvorledes politikerne skulle håndtere og arbejde sig ud af krisen. Med sin økonomiske vision i programmet understregede Stauning sit syn på den sovjetiske planøkonomi. Han anså statsreguleringen af økonomien som måden, hvorpå man kunne komme krisen til livs. Stauning var af den klare opfattelse, at den økonomiske krise var et symptom på, at liberalismen og den frie markedsøkonomi havde spillet fallit. Lige som ved Kanslergadeforligets indgåelse var årtiet præget af forlig og aftaler som betød regulering og statsindgreb. Stauning ønskede ikke revolutionære samfundsændringer, men var inspireret af planøkonomisk tænkning som en måde at løse de økonomiske problemer på. Selv Venstre, der i mange år havde holdt sig til den liberale måde at anskue økonomien på, måtte i løbet af 1930'erne acceptere statsindgreb som en nødvendighed.

Danmark for Folket var særlig vigtigt, idet det lagde grundstenen til partiets transformation fra et klasseparti til et folkeparti. De økonomiske visioner skulle gå hånd i hånd med den folkelige opbakning til projektet, og den opbakning ville man kun opnå, hvis man appellerede bredt. Stauning ville med Danmark for folket mobilisere følelsen af samhørighed og sammenhold – på tværs af politiske skillelinjer og klasseskel; heraf overgangen fra et klasse- til et folkeparti. Ikke alene havde krisen skabt store økonomiske udfordringer, men i en national sammenhæng havde den også rokket ved den fælles tro på det danske folkestyre. Det var således særlig vigtigt at genskabe denne følelse for at dæmme op for de antidemokratiske tendenser, som truede fra syd, men som også havde bidt sig fast i visse grupper af den danske befolkning.

I tillæg til udsendelsen af Danmark for Folket blev der ligeledes komponeret en sang af samme navn af arbejderdigteren Oskar Hansen samt fremstillet en film, der skulle sprede Staunings budskaber.

Ved folketingsvalget i 1935 vandt Socialdemokratiet med parolen Stauning eller kaos 46 % af alle de afgivne stemmer. Dermed fik partiet det bedste valgresultat siden sin stiftelse i 1870'erne, som aldrig siden er blevet overgået. Efter valget fortsatte han i regeringssamarbejdet med Det Radikale Venstre at efterstræbe brede forlig. Klassekampen var forsat afblæst.

 
Kilder

Forside: Danmark for Folket icon Danmark for Folket:
Staunings programerklæring fra 1934

I forbindelse med Staunings fremlæggelse af Danmark for folket, udgav AOF en publikation under samme navn der havde til formål at oplyse om Staunings projekt. Heri indgår bl.a.:

icon Socialdemokratiet i Tiden og Udviklingen af Thorvald Stauning
icon Folket for Danmark af Ib Kolbjørn
icon Politiske Partier og Profiler af Hartvig Frisch
icon National og International af Hans Hedtoft
icon Demokrati og Diktatur
 af H.P. Sørensen
icon Planøkonomi og Organisation
 af Christian Christiansen

Synspunkterne fra 1930'erne kan med fordel sammenholdes med de tidligere og senere socialdemokratiske programmer :

icon Gimle programmet – Socialdemokratiets første partiprogram fra 1876
icon Socialdemokratiets program
 – socialdemokratiets partiprogram 1913
icon Fremtidens Danmark
 – socialdemokratiets partiprogram 1945
icon Danmark for hele folket
 – socialdemokratiets partiprogram 1985
icon Hånden på hjertet
 – socialdemokratiets partiprogram 2004

Film: Danmark for folket
Mellem 1928 og 1951 producerede Socialdemokratiet 8 spillefilm, der indgik i partiets oplysningsvirksomhed. 'Danmark for Folket' er optaget i 1936 med henblik på kommunevalget året efter, var Socialdemokratiets første tonefilm.

Film: I folkets navn
Mellem 1928 og 1951 producerede Socialdemokratiet 8 spillefilm, der indgik i partiets oplysningsvirksomhed. I folkets navn blev præsenteret første gang i Folkets Hus 20. oktober 1938. Filmen skildrer perioden 1929-1936 og søger at vise Socialdemokratiets virke for at forbedre forholdene for 'folket' på trods af problemer med arbejdsløshed, økonomisk krise og truslen fra de totalitære ideologier. I filmen er der indlagt en lang række politiske taler af bl.a. K.K. Steincke, Ludvig Christensen, Vilhelm Buhl, Hartvig Frisch, Alsing Andersen, Hans Hedtoft, der præsenterer forskellige sider af Socialdemokratiets politik. Thorvald Stauning taler om de nye muligheder efter valget i 1936 for at virkeliggøre et 'Danmark for folket'.

Film: Drømmen om i morgen - en film om Fremtidens Danmark.
Mellem 1928 og 1951 producerede Socialdemokratiet 8 spillefilm, der indgik i partiets oplysningsvirksomhed. Drømmen om i morgen skildrer en fremtidsvision af et socialiseret Danmark. En ung frihedskæmper (Bent Rothe) er utilfreds med, at samfundet ikke er blevet forandret efter befrielsen. Ugebladene udkommer igen og der er igen duevæddeløb. I drømme ser den unge mand, hvordan fremtiden hhv. vil og kunne tage sig ud. Et moderne futuristisk samfund med alle bekvemmeligheder for unge og gamle. I Sognegården taler Poul Hansen til en forsamling om fremtidens bedriftsråd. Den unge man vågner op og indser, at det er gennem Socialdemokratiet, man kan være med til at præge fremtidens Danmark.
Filmen blev henlagt og ikke vist efter færdiggørelsen.

Alle 3 film findes her på hjemmesiden.

 
Arbejdsidéer
  • Du kan vælge at arbejde indgående med Staunings programerklæring Danmark for Folket i en fagkombination mellem samfundsfag og historie. Forklar ud fra teksten Danmark for Folket hvad Stauning ønskede med sit program. Hvori ser han tidens største problemer i forhold til økonomi og politik? Afviger fremstillingen i øvrigt fra, hvorledes Socialdemokratisme defineres?
    Du kan supplere din fremstilling med teksterne Socialdemokratiet i tiden og udviklingen af Thorvald Stauning, Folket for Danmark af Ib Kolbjørn, Politiske Partier og Profiler af Hartvig Frisch, National og International af Hans Hedtoft, Demokrati og diktatur af H.P. Sørensen, Planøkonomi og Organisation af Christian Christiansen. Disse tekster uddyber Staunings vision og giver ligeledes et billede på den retning som Socialdemokratiet bevægede sig i fra 1934.

Stauning taler på Kronborg Slot i 1930'erne Anker Jørgensen taler under valgkampen 1987

Stauning taler på Kronborg Slot i 1930'erne - Anker Jørgensen taler under valgkampen 1987


  • Du kan i den forbindelse bruge filmene Danmark for folket og I folkets navn til at få en forståelse for det billede af Danmark Socialdemokratiet ønskede at tegne.Du kan også vælge at arbejde med socialdemokratisme som ideologi i en fagkombination imellem historie og samfundsfag. Danmark for Folket markerer som tidligere nævnt socialdemokratiets overgang fra klasse- til folkeparti. Med afsæt i denne programerklæring kan du sammenligne det med partiprogrammet Gimleprogrammet – Socialdemokratiets første partiprogram fra 1876. Hvori består forskelle og ligheder? Du kan også vælge nogle af de andre af socialdemokratiets partiprogrammer Hånden på hjertet – socialdemokratiets partiprogram 2004, Danmark for hele folket – socialdemokratiets partiprogram 1985, 1945: Fremtidens Danmark – socialdemokratiets partiprogram 1945, 1913: Socialdemokratiets program – socialdemokratiets partiprogram 1913 og sammenligne dem med Danmark for Folket.
    I forlængelse af en sammenligning mellem Danmark for Folket og et af de andre partiprogrammer, kan du diskutere relevante ligheder og forskelle og sætte det i relation til den nutidige debat i 2012. I forlængelse heraf kan du diskutere, hvorvidt Socialdemokratiet i dag er et klasse- eller folkeparti. Brug gerne filmen I folkets navn.
 
 
 
Til læreren

TavleMaterialet Kanslergadeforliget – Arbejdsløshed, unge og demokrati er henvendt til elever i 1., 2. og 3.g. Elverne kan her finde idéer til, hvordan de kan arbejde med kilder og arkivalier fra Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv i forhold til deres dansk/historie opgave i 1.g., deres AT-projekter og studieretningsprojekt i 3.g.

Materialet indeholder eksempler på, hvordan der kan arbejdes med  Kanslergadeforliget ud fra følgende tematikker:Arbejdsløsheden i 1930'erne Ungdommen i 1930'erne Demokratiet i 1930'erne

Som lærer har du således mulighed for at henvise dine elever til dette materiale, hvor de kan finde idéer til deres opgaver. Du er naturligvis også velkommen til selv at bruge kilderne i dine egne forløb om 1930'erne eller lade dem indgå i andre temaer.

Siderne er hele tiden under udarbejdelse og opdatering.

Velkommen til materialet Kanslergadeforliget – Arbejdsløshed, unge og demokrati

Historie, kernestof:

  • Kampen om det gode samfund 1914-1989
    • ideologiernes kamp
    • velfærdsstaten

Faglige mål:

  • formulere historiske problemstillinger og relatere disse til deres egen tid
  • forklare samfundsmæssige forandringer og diskutere periodiseringsprincipper
  • indsamle og systematisere informationer om og fra fortiden
  • bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til eksempler på brug af historien
  • formidle historisk indsigt på forskellige måder og begrunde dem
  • demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Samfundsfag, kernestof:

  • Sociologi
    • identitetsdannelse og socialisation
    • social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring
  • Politik
    • politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme, politiske skillelinjer og vælgeradfærd
    • magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemet
    • forskellige typer politiske systemer, herunder EU
  • Økonomi
    • velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civilt samfund
    • økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling
    • makroøkonomiske sammenhænge, multiplikatorvirkning, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt
 
 
Senest opdateret: Onsdag, 26. september 2012 23:17
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies