Marie Nielsen bliver født 23. december 1875 i et husmandshjem i Nordsjælland. Hun kommer ud at tjene som 14 årig, og arbejder som tjenestepige på landet indtil hun er 25 år. Herefter tager hun ind til København, og lever de næste par år af at gøre rent og vaske for folk. Hun sparer op, og i 1904 har hun råd til at starte på lærerseminariet. Hun tager lærereksamen i 1908, og melder sig ind i Socialdemokratisk Ungdomsforbund - SUF og Socialdemokratiet. Marie Nielsen er placeret på partiets venstrefløj, og markerer sig som taler, mødearrangør og politisk agitator. I 1912 tager hun faglærereksamen med speciale i det Tyske Socialdemokratis historie. Samme år deltager hun på SUF's kongres og vælges ind i ledelsen og redaktionen af SUF's blad Fremad. Hun kommer i Socialdemokratiets hovedbestyrelse i 1916. Men allerede halvandet år efter går hun af i protest mod partiets valgalliance med de Radikale.

Marie kommer i fængsel
Marie Nielsen danner, bl.a. sammen med Thøger Thøgersen, Socialistisk Arbejderparti. Partiet er revolutionært og skarp kritiker af Socialdemokratiets reformistiske linje. 1. oktober 1918 udkommer partiets blad Klassekampen for første gang. Marie er redaktør. Efter den tyske revolution i begyndelsen af 1918 erklærer Socialistisk Arbejderparti og Syndikalisterne generalstrejke. Den 13. november bliver der holdt møde på Grønttorvet. Der er voldsomme kampe mellem politi og demonstranter. Den 22. november fængsles Marie, som redaktør af Klassekampen og for sin deltagelse i slaget på Grønttorvet. Hun sidder varetægtsfængslet i et halvt år, og får en dom på 1 1/2 års fængsel. Dommen omstødes ved højesteret til 6 måneders fængsel, og i forbindelse med det politiske amnesti i 1920 slipper hun ud lidt før tiden. Siden sin lærereksamen har Marie været ansat ved Frederiksbergs skolevæsen. Nu bliver hun fyret, fordi man ikke ønsker at have en straffet person ansat. Hun bliver frataget pensionen og får den først tilkendt igen i 1930.

Marie møder Lenin
I 1920 afholder Komintern sin 2. verdenskongres. Forfatteren Martin Andersen Nexø, som selv er medlem af Socialistisk Arbejderparti, sørger for at Marie bliver inviteret. Her møder hun Lenin. I en samtale siger Lenin, at det er forkert at Marie er antiparlamentariker. Resten af sit liv nærer hun en dyb beundring for ham og ikke mindst Trotzsky. Da Lenin og Marie mødes igen viser det sig, at Lenin har fulgt med i Maries arbejde. Hun bliver spurgt ud om de unge socialdemokrater, syndikalisterne og sin egen stilling i politiske spørgsmål. Hun beskriver det selv som en slags eksamen.
I 1923 samles de små venstrefløjspartier i Danmarks Kommunistiske Parti. Marie befinder sig hele tiden i opposition til ledelsen. Hun arbejder i Sygekassen Fremtiden. Hun ekskluderes et par gange af partiet, bl.a. fordi hun går ind for fri abort, seksualundervisning og svangerskabsforebyggelse. I 1932 opretter hun Danmarks første klinik for svangerskabsforebyggelse. Marie er trotzkist, og som det eneste medlem af DKP tager hun offentligt afstand fra Stalins udrensningsprocesser i Moskva i 1936. For det ekskluderes hun endeligt af DKP. Resten af sit liv bliver hun ved med at være tro mod sine idealer, men hun bliver aldrig medlem af et parti igen. Hun fortsætter med at kritisere socialdemokratiet for dets slappe reformisme og ikke altid i blide vendinger. Hun er vellidt for sin ærlighed også blandt politiske modstandere. Marie Nielsen er en af de mest markante kvinder på den politiske venstrefløj i Danmark. Den 6. april 1951 dør hun 75 år gammel.