Udskriv Email

undervisning_top

Fra baggård til beton (udskoling)

Til dette afsnit er der udarbejdet forslag til to forløb: En menneskeværdig bolig - drømme og realitet og Boligbevægelsen fra den spæde begyndelse til nutidens problemer med
betonskader og ghettodannelser.


En menneskeværdig bolig

Målsætning:
At eleverne erhverver sig viden om periodens boligproblemer, og de løsninger forskellige befolkningsgrupper drømte om - og fik muligheder for at realisere.
At eleverne erkender, at der kan være dybtliggende konflikter mellem målsætningen om alles ret til en anstændig bolig og de politiske, sociale og økonomiske realiteter.
At eleverne får mulighed for at vurdere boligbevægelsernes indsats boligudviklingen i de sidste hundrede år også i et nutidigt og fremtidigt perspektiv.

Projektforløb:
Eleverne ser filmen 'Fra baggård til beton' og noterer ned, hvilke hovedområder filmen kommer ind på. I gennemgangen lægges der særlig vægt på at beskrive de begrundelser der trækkes frem for valget af løsninger på boligproblemerne.

Eleverne får præsenteret internetsitet www.pladstilosalle.dk og får gennemgået opbygning og muligheder. Eleverne vælger i grupper forskellige af de hovedområder, filmen behandler - fx:

 

  • Forholdene omkring år 1900
  • Forholdene i 1930´erne
  • Forholdene i 40´erne
  • Forholdene i 50´erne
  • Betonbyggeriets glansperiode
  • Vore dages boligområder.

 

Eleverne arbejder med en beskrivelse af delperiodens boligsituation for forskellige samfundsgrupper med særlig vægt på den eller de grupper, der fik mulighed for at forbedre deres boligsituation.

Arbejdsproduktet kan være en billedlig fremstilling fx lyd- lysbilledserie, video, billedplanche uddybet med konkrete udsagn / beskrivelser / fremstillinger af forholdene for forskellige samfundslag. Her kan være tale om memoirer, skønlitterære beskrivelser, dokumentar- eller spillefilm, periodens kunst osv.

Hver gruppe udarbejder med udgangspunkt i filmen og deres eget produkt et oplæg til debat om fremtidens boligbehov. Fremlæggelsen tilrettelægges som en præsentation over for forældre og eller andre klasser. Man kan også tænke sig, at klassen samlet - eventuelt i samarbejde med forældrene - afslutter projektet med en fremtidsplan for deres eget lokalområde præsenteret fx for lokalpolitikere eller fremlagt i lokalpressen.

Organisering:
Væsentlige dele af arbejdsprocessen vil bestå i, at eleverne arbejder med at indsamle og fremstille supplerende materiale. Herunder opsøgende arbejde med henblik på at finde og dokumentere lokale eksempler på periodens boligudvikling. Det vil derfor være nødvendigt, at undervisningen finder sted i større sammenhængende enheder fx feature, projektdage- uger osv.

Planlægning:
Undervisningsprojektet lægger op til en række tværfaglige muligheder, hvor det vil være oplagt at forskellige faglærere bidrager - dansk, historie, samfundsfag, billedkunst/design osv. Det kan ligeledes indgå i planlægningen, at der som forberedelse afholdes forskellige kurser for eleverne fx gennemgang af socialrealisme i dansk kunst, fotokunstneriske eksempler, gæstelærer omkring
boligbevægelsen mv.

Skolebiblioteket / mediateket spiller en central rolle gennem at sikre, at eleverne i deres arbejde har adgang til et bredt udvalg af billedfremstillinger, boligbevægelsens udgivelser, eksempler på skønlitterære fremstillinger af livs- og boligvilkår (Nexø, Skjoldborg, Aakjær, Pontoppidan, 30´ernes realisme, 1970´ernes socialrealisme osv.), dokumentar - og spillefilmseksempler mv.

Ligeledes kan man forestille sig, at skolebiblioteket samarbejder med kommunen / teknisk forvaltning omkring lokalplaner, bybeskrivelser osv. Der bør endvidere på forhånd være taget højde for, at de tekniske forudsætninger er til stede på mediateket - kameraer, båndoptagere, video, affotograferingsudstyr, edb osv. Endelig vil det være vigtigt at orientere og inddrage forældregruppen gennem en udførlig projektbeskrivelse. De vil være vigtige "vidner" i arbejdsprocessen.


Boligbevægelsen

Undervisningsprojekt på ca. 25 timer

Målsætning:
Eleverne tilegner sig viden om baggrunden for boligbevægelsen Eleverne orienterer sig om, hvilken indflydelse boligbevægelsen har haft på godt og ondt i det danske samfund. Eleverne tager stilling til, hvordan boligudviklingen bør foregå.

Materialer:

  • 'Fra baggård til beton' - 5. del af filmserien 'Plads til os alle'
  • 5. del af Plads til os alle
  • Evt. Lærebog, se litteraturoversigt

Se filmen: (2-3 timer).

5. del 'Fra baggård til beton'. Klassen ser filmen og diskuterer opbygningen og problemstillingerne i store træk.

Følgende spørgsmål kan evt. stilles:

 

  • Hvordan er filmen bygget op? (tidskronologisk med nutidig start, en gennemgående fortæller, osv.).
  • Hvilke problemstillinger bliver taget op? (problemstillinger noteres på tavlen og gennemgås)

 

Følgende problemstillinger kan evt. gennemgås:

 

  • Hvad var baggrunden for at bygge boliger til arbejderne i København og byerne omkring århundredeskiftet 1900?
  • Hvad var idéerne med byggeforeningerne?
  • Hvilken forklaring gives der på arbejderbevægelsens modvilje mod, at arbejderne selv skulle eje deres boliger?
  • Hvad var årsagen til bolignøden i 1930’erne og 1940’erne?
  • Hvordan bosatte folk sig, når de ikke havde råd til at betale husleje eller der var boligmangel?
  • Hvordan gik funktionalismen i spænd med det almennyttige boligbyggeri til arbejderne?
  • Hvad var problemet for arbejderfamilierne med 1950’ernes kolletivbyggeri?
  • Hvilke argumenter var der for og imod betonbyggeriet?
  • Hvad var baggrunden for, at politikerne besluttede at sanere bykvartererne, og hvad gik protesterne mod saneringen til gengæld ud på?
  • Hvilke typer bolig blev arbejdernes foretrukne op gennem1960'erne og 1970'erne?
  • Hvilke problemer stod de store boligselskaber overfor i 1980'erne?

 

Gennemgå evt. undervejs begreber som brokvarterer,saneringspolitik, beboerforening, beboeraktion, kooperationen.

Læs Temaartikel: (ca. 4 timer eller hjemmearbejde)
Eleverne åbner 'www.pladstilosalle.dk', tager udgangspunkt i forsiden og klikker sig derfra til 5. del 'Fra baggård til beton'. I 'Baggrundsboksen' klikker eleverne på 'Temaartikler', derfra på 5. del, hvorefter en 4- siders artikel toner frem og giver en sammenhængende fremstilling af temaet boligbevægelsen i Danmark.

Eleverne læser artiklen, som evt. printes ud. Aftal forinden om eleverne skal linke og læse videre, hvilket udvider mængden af tekster betydeligt. Linkene fører til delartikler, som eleverne senere skal læse i gruppearbejdet. Afhængigt af grundighed, ambitionsniveau og evt. inddragelse af supplerende materiale kan tidsforbruget varieres.

Instruktion til gruppearbejde (1-2 timer):

Gruppeopgaven går ud på at belyse et delemne og dets betydning for arbejderbevægelsens politiske udvikling.

Grupperne skal finde en måde at fremlægge deres opgave for resten af klassen. Aftal evt. hvor lang tid fremlæggelsen højst må tage. Er der en storskærm til rådighed, kan eleverne ved fremlæggelsen supplere med at vise billeder, statistikker og andet relevant dokumentation fra netsitet.

Læreren forklarer kort idéen med gruppearbejdets inddeling i delemner og gennemgår kort de ti emner med henvisning til problemstillingerne fra filmen og temaartiklen. Læreren tager højde for om enkelte emner bør udgå eller om nogle emner slås sammen.

De relevante sider på netsitet gennemgås (gerne på storskærm);

 

  • Indgang til delemner i tema 5, 'Fra baggård til beton'
  • Links til andre temaer i netsitet
  • Statistikker og dokumentationer i teksten under delemnerne
  • Tidsmarkering
  • Baggrundsboksen.
  • Filmmanuskriptet til 'Fra baggård til beton' (indgang fra tema 5 forside)

 

Læreren kan støtte sig til 'Vejledningen' i venstre spalte, som man kommer til fra alle sider i netsitet. Læreren gør eleverne opmærksom på søgefunktionen. Eleverne vælger et delemne at arbejde med som gruppearbejde.

Gruppearbejde(ca. 10 timer):
I denne fase er der mulighed for at eleverne kan arbejde selvstændigt, differentieret og detaljeret evt. suppleret med lærebøger og andre materialer.

Hver gruppe skal arbejde ud fra følgende på netsitet:

 

  • Læs delemnets artikler. Markér eller nedskriv vigtige steder i artiklerne (og sammenlign evt. med hvad der står om det emne i lærebogen).
  • Læs filmmanuskriptet til 5. del. Markér tekst- og billedsteder, som siger noget om jeres emne.
  • Brug steder i temaartiklen om 5. del, som siger noget om jeres emne.
  • Find og læs 1-2 dokumentationer fra 'Baggrundsboksen', som siger noget om jeres delemne.
  • Find og analysér 1-2 statistikker fra 'Baggrundsboksen', som siger noget om jeres delemne.
  • Vælg billeder fra 'Billedgalleriet' i 'Baggrundsboksen', som fortæller noget om jeres delemne.
  • Find og læs om personer fra 'Persongalleriet' i 'Baggrundsboksen', som har betydning for jeres delemne.
  • Kig på 'Tidslinien' i 'Baggrundsboksen' og beskriv hvad der sker samtidig i Danmark og verden.
  • Brug evt. 'Søgning' i venstre spalte for at finde frem til andre relevante artikler om jeres emne. Søgningen giver dig mulighed for at søge efter bestemte ord eller sætninger i hele netsitet 'Plads til os alle'.
  • Forbered en fremlæggelse af jeres opgave, som gerne må være suppleret af billeder, statistikker og andet relevant fra netsitet. Afprøv evt. fremlæggelsen.

 

Fremlæggelse (ca. 4 timer)
Hver gruppe præsenterer deres opgave for resten af klassen. Da der er brugt elektronisk materiale, er det muligt at udprinte og sammenklippe uddrag fra de forskellige steder i netsitet.En fremlæggelse kan også bestå af en rundtur på netsitet til vigtige uddrag, billeder og statistikker ledsaget af et mundtligt foredrag. Hertil vil det naturligvis kræve, at eleverne har enstorskærm-fremviser til rådighed. Efter hver gruppes fremlæggelse bør der være lidt tid til spørgsmål eller diskussion.

Opsamling
(2 timer)
Efter projektet kan det være en fordel at samle op på temaet boligbevægelsen i Danmark, da eleverne hver især har været fordybet i et enkelt delemne. En opsamling kan for eksempel læne sig op ad de problemstillinger, klassen tilbage ved filmfremvisningen fandt frem til: Har vi fået svar på disse? Hvordan, synes vi, boligudviklingen bør foregå?


Forslag til bøger og andre materialer

Forslagene til litteratur er tænkt som inspiration for de lærere og skolebibliotekarer, der vælger at gå i gang med 'Plads til os alle' eller dele deraf. 'Plads til os alle' og internetsitet 'www.pladstilosalle.dk' rummer i sig selv en mængde stof, men hvis man vælger en mere projektorienteret tilgang, vil det vise sig, at eleverne får en masse ideer og ser mange muligheder, som ikke umiddelbart er indeholdt i materialet.

Forslagene er tænkt som et supplement, men herudover vil der være mange andre muligheder for at komme endnu videre, hvis planlægningen tager højde for at undersøge yderligere billed- og tekstmuligheder, kontakt til organisationerne, lokalarkiver, museer osv. Der er ikke medtaget forslag til skønlitteratur og spillefilm.

Historie

De lettere

Ind i historien, bind 3, Claus Buttenschøn, Olaf Ries, Alinea 2000
Danmark i 50´erne og 60´erne, Gyldendal 1982
Kampen på skyggesiden, Erik Dehn, Gyldendal 1997
Danskernes Historie, Jens Engberg, Dansk Historielærerforening 1982
Hverdagen blev anderledes, Ole Hyltoft, Aschehoug 1983
Bag om fælleskabet, Birgit Knudsen, Dafolo 1999
Kampen om magten, Birgit Knudsen, Dafolo 1998
Maskinernes indtogsmarch, video + teksthæfte, Sten Larsen, Alinea 1996
Din kulturhistorie, Gert A. Nielsen, m.fl., Åløkke 1991
Villa, vogn og vovse, Jens Aage Poulsen, Gyldendal 1991
Rock´n Roll og nylon, Niels Holm Svendsen, Gyldendal 1999
Da Danmark blev et industriland, Niels Holdgaard Sørensen, Aschehoug 1981
Arbejderfamiliers hverdag i slutningen af 1800-tallet, Jørgen Ulriksen, Aschehoug 1981

De sværere

Arbejdets mænd og kvinder. Arbejdererindringer i Århus, AOF´s Forlag 1983
Danmark i 1930´erne. En historisk mosaik, Richard Andersen, Gyldendal 1968
Vi lærte at arbejde. Arbejdererindringer, Forlaget SOC 1981
Danmarks Historie, bind 12-15, Gyldendal og Politiken 1990
En Danmarkskrønike 1945-1972, 3 bind Poul Hammerich
Den ny Danmarkshistorie 1880-1960, Søren Mørch, Gyldendal 1987
Den sidste Danmarkshistorie. 57 fortællinger af fædrelandets historie, Søren Mørch 1996
Arbejdsmandens historie gennem 100 år, bind 1-5, 1987 SID
Det arbejdende folks kulturhistorie, Fremad, SID

Andre materialer

CD-ROM:"Hvem byggede Danmark?" LO og Munksgård 1998
Film: "Gamle Danmark" 1- 10 Poul Hammerichs Danmarkskrønike(DR og DIF)
Film:"100 års barndom" 1- 9 fortalt af Johannes Møllehave (DR og DFI)
Film: "Snart dages det..." 8 videoer + bog, 1987 DR.

Samfundsfag

Dansk Socialhistorie: Bind 5-7, Gyldendal 1980
Samfundsstudier 1-3, Ebbe Foged, m.fl.,Gyldendal 1996
Valget mellem varerne - den politiske forbruger, Regner Hansen ,Alinea 1999
På opdagelse i samfundet, Benny Jacobsen, Columbus 1995
Ind i tiden, bind 1-2, Henning Hjorth Jensen , Borgen 1999.
VelfærdsDanmark, Lars Erik Skovgaard, Alinea 1996

Links

  • www.boligministeriet.dk
  • www.bl.dk (Boligselskabernes Landsforening)
  • www.llo.dk (Lejernes Landsorganisation i Danmark


Udflugter

Arbejdermuseet, Rømersgade 22, 1362 København K,
Københavns Bymuseum, Absalonsgade 3, 1507 København V, museet arrangerer også byvandringer

 

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies