To fronter

Borgerkrigens enten-eller var traumatisk og afspejlede sig markant i de to hære. Nu stod landsmænd, venner, endda familiemedlemmer, over for hinanden med geværet løftet.

Den Røde Garde var en højst broget og sammensat hær, bestående af land- og byarbejdere, akademikere samt et mindre antal frivillige russiske matroser og soldater. Der indgik kvinder i de røde enheder, ligesom der er eksempler på endog meget unge soldater.

Den hvide hær var mindst ligeså sammensat og bestod af finske og finlandssvenske borgere, bønder og folk fra middelklassen, hvor flere var trænede soldater i den kejserlige russiske armé og fra Tyskland. Desuden indgik et stort antal frivillige fra Sverige – ca. 1.000 i alt – og enkelte fra Danmark og Norge. Fra den 3. april gik en tysk styrke på 15.000 også ind i krigen på hvid side, hvilket endeligt beseglede revolutionens skæbne – de relativt veltrænede og velorganiserede hvide styrker var for stærk en modstander for de røde revolutionære.

De røde

Den 26. jan. 1918 blev Den Finske Arbejderrepublik udråbt. To dage senere var Folkekomiteen, den nye revolutionære regering, dannet.

Dens første opgave var at skaffe og transportere korn fra Rusland til at afhjælpe den akutte nød. Samtidig indførte regeringen en central fødevaredistribution med rationeringsmærker og sørgede for børn og fattige.

Rødgardist

Rødgardisten Jalmari Koskinen, 1918
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Rødgardist

Rødgardist

En uidentificeret rødgardist, 1918.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

To rødgardister.

Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Rødgardist, 1918

I den bidende finske vinterkulde måtte man klare sig med det tøj, man kunne skaffe. Den danske finlandsfrivillige på den hvide side løjtnant C. Borre Larsen beskriver i sine erindringer kulden og de våde klæder, som var stive af is.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Rødgardist

Rødgardist, 1918.
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Rødgardister

Rødgardister. Til venstre Armas Leander
Ukendt fotograf
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Rødgardister

Rødgardister med Winchester-rifler.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Stockholm

Rødgardister

I sin selvbiografiske bog om erobringen af Helsingfors (Helsingin valloitus, Helsinki 1918) beskriver Eino Leino, en populær forfatter med hvide sympatier, sine røde fjender i hårde ord:
"Nu så jeg dem for første gang samlet som en gruppe, og jeg må ærligt talt tilstå, at jeg aldrig har set mere menneskeligt barbari, dyrisk ondskab, åndeligt raseri og fysisk vanskabthed." (Frit oversat fra svensk)
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki

Skydeøvelse

Den lokale Røde Garde gennemfører en skydeøvelse på Siltala-godset i Ruovesi Kommune, landsbyen Murole.
Foto: Matti Luhtala
© Vapriikki Photo Archives, Tampere

Kasperi Tanttu

Kasperi Tanttu, rød befalingsmand.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki

Kvindelig enhed

En kvindelig enhed fra den Røde Garde foran rådhuset i Vihti 12. april 1918. Til venstre befalingsmand Maiju Pettersson. De andre tjente som piger på et gods.
Ukendt fotograf
© Folkets Arkiv, Helsinki

Kvindelige rødgardister

Kvindelige rødgardister holder øvelse i Uuras, Viborg (Viipuri). Op mod 3000 kvinder tjente som soldater i Den Røde Garde. De bar bukser og samme udrustning som mændene. De bevæbnede kvindegrupper kunne bestå af alt fra nogle få banevagter til Helsingfors' såkaldte "Dødsbataljon", som bestod af 466 kvinder, da den blev grundlagt.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki

Kvindelig rødgardist

Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki

Kvindelig rødgardist

1918
© Krigsmuseet, Helsinki

Kvindelig rødgardist

1918
© Krigsmuseet, Helsinki

Kvindelige rødgardister

Under forberedelse til klassekamp i marts 1918, landsbyen Murole i Ruovesi.
Arbejdere fra Siltala-godset: Elma Keinonen, Lempi Puska, Lempi Jalonen og Iida Salminen. Jussi Nyykooli til hest. Kvinderne arbejdede som malkepiger og kokke for Den Røde Garde.
Photo: Matti Luhtala
© Vapriikki Photo Archives, Tampere

De hvide

Der var en ganske bred opbakning til den hvide hær. Det strømmede til med frivillige, også fra de områder i syd og øst, som den røde garde kontrollerede.

Mens Den Røde Garde alene baserede sig på frivillig deltagelse, så gennemførte det hvide Finland tvungen værnepligt og bragte sine tropper op på 70.000 mand mod de rødes 30-40.000 mand. Desuden modtog de hvide tropper masser af våben fra Tyskland . Den Røde Garde vidste ikke meget om at føre krig, hvorimod de hvide havde mange trænede soldater.
Hærens ledelse var erfarne officerer uddannet i Rusland og Tyskland.

Fra udlandet meldte der sig over tusind frivillige. Flest svenskere og mange med militær baggrund. Og den 3. april gik en tysk styrke på 15.000 soldater i land i syd. Det var regulære, godt bevæbnede og trænede kamptropper, hvor mange havde kamperfaringer. Og de blev støttet af fly og flådeskibe.

Officerer fra den hvide garde

Officerer foran det hvide hovedkvarter i Seinäjoki, marts 1918. Finske officerer uddannet i det kejserlige Rusland og i Tyskland støttede i højere grad de hvide end de røde, og de bidrog til den hvide hærs professionalisme.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet/Peter Nestler, Stockholm

Hvidt kompagni

Et hvidt udskrevet kompagni fra Pietarsaari-regionen. Mens Den Røde Garde alene baserede sig på frivillig deltagelse, så gennemførte det hvide Finland tvungen værnepligt og bragte sine tropper op på 70.000 mand mod de rødes 30-40.000 mand.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki

Hvide civilgardister

Vasas store rådhushal.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki

To hvidgardister

To hvidgardister i Vasa. På både hvid og rød side blev der anvendt meget unge soldater.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet/Peter Nestler, Stockholm

Hvidgardist

En ung hvidgardist i Vasa.
De røde kaldte deres fjender slagtere. Rygter ville vide, at de hvide dræbte alle deres fanger. Sådanne rygter om modstanderen florerede på både rød og hvid side.
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet/Peter Nestler, Stockholm

Maskingeværkompagni

Et maskingeværkompagni fra 3. Centrale Österbottniske Reservebataljon nær jernbanestationen i Vehmainen 19. april 1918.
De ventede formentlig på et tog, der skulle føre dem til den karelske front efter erobringen af Tammerfors (Tampere).
Ukendt fotograf
© Vapriikki Photo Archives, Tampere

Svensk frivillig

En soldat ved den frivillige svenske brigade efter slaget ved Tammerfors (Tampere). Omkring 1000 svenskere deltog på hvid side i krigen.
Ukendt fotograf
© Erich Reichenbergs samling, Krigsarkivet / Vapriikki Photo Archives, Tampere

Svensk brigade

Den frivillige svenske brigade klar til at marchere i sejrsparaden i Helsinki (Helsingfors) maj 1918.
Ukendt fotograf
© Krigsarkivet, Stockholm

Tyskernes landgang

Tyskerne går i land i Hangö (Hanko) på Finlands sydkyst 3. april 1918.

De hvide fik støtte af cirka 9.500 trænede tyske soldater som gennemførte et angreb på de røde fæstninger i syd, især Helsingfors (Helsinki). Tyskerne spillede en afgørende rolle for krigens resultat.

Hans Christian Lassen, en dansksindet sønderjyde, der var værnepligtig i den tyske hær, deltog i landgangen i Hangö. Han beskriver i sine erindringer den lange march fra Hangö til Ekenäs, som en af "de sværeste ture" de ellers krigsvante tyske tropper havde været ude på under hele krigen. "40 kilometer i øsende regn gennem knædyb våd sne." ... "Men det er uforglemmeligt varmende med den glæde for ikke at sige jubel, vi blev modtaget med af befolkningen. En gammel kone gav mig et rigtig kys. Det gjorde, at jeg for første gang så en mening med det, vi var ude i. Her gjorde vi virkelig noget godt med at befri uskyldigt forkuede og lidende og sørgende mennesker fra de rødes rædselsregimente".
Ukendt fotograf
© Krigsmuseet, Helsinki

Tysk pansertog

i Finland.
© Krigsmuseet, Stockholm

Tyske soldater i Helsinki

Tyskerne tager Helsingfors (Helsinki).
Tyske soldater foran de rødes hovedkvarter, Smolna, 13. april 1918.
Foto: Gunnar Lönnqvist
© The Finnish Labour Archives, Helsinki

Faldne tyske soldater

Begravelse af faldne tyske soldater i Helsingfors (Helsinki) 27. april 1918.
Ukendt fotograf
© Vapriikki Photo Archives, Tampere