Debatmøde med Nadja Lundholm Olsen og Jens Arnholtz
Hver fjerde ung i EU står i dag uden arbejde. I nogle lande er ungdomsarbejdsløsheden på 60 procent. Hvad gør EU for at skabe arbejdspladser? Er der jobs nok til alle? Hvilken betydning har den fri bevægelighed for det europæiske arbejdsmarked?
Den fri bevægelighed er et grundprincip i EU. Men er det en fordel eller en ulempe at EU´s borgere frit kan bo og arbejde i et hvilket som helst EU land på lige fod med landets egne borgere? Bør EU harmonisere sociale standarder for at skabe lige vilkår for europæiske arbejdstagere og undgå unfair konkurrence på løn og arbejdsvilkår? Hvordan bekæmper vi social dumping?
Den økonomiske krise har haft store menneskelige omkostninger og har skabt ufrivillig ledighed i store dele af den europæiske befolkning. Særligt Europas ungdom betaler prisen for den sparekurs, som føres i mange europæiske lande i kølvandet på krisen. Hvad gør man i EU for at undgå at en stor del af den europæiske ungdom tabes på gulvet? Og hvilke initiativer er nødvendige for at skabe arbejdspladser i de lande, som er tynget af gæld, krav om reformer og et ufleksibelt arbejdsmarked, som holder de unge udenfor.
Oplæg og debat
Nadja Lundholm Olsen: ekspert i EU´s arbejdsmarkedspolitik
Jens Arnholtz Hansen: ekspert i arbejdsmigration og europæiske arbejdsmarkedsforhold
Rasmus Nørlem Sørensen: redaktør af NOTAT
Deltagelse: 50 kr., studerende 20 kr., gratis for medlemmer af DEO og betalende abonnenter på NOTAT
Læs mere om EU´s arbejdsløshed og arbejdsmarkedet i temanummeret af NOTAT, " Er der arbejde til alle?", der udkommer 1. marts 2014. Tegn abonnoment her på siden eller på www.notat.dk
EventList powered by schlu.net