• Decrease font size
  • Reset font size to default
  • Increase font size

Søg i Plads til os alle




Udvidet søg
Personer Anker Jørgensen - Viola Nørløv
Persongalleri 3 - Thomas Nielsen
Artikel indeks
Persongalleri 3
Anker Jørgensen
Karl Kiefer
P. Knudsen
Jens Otto Krag
Aksel Larsen
M.C. Lyngsie
A.C. Meyer
Marie Nielsen
Thomas Nielsen
Viola Nørløv
Alle sider

Thomas NielsenThomas Nielsen bliver født den 23. februar 1917 i Kistrup ved Randers. Hans far er Former og i 1935 bliver Thomas også udlært former - et håndværk han er stolt af. Det er et job for de barske at styre datidens bastante støbejernskomponenter. Hvidglødende jern i store sandforme, det kræver sin mand. Det giver sved på panden og sviende brandsår, når jernet sprutter. Han bliver formand for Formernes fagforening i København 1951 og derefter sekretær i DsF 1955, medlem af LO´s forretningsudvalg i 1955 og formand for LO i 1967. Thomas Nielsen virker meget brysk og voldsom, og i særlige situationer reagerer han meget ufordragelig i fuld offentlighed. Han er en ihærdig og energisk forkæmper for økonomisk demokrati (ØD), og da han føler, at den Socialdemokratiske regering ikke når nogen resultater på dette område, da debatten er højest, eksploderer han i fuld offentlighed. Og han forstår at bruge pressen. Han formulerer sig i korte, citerbare sætninger, som giver fyndige overskrifter.

"Den lille lort har ødelagt alt!"
Som formand for LO bliver Thomas Nielsen meget fortørnet over Socialdemokratiets eftergivenhed og medgørlighed overfor det borgerlige flertal i Folketinget. I pressen i 1977 truer han med at afbryde samarbejdet med Socialdemokratiet. Det bliver dog kun ved truslen. Men forholdet til lederen af Socialdemokratiet, Anker Jørgensen, er skånsomt formuleret meget tilspidset. Det er en alvorlig situation, at den personlige kemi mellem de to topledere i den grad er fjendsk. Naturligvis bliver de nød til at optræde udadtil som uenige, da de hver især repræsenterer forskellige interesser. Anker Jørgensen står med det politiske ansvar for hele landet, og Thomas Nielsen skal skaffe resultater hjem til sine medlemmer. Hvor Anker Jørgensen har en interesse i løntilbageholdenhed, har Thomas Nielsen det modsatte osv. Men de personlige tilbagevendende sammenstød mellem de to frontfigurer er dog ikke udtryk for noget reelt brud mellem de to grene, udover de personlige nedfrosne relationer mellem de to hovedpersoner "Den lille lort har ødelagt alt", siger han i 1978 om statsminister Anker Jørgensen, da en ny nedskæringsrunde ikke tilgodeser LO´s ønsker og krav.

"Vi har flyttet hegnspæle"

Thomas Nielsen bliver som LO-formand meget fortørnet, hvis han føler, at Socialdemokratiet ikke tager LO med på råd, når der bliver fremlagt politiske forslag, fra Socialdemokratiet, der vedrører fagbevægelsens virkefelt. Så bliver han gal. Det fører endnu engang til voldsomme sammenstød på det personlige plan. "Nogen følte han gik over stregen, men for dem, der var tæt på, var der aldrig tvivl om Thomas Nielsens ærlige mening", som Svend Auken engang har sagt. Og Thomas Nielsen opnår store resultater. Fem ugers ferie til alle, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, arbejdsmiljøkrav og efterlønnen. Da han går af som LO formand formulerer han det på denne måde: "Vi har sejret ad helvede til - godt" Det var hans udgangsreplik til sin livsgerning, og det var hans punktum både for sin egen tid som LO-fomand og for en afgørende periode i den danske fagbevægelse, hvor der blev opnået betydningsfulde resultater.
"Vi har flyttet hegnspæle," siger Thomas Nielsen.
I 1982 går Thomas Nielsen af som formand for LO, men fortsætter derefter som formand for Pensionisternes Samvirke i 10 år til han dør 6. juni 1992 - 75 år gammel.



 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies