Den internationale kvindedag 8. marts fylder 100 år i 2010
Den 27.august 2010 er det 100 år siden, det blev vedtaget, at alle lande hvert år skulle holde en international kvindedag Afholdelse af arbejderkvindernes internationale kampdag blev besluttet i København på den 2. internationale socialistiske kvindekonference.

De socialistiske kvinder danner en international organisation
I 1907 samledes de socialistiske kvinder, der repræsenterede arbejderpartierne i datidens industrilande til den første internationale arbejderkvindekonference i Stuttgart. Konferencen blev holdt i forbindelse med II. Internationales kongres i Stuttgart. (II. internationale var arbejderpartiernes internationale organisation). Den tyske arbejderkvindebevægelse havde med Clara Zetkin i spidsen taget initiativ til at indkalde til konferencen.

Formålet med den første konference var at få skabt en fælles organisation for socialistiske kvinder i verden, så de kunne stå stærkere i kampen for forbedring af arbejderkvindernes vilkår både nationalt og internationalt. Konferencens hovedemner var:

• Beretninger om arbejderkvindernes forhold og organisationer i de enkelte lande,
• Opbygning af en international organisation af socialistiske kvinder
• Kampen for stemmeret.

Resultatet af konferencens forhandlinger var grundlæggelsen af Det Internationale socialistiske kvindebureau med Clara Zetkin som leder og den tyske socialistiske kvindebevægelses blad Die Gleichheit, som koordinations- og informationsblad for de socialistiske kvinder i alle lande. En international socialistisk kvindebevægelse var blevet grundlagt.

Arbejderkvindernes 2. internationale socialistiske konference i København i 1910
Konferencen fandt sted d.26.- 27.august i København og blev holdt i arbejdernes forsamlingsbygning Jagtvej 69. Konferencens præsident var Clare Zetkin, som leder af Det internationale socialistiske Kvindesekretariat. Konferencens danske arrangører var Nina Bang, Socialdemokratisk Forbund, Elisabeth Mac, formand for Socialdemokratisk Kvindeforening, Hildora Mouritzen (kasserer), og Henriette Crone (sekretær), begge fra De kvindelige trykkeriarbejderes Fagforening

99 kvinder deltog i konferencen fra 17 lande. Blandt deltagerne var mange af datidens ledende kvinder indenfor den internationale socialistiske kvindebevægelse, udover Clara Zetkin fra Tyskland, deltog også Alexandra Kollontai fra Rusland, Adelheid Popp fra Østrig, Dora Montefiori fra England og Kata Dahlström fra Sverige. Der deltog 33 kvinder fra den danske faglige og politiske arbejderbevægelse.

Elisabeth Mac bød som den danske vicepræsident for konferencen velkommen til forsamlingen, hvorefter Gutenbergkoret sang en kantate med tekst af A.C.Meyer. Herefter fortsatte Clara Zetkin:

Partifæller! Med hjertebanken gik vi til den første konference for 3 år siden i Stuttgart. Al begyndelse er vanskelig, hvordan var det ikke med kristendommen: først var der en, så blev der tolv, så hundrede og nu millioner. Således skrider også den internationale kvindebevægelse frem. Intet kan hindre den. Vi har rejst over landene, sejlet over vandene og er kommet hertil. Kan nogen pege på grænsepæle, jeg ser dem ikke. Hun sluttede med at udtale, at taktik må være forskellig for kvinder og mænd, og at kvinderne har mere brug for frigørelse end mændene.

Konferencen havde tre hovedpunkter til debat:

• Videreudvikling af forbindelserne mellem de organiserede kvindelige partifæller i de enkelte lande
• Midler og veje for det praktiske arbejde til erobring af den almindelige kvindelige valgret
• Samfundets omsorg for mor og barn

Hvert land havde indsendt beretninger om arbejderkvindebevægelsens situation, og Clara Zetkin blev genvalgt som international kvindesekretær.
Det andet hovedpunkt på dagsordenen var " Midler og veje for det praktiske
Arbejde til Erobring af den almindelige Valgret". Et emne som optog kvinderne i alle de industrialiserede lande. I 1910 havde kun kvinderne i Finland stemmeret. Derfor arbejdede kvinderne både nationalt og internationalt på at opnå stemmeret på lige fod med mændene.

I Danmark havde både borgerlige og socialdemokratiske kvindeforeninger i mange år kæmpet for kvindernes ligestilling og stemmeret. I 1908 havde kvinderne opnået stemmeret til de kommunale råd. På konferencen var der nogen uenighed om hvordan kravet om stemmeret skulle være, men flertallet kunne til sidst gå ind for almindelig stemmeret til alle kvinder, dvs. at alle kvinder uanset økonomisk baggrund skulle have ret til at stemme.
Til støtte for kampen for stemmeretten fremlagde Clara Zetkin et resolutionsforslag med denne ordlyd:

I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer foranstalter de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første linie har agitation for kvindernes valgret til formål. Fordringen må belyses i sin sammenhæng med den socialistiske opfattelse. Kvindedagen må have en international karakter og forberedes omhyggeligt.

Forslaget blev vedtaget med stor tilslutning.

Inspirationen til forslaget om en international kvindedag kom fra de amerikanske kvinder, der i deres beretning til kongressen forslog, at der hvert år skulle holdes en international socialistisk kvindedag. I USA havde de socialistiske kvinder arrangeret en kvindedag for første gang i 1909, som demonstrationsdag i kampen for stemmeretten. Kvindedagen var blevet holdt i mange stater med stor tilslutning.

Til det sidste punkt om ”Samfundets omsorg for moder og barn” havde den finske delegation blandt andre indsendt en resolution, som krævede omsorg for den arbejdende kvinde under graviditeten, barselsorlov og dagpenge, ligestilling af ugifte mødre, børneforsorg og forbud mod barnemord. Forsamlingen støttede disse og andre krav, der tog arbejderkvindernes og børnenes forhold op, både som arbejdere i industrien og som borgere i det tidlige industrisamfund.

En sag der ikke var enighed om, blev rejst af Henriette Crone. Hun fremlagde en resolution, der krævede et forbud mod natarbejde for både kvinder og mænd.

Socialdemokratierne både i Danmark og i udlandet stillede krav om forbud mod kvinders natarbejde ud fra en holdning om at beskytte den arbejdende kvinde og mor. Dette gik – skulle det vise sig – et flertal både af de danske og svenske kvinder imod. De frygtede, at de med et forbud skulle miste deres arbejde til mændene, når der var forskellige regler for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Henriette Crone ville selv miste sit arbejde som trykkeriarbejder, hvis der blev vedtaget et forbud mod natarbejde for kvinder.

Omfanget af kvinders arbejde om natten var ikke stort i Danmark på dette tidspunkt, men det principielle ulighedssynspunkt var vigtigt. Resolutionen blev stemt ned, men den havde givet anledning til en højtråbende diskussion.

Der kunne være brugt meget mere tid til diskussion af de store emner på konferencen. Men diskussionerne kunne fortsætte om aftenen på et møde i Grundtvigs hus, hvor Clara Zetkin, Adelheid Popp og Alexandra Kollontai var blandt talerne.

Den næste internationale socialistiske kvindekonference blev holdt i Bern i 1915, hvor temaet var fred. I 1914 var 1.verdenskrig brudt ud og truede med at splitte både arbejder– og kvindebevægelserne i den vestlige verden. Det internationale kvindesekretariat under ledelse af Clara Zetkin fortsatte nogle år endnu, som koordinationscenter for den socialistiske kvindebevægelse.

I Danmark fik kvinderne almindelig stemmeret i 1915, og der kom aldrig et forbud mod kvindernes natarbejde. Den internationale arbejderkvindedag blev holdt fra 1911- 1917. Indtil 1915 var parolen: almindelig stemmeret til kvinder. Men fredstemaet tog derefter over, og blev i 1915 udtrykt på denne måde:

Socialistiske kvinder, samlede på Den internationale Kvindedag i København d. 7.marts, udtaler deres afsky for krigen og istemmer kvindernes krav om fred.
Vi udtaler den faste fredsvilje, der råder i vort land, og vi føler os i overensstemmelse med millioner af kvinder i alle lande…

(Læs også Christl Wickert: Kvinder, valgret og fred, Arbejderhistorie nr. 29/1987)

International kvindedag i Danmark efter 1910 kongressen

I 1911 blev Den internationale kvindedag i Danmark afholdt d. 19. marts, samme dag som kvindedagen blev fejret i Tyskland, Østrig og flere andre lande.
I foromtalen af møderne i Socialdemokraten blev der slået kraftigt på det internationale samarbejde om kvindedagen, og avisen fortalte om dagens arrangementer i Tyskland og Østrig. Til de danske kvinder skrev avisen:

Dagen den 19. marts skal være kvindernes dag, og det krav, der skal lyde fra møderne, må være båret frem af de mange kvinder, der mangler borgerrettigheder.

Dagen blev brugt til demonstrationsdag og agitation for kvindernes valgret til Rigsdagen. De danske kvinder havde i 1908 fået valgret til kommunevalgene. Ved det efterfølgende kommunevalg i 1909 blev der indvalgt 127 kvinder, hvoraf de 32 var socialdemokrater.
Socialdemokratiet arrangerede sammen med fællesorganisationerne møder i København, Frederiksberg, Århus, Esbjerg og Kolding. Alene i København og på Frederiksberg blev der holdt 5 møder.

Møderne i København startede kl 3 om eftermiddagen og blev holdt i Folkets hus på Jagtvejen og i Håndværkerforeningen. Talerne var fremtrædende kvinder i arbejderbevægelsen: Elisabeth Mac, Andrea Brochmann, Nina Bang, Anna Johansen, Emma Petersen og Katrine Jørgensen.
Mange kvinder var mødt op. 800-900 i Håndværkerforeningen, så mødet måtte holdes udendørs. I Folkets hus var 600 kvinder forsamlede og vedtog denne resolution:

Forsamlingen udtaler sin harme og beklagelse over, at kvinderne vedblivende er udelukket fra deltagelse i valgene til Rigsdagen og fra valgbarhed til samme. Vi slutter os fuldt ud til det over hele verden stadig mere brændende ønske om kvinders ligestilling i politisk henseende med andre samfundsmedlemmer.

Den nuværende stilling er moralsk trykkende for en stor del af menneskene, skadelig for samfundets interesser og i strid med nutidens demokratiske anskuelser og dette misforhold bør derfor ophæves.

Forsamlingen udtaler sin tilslutning til det standpunkt, som Socialdemokratiet i Rigsdagen har indtaget til valgretsspørgsmålet og opfordrer regeringen og Landstinget til snarest at gennemføre det i Folketinget vedtagne forslag om ændringer i Grundloven, hvorved kvinderne opnår politisk valgret.

---

I 1912 blev kvindedagen holdt søndag d. 3. marts.
Dagen blev igen brugt til demonstration for kvindevalgretten. På mødet talte flere fremtrædende socialdemokratiske kvinder: Henriette Crone, Anna Johansen, Anna Jensen, Andrea Brochmann, Nina Bang og Helene Berg. Talerne opfordrede deltagerne til at støtte Socialdemokratiet ved de kommende valg. Mødet vedtog ligesom i 1911 en resolution, hvori det blandt andet hed:
"…Vi har opnået kommunal valgret, den bør vi benytte, og vi rejser under udøvelsen af denne vor medborgerret på ny kravet om politisk valgret, om ligestiling i alle henseender med mændene".

I 1913 var der kommunevalg.
Den internationale kvindedag blev derfor også brugt til agitationsdag for at få arbejderkvindernes støtte til Socialdemokratiet. Parolen var: "Arbejderkvindernes valgdeltagelse giver brød i huset".
Den 2. marts blev der holdt 2 kvindemøder i Folkets hus på Jagtvejen i Kæden i Dr. Tværgade. Igen var de ledende kvinder i Socialdemokratiet, der holdt talerne blandt andre: Nina Bang, Anna Johansen, Helga Larsen, Camilla Nielsen og Andrea Brochmann

I 1914 skrev Socialdemokraten d. 8.marts:

KVINDER. Mød i dag kl 4 i Vinterpaladset til demonstration for kvindernes valgret. Overalt i verden samles kvinderne i stadig større skarer med fordringen om ligestilling med mændene og tiden nærmer sig, da kravet må opfyldes.

Dagen efter kunne man læse i Socialdemokraten, at Nina Bang og Camilla Nielsen var blandt talerne for en sal " fyldt til trængsel". Mange måtte endda gå forgæves til mødet om grundlovssagen og kvindernes valgret.
Nina Bang talte om kampen om valgretten:

Vi skal ikke glemme, at det var Socialdemokratiet, som først rejste dette krav - mødt af Højres hån. Når konservatismens våbendragere nu har opgivet deres surhed, er det i håb om, at kvindernes valgret vil betyde en styrkelse for reaktionen.
Socialdemokratiet kræver kvindevalgretten gennemført som et retfærdig-hedskrav, og det håber til gengæld, at statistikken ikke mere end én gang skal få lov til at fortælle en større politisk interesse blandt overklassens kvinder. Netop arbejderklassens kvinder har hårdest brug for valgretten, for hver eneste af det offentlige livs spørgsmål berører deres ve og vel…

Kvinder får valgret i 1915
Den 5.juni 1915 vedtog Rigsdagen, at kvinder, sammen med tjenestefolk, også skulle have stemmeret til Rigsdagen. Målet for mange års kamp var nået.

I 1915 blev Den internationale kvindedag holdt d. 7.marts i København.
Parolerne og resolutionen bar præg af de udenrigspolitiske begivenheder, som også havde ramt de socialdemokratiske partier hårdt. I 1914 var 1.verdenskrig brudt ud. Det medførte en splittelse blandt arbejderpartierne i II Internationale, og sammenslutningen brød sammen.
Mødet blev holdt d. 7. marts i forsamlingsbygningen i Rømersgade. Emnet for dagens talere var Kvinderne, krigen og socialismen. I indbydelsen blev tilknytningen til den internationale socialistiske kvindedag understreget.
Henriette Crone, Andrea Brochmann og Camilla Nielsen og Frederik Borgbjerg talte til den store forsamling. De talte om krigens gru og alle de menneskelige lidelser, der var resultatet af krigen. De argumenterede for kvindernes medbestemmelsesret for at kunne skabe et bedre og mere fredeligt samfund. Der blev oplæst hilsner fra de finske, norske og svenske socialdemokratiske kvindeforbund, hvor den norske hilsen kort sammenfattede hensigten:

Den 7. marts forenes vort håb om fred. Leve det internationale broderskab! Med solidarisk hilsen .

Derefter vedtog forsamlingen en resolution med kravet om fred:

Socialistiske kvinder, samlede på Den internationale Kvindedag i København d. 7.marts, udtaler deres afsky for krigen og istemmer kvindernes krav om fred.Vi udtaler den faste fredsvilje, der råder i vort land, og vi føler os i overens-stemmelse med millioner af kvinder i alle lande…

Kvindedagen i 1916 fandt sted d. 5.marts og blev som året før holdt i Forsamlingsbygningen i Rømersgade.
Emnet var det samme som året før: Kvinderne, krigen og socialismen.

Programmet omfattede både musik, sang og taler:
1. Musik: Potpouri af arbejdermelodier
2. Amerikansk Patrouillie
Fru Sofie Rasmussen åbner
Fru Camilla Nielsen dirigerer
Borgerrepræsentant Fru Nina Bang (taler)
3. Musik: I lette skridt
4. Fru Helga Larsen (taler)
5. Fredens sang synges (Der er et yndigt land)
Formand for Husassistenternes Forbund, Frk. Marie Christensen
6. Musik: Bataillie marsch
Formand for de kvindelige trykkeriarbejderes fagforening, Frk Henriette Crone
Resolution -- afstemning---
7. Internationale synges
Dirigenten afslutter (Kvinderne - valglisterne)
8. Socialisternes Marsch spilles medens publikum forlader salen

I 1917 blev Den internationale Kvindedag først holdt d. 15. april.
Kvindedagen var en fælles skandinavisk fredsdemonstration. Mødet blev holdt i forsamlingsbygningen i Rømersgade, hvor salen var "fyldt til trængsel" af først og fremmest kvinder, men også mange mænd deltog.
Det svenske og norske socialdemokratiske kvindeforbund havde sendt hilsner til mødet, og de danske kvinder kvitterede med en hilsen:

Danske socialistiske kvinder, samlede til mødet på kvindedagen i København, sender hjertelig hilsen til søstre i Sverige og Norge. Vor svage røst istemmer kravet om fred over verden. Vor kamp i fremtiden gælder krigens ophav: Kapitalismen.

Derefter talte Andrea Brochmann, Vilhelm Rasmussen, Marie Christensen og Stauning. Alle talte om krigens ødelæggelser og de menneskelige lidelser, og kvindernes muligheder for at virke for freden. Marie Christensen sagde bl.a., at krigen havde kaldt kvinderne frem fra tilskuerpladsen og vist dem , at de havde både ret og pligt til at tale med om samfundets udvikling. Kvindernes plads kunne aldrig blive på militarismens side. Tværtimod måtte kvinderne nu blive politisk ligestillet med mændene.
Indimellem talerne underholdt et stort kvindekor og forsamlingen sang en fredssang skrevet af A.C.Meyer. Tilslut vedtog mødet en resolution, der krævede fred og forståelse mellem folkene:

...Den varige fred skabes kun ved tilintetgørelse af det bestående kapitalistiske samfundssystem, som er den dybe årsag til krigen…

Den internationale kvindedag var efter kilderne at dømme en succes i Danmark. Kvinderne mødte talstærkt op. Det internationale islæt kom både frem i indbydelserne og i resolutionerne, hvor temaerne var kravet om valgret til kvinderne og ønsket om fred mellem folkene. Splittelsen i den socialistiske arbejderbevægelse var formentlig med til at sætte en stopper for den første række af internationale kvindedage.

Nyt grundlag for den internationale kvindedag i 1920erne

II International blev opløst ved krigsudbruddet, men i 1923 blev den nye Socialistiske Arbejderinternationale (SAI) dannet. Samtidig holdt de socialistiske kvinder den første internationale kvindekonference under SAI. Også her blev den fælles kvindedag sat på dagsordenen.

Det var op til hvert enkelt land, om det ville afholde en kvindedag, og hvordan denne skulle holdes. En række lande heriblandt Tyskland, Østrig, Holland og Frankrig afholdt Den internationale kvindedag eller en international kvindeuge frem til den nazistiske magtovertagelse i 1933.

Den internationale kvindedag bliver til 8. marts
Sovjetunionen blev grundlagt efter den russiske revolution i 1917. I 1919 blev III Internationale dannet af Sovjetunionen og de kommunistiske partier i andre lande. De kommunistiske kvinder holdt deres anden konference i 1921 i Moskva. Her besluttede deltagerne at indføre Den internationale kvindedag, som en fælles demonstrationsdag. Dagen blev fastsat til d. 8. marts til minde om en arbejderkvindedemonstration i 1917 i Skt. Petersborg.

Organisationen af kvindedagen blev ledet af Clara Zetkin. Hun var i 1919 gået ind i det tyske kommunistparti og havde siden 1920 stået i spidsen for Det internationale Kvindesekretariat under Den kommunistiske Internationale.

I Danmark blev 8. marts fejret frem til 2. verdenskrig, selvom det ikke altid var lige præcis på dagen. Fra 2. verdenskrig og frem til 1970erne var der en lang og stille periode. Men med dannelsen af forskellige nye kvindeorganisationer:

• Amazonerne - Kvindeteatergruppe med bl.a. Vigga Bro
• BUPL - Ungdomspædagogernes Landsforbund, stiftet i 1973
• Danmarks Demokratiske Kvindeforbund - Dansk afdeling af det internationale Kvindernes
  Demokratiske Verdensforbund fra 1945. Dansk Demokratiske Kvindeforbund nedlagde sig selv i 1990
• Dansk Kvindesamfund - Den ældste danske kvindeorganisation, dannet i 1871
• DKP - Danmarks Kommunistiske Parti
• Kvindefronten - Kvindegruppe, der i 1973 udsprang af Rødstrømpebevægelsen. Kvindefronten blev nedlagt i 1978
• Lesbisk bevægelse - Bevægelsen blev grundlagt i 1974
• Rødstrømperne - Kvindebevægelse, der eksisterede i Danmark fra 1970 - ca. 1985
• SF - Socialistisk Folkeparti
• Thilderne - Kvindegruppe, der er grundlagt i 1970. Hører under Dansk Kvindesamfund. Opkaldt efter Mathilde Fibiger, der var den første danske kvinde, der formulerede uligheden mellem kønnene.
• VS - Venstre Socialisterne

kom der fokus på kvindens frigørelse, og 8. marts fik en renæssance.

I 1973 afholdt Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen et møde om sovjetkvindens rolle i samfundet i Reventlowsgade i København.
(Kilder: Land og Folk d. 8. marts 1973)

I 1974 afholdt Rødstrømperne et arrangement i Kvindehuset i København.
I Ålborg afholdte Danmarks Demokratiske Kvindeforbund et arrangement i Søndergade
(Kilder: Land og Folk d. 8. marts 1974)

I 1975 varr der flere arrangementer i både København og Århus. Hovedemnerne var ligeløn, lige ret til arbejde og uddannelse og bedre forhold i daginstitutionerne. Parolen var:

Vi ønsker lige menneskeret

• I København arrangerede Danmarks Demokratiske Kvindeforbund en demonstration med start på Enghave Plads.
• SF's Ruth Olsen holdt en tale på Gråbrødre Torv i det indre København.
• Rødstrømpernes afholdt et arrangement med start i Vartovbygningen i København
• Danmarks Demokratiske Kvindeforbund og kvindeudvalg fra DKP, SF og VS indbød til møde i Grundvigshus i København.
• Rødstrømperne og Dansk Kvindesamfund arrangerede med støtte fra Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening, Husligt Arbejderforbund, Kvindeligt Bryggeriarbejder-Forbund, Syerskernes Fagforening, Kvindeligt Arbejderforbund, Socialdemokratiet, SF, DKP og VS en demonstration med start i Vennelystparken.

(Kilder: Aktuelt d. 8. marts 1975 og Land og Folk d. 8.-9. marts 1975)

I 1976 var det fokus på at kvinder skulle organisere sig menneskeligt såvel som fagligt og politisk. Parolerne blev lidt mere skarpe i dette år:

• Kvindekamp er klassekamp
• Kvinder foren jer i kampen for fred ligeret og fremskridt.

• Amazonerne holdt taler i Det nye Kvindehus i Prinsessegade i København.
• Danmarks Demokratiske Kvindeforbund afholdt, med bred opbakning fra fagforeninger og politiske partier, en demonstration med start på Blågårds Plads i København.
  (Kilder: Aktuelt d. 8. marts 1976 og Land og Folk d. 9. marts 1976)

I 1977 begynder arrangemeneterne under parolen Ligestilling - udvikling - fred at brede sig ud i landet
Fokus lå nu på Kampen mod kvindernes undertrykkelse og under arrangementerne blev der råbt:

• Lige løn til begge køn
• Kvinde organiser dig

København:

• Danmarks Demokratiske Kvindeforbund, Thilderne, kvindeudvalg fra DKP og SF, Kommunistiske studenter, Pædagogisk Medarbejderforbund, Grafisk Kartel og BUPL afholdt en demonstration fra Israels Plads med afsluttende arrangement i Saltlageret på Gl. Kongevej
• Rødstrømperne, Thilderne, Lesbisk bevægelse og Kvindeudvalget fra SF afholdt et arrangement i Kvindehuset

Århus:

• Under parolen Krisen rammer Kvinder hårdest afholdt Kvindeligt Arbejderforbund, Husligt Arbejderforbund, Kvindelige Bryggeriarbejdere, Syerskernes Fagforening, Dansk Kvindesamfund, Kvindeudvalg fra SF, DKP og Socialdemokratiet en demonstration med start på Kloster Torv.

Derudover blev der holdt arrangementer i Roskilde, Horsens, Ålborg og Ølstykke.
(Kilder: Aktuelt d. 8. marts 1977 og Land og folk d. 8. og 9. marts 1977)

I 1978 lød parolerne:

• Alle kvinder har ret til arbejde og økonomisk uafhængighed
• Nej til nedskæringer i social- og sundhedssektoren
• Bekæmp kønsdiskrimineringen
• Alles ret til en uddannelse

• Børne- og Omsorgsstuderendes Landsorganisation, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsorganisation, Danmarks Demokratiske Kvindeforbund, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DKP, Danmarks Kommunistiske Ungdom, Danmarks Kommunistiske Studenter, Grafisk Kartel, Kvindefronten, Landsforeningen af Hospitalslaboranter, Landsforeningen af Danske Klubfolk, Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation og Pædagogisk Medhjælper Forbund afholdt møde i Saltlageret på Gl. Kongevej.
• Landsforeningen til Samvirke mellem Danmark og Sovjetunionen afholdt møde på Vester Voldgade

I Århus:

• Kvindeudvalg fra SF, VS og DKP, Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse og Kvindehusforeningen arrangerede en demonstration med start fra Vennelystparken samt efterfølgende fest

I Odense:

• Det centrale Arbejdsløshedsudvalgs kvinder, Dansk-Cubansk forening, Rødstrømperne, Socialistisk Kvindegruppe, Danmarks Demokratiske Kvindeforbund, Kvindehusforeningen, BUPL, Dansk Kvindesamfund, Dansk Sygeplejeråd, Kvindeudvalg fra SF og DKP afholdt et arrangement i Odense Kongreshus

Derudover blev der holdt arrangementer i Roskilde, Viborg, Holbæk
(Kilder: Land og folk d. 7. marts 1978)

I 1979 lød parolen over hele landet:

Kvinderne på arbejdsmarkedet

I København:
Postarbejderne, Grafisk Kartel, HK-bog og papir, Hospitalsarbejderne, Socialrådgiverforeningen, BUPL, Dansk Klubfolk, DKP, Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund, Danmarks Demokratiske Kvindeforbund, VS, Socialistisk Folkepartis Ungdomsforbund, og Forbundet Socialisterne afholdt møde på Kultorvet samt fest i Falkonercenteret
Her var fokus på:

• Ingen kvindekamp uden klassekamp – ingen klassekamp uden kvindekamp
• For kvinders ret til uddannelse, arbejde og økonomisk uafhængighed
• For reel ligeløn – for ret til samme arbejde
• Kvinder styrk kampen med krisepolitikken
• Vore børn skal ikke betale krisen
• Ja til fred og tryghed for børn i alle lande

I Odense:
Danmarks Demokratiske Kvindeforbund, BUPL, DKP, SF, Socialistisk Folkepartis Ungdom, VS og Kvindehusforeningen afholdt demonstration fra Munke Mosen med efterfølgende taler.

I Ålborg:
Danmarks Demokratiske Kvindeforbund, Dansk Kvindesamfund, DKP, SF, VS Faglig Ungdom, Socialistiske Kvinder og Kvindehusforeningen afholdt taler på Gl. Torv med efterfølgende fest.

I Århus:
Rødstrømperne, Danmarks Demokratiske Kvindeforbund, VS, DKP, Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund, Faglig Ungdom, Socialrådgivernes Fagforening, Ventelisteforældrene, BUPL, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Kvindesamfund i Århus afholdt demonstration med start fra Vennelystparken
I Århus var der særlig fokus på:

• Alle kvinder har ret til arbejde, uddannelse og økonomisk uafhængighed
• Kvinder stå sammen i kampen mod fysisk, psykisk og seksuel undertrykkelse

Derudover blev der afholdt arrangementer i Ølstykke, Hillerød, Gladsaxe, Roskilde, Esbjerg og Viborg, Holbæk
(Kilder: Aktuelt d. 9. marts 1979 og Land og Folk d. 8. og d. 9. marts 1979)

8. marts i 1980erne
8. marts arrangementerne i den første halvdel af 1980'erne mindede på mange måder om 8. marts i 1970'erne.

Arrangementerne i den sidste halvdel af 1980'erne bærer præg af, at organisationerne havde svært ved at blive enige om parolerne. De forskellige 8.marts grupperinger (8. marts bevægelsen, fagbevægelsens 8. marts, 8. marts komiteen og 8. marts gruppen) dækker over sammenslutninger af forskellige foreninger. Det kan f.eks. være politiske organisationer, fagforeninger eller feministiske bevægelser.

Antallet af organisationer kunne variere fra år til år, det afhang af, om de kunne blive enige med hinanden om hvilke paroler, der skulle bruges.

1980
København:

• Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, Thilderne og Anakisterne arrangerede forskellige arrangementer bl.a. arrangement i huset i Magstræde, optog fra Nansensgade samt en demonstration
• Sygeplejeelevernes Fællesbestyrelse, HK-bog og papir, Lærerstuderendes Landsråd, VS, DKP, DKU, SF, SFU, Landsforeningen for Kommunikation, Hospitals-Laboranterne, Børne- og ungdomspædagogernes Landsorganisation, PMF, LFS, LDK, Grafisk Kartels Kvindeudvalg København, DDK, Lærlingenes Landsorganisation, Pædagogstuderendes Landsråd, Dansk Socialrådgiverforening, De Uddannelsessøgendes Samarbejdsudvalg, Børneforsorgs- Omsorgspædagogstuderendes Landsorganisation, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og DSR arrangerede demonstration fra Kultorvet og fest i Falkonercenteret

Parolerne dette år var mange og havde vidt forskellige budskaber:

For alle kvinders ret til arbejde

Uden økonomisk selvstændighed – ingen kvindefrigørelse

Kvinde – organiser dig

Bekæmp overgrebene på de arbejdsløse

For alle kvinders ret til uddannelse

For en bedre barselsorlov

Bekæmp nedskæringerne på social- og sundhedssektoren

Bekæmp kønsrolletyraniet

Styrk kvindernes internationale solidaritet

Ingen kvindekamp uden klassekamp – ingen klassekamp uden kvindekamp

Rundt om i landet Kvinder i Farum arrangerede støttefest for Grevinde Danners Stiftelse i København på Bybækskolen i Farum. I Ølstykke arrangerede DKP et møde på Ølstykke bibliotek. I Ålborg afholdt fagbevægelsen og arbejderpartierne afholdt møde på Grand i Danmarksgade

Derudover blev der afholdt møder i følgende byer: Odense, Viborg, Kolding, Roskilde, Esbjerg, Herning og Hillerød

(Kilder: Aktuelt d. 8. marts 1980, Land og Folk d. 7. marts 1980, d. 8.-9. marts 1980)


1981

I København afholdt Børne- og Ungdomspædagogernes Landsorganisation, DDK, Dansk Journalistforbund, Dansk Socialrådgiverforening, DSR, Foreningen af Sygehjælpere, Hospitalslaboranterne, Lærerstuderendes Landsråd, Dansk Plejerforening, Pædagogisk Kartel, PMF, Pædagogstuderendes Landsråd, SL, Sygeplejeelevernes Fællesbestyrelse, Teknisk Landsforbund, Keramisk Forbund, Keramisk Fagforening, DKP, DKU, LFS, Kvindelige Bryggeriarbejdere, Kommunistiske Studenter, LDK, Landssammenslutningen af Kursusstuderende, Lærlingene og ungarbejdernes Landsorganisation, Jordemoder foreningen og DSU debatter, taler og fest i Falkonercenteret.

Parolerne i 1981 er fortsat mange og mangeartede, og tager udgandspunkt i både indenrigs- og udenrigsemner.

Nej til lovindgreb i overenskomstforhandlingerne
35 timers arbejdsuge med fuld løn og uden tempoopskruning
Reel ligeløn og forbedret realløn, der kan sikre alle reel dækning for prisstigningerne
Alles ret til arbejde og uddannelse, og reel økonomisk sikring under uddannelse
Fuld erstatning ved arbejdsløshed og sygdom
Væk med tidsbegrænsningerne i understøttelsen
Bekæmp nedskæringer i social- og sundhedssektoren
Væk med børnepasningscirkulæret
For reel ligestilling også i krisetider
Sambeskatningens ophævelse – for flere kvinder ind i råd og nævn
For et sikkert og sundt arbejdsmiljø
26 ugers barselsorlov med fuld løn
Nej til Danmark som base og bombemål
Nej til forøgede militærudgifter
Kvinder for fred og nedrustning
Solidaritet med kvinder i u-landene
Styrk kvindernes internationale solidaritet

Kvindehuset på Gothersgade holdt åbent hus og fakkeloptog til beboerhuset på Christianshavn

Nej til vold mod kvinder – tag natten tilbage

Fælles Faglig afholdt demonstration ved Frederiksberg Rådhus og DKP afholdt offenttlig møde med taler, film og børneprogrammer i Medborgerhuset på Scandiagade

Ude i landet var der også mange arrangementer:
I Nivå arrangerede SF, DKP, DKU, Kvinder for Fred, DDK, Grevinde Danner- stiftelsen og Ligaen for Fred og Frihed arrangerede familiearrangement på Niverødgårdsskolen

I Køge afholdt 8. marts kvindegrupperne arrangement med taler, fællessang og musik på Søndre Skole under parolen:

Kvindernes kamp for fred

I Ålborg afholdt DKP arrangement med taler og underholdning i Vesterå. I Esbjerg afholdt Arbejdernes Fællesorganisation afholdt demonstration med start på Strandby Plads, møde i Byparken og fest på Hotel Esbjerg.

Derudover blev der afholdt arrangementer i følgende byer: Århus, Odense, Helsingør, Hillerød, Birkerød, Svendborg, Bornholm, Brændstrup, Herning

(Kilder: Land og Folk d. 7.-8. marts 1981)


1982
I København går en lang række organisationer og forbund sammen om at lave 8. marts arrangementer

• 8. marts bevægelsen arrangerede demonstration fra Kultorvet, fællesspisning i Grundtvigshus og festmøde under parolen:

Ligestilling, fred og frigørelse

• Fagbevægelsens 8. marts arrangerede med støtte fra Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund, Foreningen for Sygehjælpere, Dansk Journalistforbund, LDK, DDK, Pædagogisk Kartel, Dansk Kvindesamfund, SL, DSR, Jordemoderforeningen, Landssammenslutningen af Kursusstuderende, Lærlinge- og ungarbejdernes Landsorganisation, Dansk Plejeforening, Kvindelige Bryggeriarbejdere, Keramisk Forbund, Keramisk Malerforening, PMF, Tandteknikerforeningen, Kvindeligt Arbejderforbund, Postarbejdernes Fagforening, DSR, Dansk Typograf-Forbund, LFS, Pædagogstuderendes Landsråd, DKP, DKU, Nej til Atomvåben, Pædagogisk Kartel, Faglig Ungdom, Samarbejdskomiteen for fred og sikkerhed, Kommunistiske studenter, Landssammenslutningen af Hospitalslaboranter, Kvinder for fred, Aktionsgruppen Arbejdere Akademikere festarrangement i Falkonercenteret under parolerne:

• Atomkrig kan og skal forhindres
• For alles ret til arbejde og uddannelse
• Ligestilling, fred og frigørelse

Ude i landet var magne forskellige organisationer også gået sammen om forskellige arrangementer. I Hillerød arrangerede Kvinder i Hillerød, Pædagogisk Kartel, BUPL, PMF, LDK, SL, VS, DKP, DKU, SF, SFU, DSR, Ventelisteforældrene og Boliggruppen demonstration med start på Fisketorvet i Hillerød. Parolerne var:

• Nej til atomkrig og oprustning
• For international kvindesolidaritet
• For alles ret til arbejde og uddannelse

I Humlebæk afholdt VS, SF, DKP og DDK møde og filmvisning på Sletten Kro. I Hørsholm afholdt VS, SF, DKP, DDK og Socialdemokratiet arrangement i Ådalsparkens forhenværende bibliotek

8. marts bevægelsen afholdt derudover arrangementer i følgende byer: Frederiksværk, Farum, Helsingør, Sorø, Næstved, Roskilde, Århus, Ålborg, Hjørring, Thisted, Skive, Vejle, Haderslev, Hobro, Odense, Svendborg samt Gudhjem

(Kilder: Aktuelt d. 7. marts 1982, Land og Folk d. 6.-7. marts 1982)

1983
København:
Socialdemokratiet, SF, VS, Lesbisk bevægelse, Rødstrømpebevægelsen og kvinder fra Grevinde Danners krisecenter arrangerede fest i Grevinde Danners krisecenter med efterfølgende demonstration mod Christianshavns beboerhus under parolen:

Vold mod kvinder – hvordan bekæmper vi den

Børneforsorgs- og Omsorgspædagogstuderendes Landsråd, SL, HK, Tandteknikerforeningen, Jordemoderforeningen, Pædagogisk Kartel, Ergoterapeutforeningen, Dansk Plejerforening, Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation, PMF, BUPL, LFS, Kvindeligt Arbejderforbund, Keramisk Malerforening, PL, Landsorganisationen af Elever, DSR, LDK, Socialrådgiverforeningen, Teknisk Landsforbund, Dansk Typograf Forbund, Socialistisk Arbejder Parti, Kommunistiske Studenter, DKU, DSR, Lærerstuderendes Landsråd, DKP, Bibliotikarforbundet, Faglig Ungdom, Dansk Kvindesamfund, DDK, Postarbejdernes Fagforening, VS, Landssammenslutningen af Kursusstuderende, Aktionsgruppen for Arbejdere og Akademikere og Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed afholdte arrangement i Falkonercenteret under parolerne:

• Nej til tvungen deltid – ja til 35 timers arbejdsuge uden løntab
• Stop atomraketterne – for nedrustning i øst og vest
• For reel ligestilling
• Nej til indkomst- og nedskæringspolitik
• 26 ugers barsels- adoptionsorlov

I Svendborg afholdt HAF, BUPL, PMF, Bageri- og Mølleriarbejderne, Kvinder for Fred, Faglig Ungdom, Socialdemokratiske Kvinder, Kvindehuset, SID, Socialrådgiverne, VS, DKP, DKU arrangement på Teknisk Skole.I Birkerød afholdt DKP, DKU, SF, VS, SFU, SL og FIB møde i Blå Sal på J. Mantziusvej. I Holbæk holdt DDK fest på Holbæk Teater. Derudover blev der afholdt arrangement i følgende byer: Århus, Odense, Vejle, Viborg og Farum

(Kilder: Aktuelt d. 8. marts 1983, Land og Folk d. 5.-6. marts 1983, d. 8. marts 1983)

1984
København:
Grevinde Danners krisecenter arrangerede debatoplæg, fællesspisning, demonstration til Rådhuspladsen og fest under parolerne

• Nej til kvindeundertrykkelse – nej til vold mod kvinder
  Porno er teori – voldtægt er praksis

Fagbevægelsens 8. marts arrangerede med støtte fra Jordemoderforeningen, Postarbejdernes Fagforening, PMF, Dansk Plejerforening, Kvindeligt Arbejderforbund, BT-klubben, Dansk Socialrådgiverforening, Arkitekternes Fagforening, Tillidsmandkollegiet, Socialistisk Arbejder Parti, SL, DSR, LDK, Dansk Typografforbund, Ergoterapeutforeningen, Tandteknikerforeningen, Lærerstuderendes Landsråd, Pædagogisk Kartel, BUPL, PMF, HK- og Fællesklubben, FBA, Keramisk Malerforening, Teknisk Landsforbund, Metal, Faglig Ungdom, Sømændenes Forbund, LFS, Bibliotekarforbundet, DKP, Prosa, DDK, Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund, Pædagogstuderendes Landsråd, Dansk-Cubansk Forening og DKU taler, revy, film og musik i Falkonercenteret under parolerne:

• Nej til enhver politik, der forringer kvinders vilkår
• Nej til forringelser af småbørnsfamiliernes levevilkår
• For reel ligestilling på arbejdsmarkedet; Stop EF-direktiver, der forringer kvindernes arbejdsforhold
• For nedrustning – uden fred ingen fremtid
• Styrk Kvindernes internationale kampdag

Socialdemokratiet, DSU, HK-Ungdom og HK-Kontorafdeling afholdt et arrangement i HK's bygning i Gyldenløvsgade under parolen:

Lige ret – lige værd – lige vilkår

Arrangørerne af 8. marts, SF, DKP, SAP, sygehjælperne ved Sundby Hospital, Hjemmehjælperne, LFS, PMF, Pædagogisk Kartel og Statens Socialpædagogiske Seminarium arrangerede optog fra Amagerbrogade mod Christianshavns Torv

I Birkerød arrangerede SL møde med filmfremvisning i Projekthuset. I Slagelse arrangerede FO, Fredsgruppen, Kvindeligt Arbejderforbund, HK's ligestillingsudvalg og Pædagogisk Kartel med støtte fra DKP, SF og Socialdemokratiet et arrangement i Det Nye Bibliotek. I Århus afholdt en række fagforeninger afholdt demonstration fra Klostertorvet til Rådhuspladsen under paroerne:

• Krav om fred og faglig lighed
• Retten til arbejde og uddannelse

Teatergruppen Cisternes stykke "Pengene først, skat – og ikke et ord om kærlighed" premiere d. 8. marts på Husets teater i København.

Der blev også afholdt forskellige arrangementer i følgende byer: Esbjerg, Vejle og Holstebro, Herning, Ålborg, Viborg, Silkeborg, Fredericia, Kolding, Odense, Svendborg, Middelfart, Køge, Humlebæk, Karlebo og Rønne

(Kilder: Aktuelt d. 7. marts 1984, d. 8. marts 1984, d. 9. marts 1984, Land og Folk d. 7. marts 1984, d. 8. marts 1984)

1985
I København:
8. marts-komiteen, Mødrehjælpen, Kvindefronten, De Gale Enker, Kvinder fra Landsforeningen for enlige forsørgere, Landsforeningen kvindelige eneforsørgere afholdt arrangement i medborgerhuset Gimle på Christianshavn med fællesspisning, sang og musik samt demonstration fra Kultorvet til Rådhuspladsen. Parolerne var:

• Arbejde og uddannelse til alle – væk med den sorte dagpengereform
• Højere løn – reel ligeløn 35 timers arbejdsuge med fuld løn og personalekompensation
• Nej til alle begrænsninger i understøttelsen
• Fuld dækning af leveomkostningerne – væk med bistandens fattighjælp
• Bedre levevilkår for børnefamilierne
• Folke- og førtidspensionen skal op
• Nej til kvindeundertrykkende ideologi og kultur
• Nej til de to supermagters krigsforberedelse
• Væk med forstærkningsaftalerne – NATO-baserne væk fra dansk jord
• Stop den racistiske propaganda
• For arbejde og ligestilling, fred og frigørelse

Grevinde Danners krisecenter holdt åbent hus. Fagbevægelsens 8. marts arrangerede festarrangement i Falkonercenteret. Socialdemokratiet og HK holdt internt arrangement i HK's bygning i Gyldenløvsgade

I Århus afholdt fagbevægelsen afholdt en demonstration fra Klostertorvet til Rådhuspladsen og rødstrømpebevægelsen afholdt kvindefest i Stakladen med efterfølgende fakkeltog

I Humlebæk arrangerede 8. marts-gruppen fakkeltog fra Humlebæk station med efterfølgende fest på Sletten Kro

Der blev også afholdt arrangementer i følgende byer: Roskilde, Holbæk, Slagelse, Odense, Svendborg, Ålborg, Viborg, Frederikshavn, Silkeborg, Skanderborg, Vejle, Kolding, Esbjerg, Herning og Holstebro

(Kilde: Aktuelt d. 8. marts 1985, Land og Folk d. 7. marts 1985, d. 8.marts 1985)

1986
I Århus arrangerede kvinderne i den århusianske fagbevægelse et demonstrationsmøde på Rådhuspladsen med efterfølgende arrangement i Kongreshuset.

I København gik ca. 50 partier, fagforeninger og organisationer deriblandt Kvindeligt Arbejderforbund sammen i et stort arrangement i Falkonercenteret udner parolen:

Stop enhver politik, der forringer kvindernes levevilkår

• 8. marts komiteen samt en række organisationer deriblandt Mødrehjælpen og Kvindefronten arrangerede møde og fest i Saltlageret
• Socialdemokratiet og HK afholdt arrangement i HK's bygning i Gyldenløvsgade
• Grevinde Danners krisecenter arrangerede kvindecirkus, kabaret, fællesspisning og dans

I Ålborg arrangerede ca. 15 politiske og faglige organisationer en gadeaktion foran Medborgerhuset. Der blev afholdt arrangementer i følgende byer: Humlebæk, Birkerød, Helsingør, Roskilde, Køge, Slagelse, Holbæk, Næstved, Odense, Haderslev, Esbjerg, Vejle, Horsens, Kolding, Fredericia, Randers, Viborg, Ålborg og Hjørring.

(Kilder: Aktuelt d. 7. marts 1986, d. 8. marts 1986, Land og Folk d. 7. marts 1986)


1987
I København afholdt fagbevægelsen et arrangement i Folkets Hus på Enghavevej og Grevinde Danners krisecenter holdt åbent hus med afsluttende koncert med Pia Raug.

Derudover blev der afholdt arrangementer i Køge.

(Kilder: Aktuelt d. 7. marts 1987, d. 8. marts 1988, Land og Folk d. 7.-8. marts 1987)

1988

I København afholdt fagbevægelsens 8. marts et arrangement - med støtte fra Arbejdernes Fællesorganisation, Bibliotekarforbundet, Bryggeriarbejdernes Fagforening, BUPL, PMF, LDK, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening, DSR, Danske Studerendes Fællesråd, Ergoterapeutforeningen, Fagbevægelsen for Fred, Foreningen for Sygehjælpere, Kvindeligt Arbejderforbund, LFS, Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation, Malernes Fagforening, Pædagogisk Kartel, SL og Trafikfunktionærernes Fagforening - i Folkets Hus på Enghavevej under parolerne:

Verden atomfri år 2000
For 35 timers arbejdsuge – med fuld løn og personalekompensation
For et sundt miljø i naturen og arbejdet
Flere bedre og billigere daginstitutioner
Fuld løn og vikardækning under barsel
Styrk kampen mod racismen
Styrk kvindernes internationale kampdag

8. marts komiteen afholdt arrangement i Studiestræde under parolen

For retten til at have børn

Grevinde Danners krisecenter afholdt arrangement med omvisninger og foredrag og i Århus afholdt fagbevægelsen arrangement i Århus Kongreshus

(Kilder: Det fri Aktuelt d. 7. marts 1988, d. 8. marts, Land og Folk d. 8. marts 1988)


1989
I København afholdt Arbejdernes Fællesorganisation, DSR, LDK, Landssammenslutningen for Hospitalslaboranter, Postarbejdernes Fagforening, Pædagogisk Kartel, Plejemedhjælpernes Klub, Kvindeligt Arbejderforbund, Murersvendenes Fagforening, Foreningen for Sygehjælpere, Iransk Demokratisk Kvindeforbund, Dansk Typograf-forbund, DKP, PMF, FADL, BUPL, Fagbevægelsen for Fred, Københavns Postbudeforening, African National Cengress, Internationale Socialister, SL, Bryggeriarbejdernes Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening, HAF, Malernes Fagforening, HK, Trafikfunktionærernes Fagforening og Kommunale Lønarbejdere arrangement med musik og i Folkets Hus på Enghavevej

• Verden atomvåbenfri år 2000
• Styrk kvindernes internationale kampdag
• For alles ret til uddannelse
• Styrk kampen mod racismen

Næstved:
DLF, SL, DKP, SAP, SF og VS arrangerede sang, musik og spisning ved Grønnegade Kaserne

Roskilde:
Diverse fagforeninger og foreninger afholdt arrangement i Kulturhuset

Viborg:
Diverse kvindeorganisationer, politiske partier samt fagforeninger arrangerede teater, musik samt spisning på Østre Skole

Frederikshavn:
Dansk Kvindesamfund og arbejderpartierne afholdt arrangement i Skolegade

Århus:
FO, Dansk Bogbinder- og Kartonageforbund, LDK, SL, Dansk Socialrådgiverforening, HK, Beklædnings- og Tekstilarbejdernes Fagforening, Lager- og Pakhusarbejdernes Fagforening, DSR, Århus Lærerforening, HAF, DKA, Ergoterapeutforeningen afholdt arrangement i Århus Kongreshus
Paroler: "Fred på jorden – nedskær militærbudgetterne", "Norden som atomvåbenfri zone", " Styrk den internationale solidaritet – nej til racisme", "Liv og miljø – menneskehensyn eller profit", "Århus by – ren by", "Lige løn for lige arbejde", "Forsvar kvindernes ret til arbejde og uddannelse", "Kortere arbejdstid – fuld løn og personalekompensation ved arbejdstidsnedsættelse", "Stop de asociale overgreb på de arbejdsløse", "Nej til brugerbetaling og privatisering", Stop nedskæringspolitikken", "Bedre vilkår for børnefamilierne – Børn Danmarks råstof"

---

Nina Bang ( 1866- 1928)
Minister, historiker. NB blev magister i historie i 1894. Fra 1898 arbejdede hun som journalist på Socialdemokraten. I de første år var det særligt arbejderkvindernes sag, der optog hende, men hun mente gennem hele livet at klassekampen kom før kønskampen. NB kom i Hovedbestyrelsen i Socialdemokratiet 1903 og tilhørte fra dette tidspunkt partiets inderkreds. 1913-1917 var NB valgt ind i Borgerrepræsentationen, og fra 1918 fik hun plads i Landstinget. Hun blev Danmarks første kvindelige minister i Staunings regering 1924-1926.

Andrea Brochmann ( 1868-1954)
Fagforeningsformand, politiker. AB var uddannet herreskrædder og var formand for De Kvindelige Herreskrædderes fagforening 1897-1909. Udover det faglige arbejde var AB engageret i socialdemokratisk politik hele sit liv, hvor hun især arbejdede for kvin-dernes interesser. Hun var med til at starte Socialdemokratisk Kvindeforening i 1908 og var dens formand fra 1912-1935. Hun repræsenterede Socialdemokratiet i Københavns Borgerrepræsentation 1917-1943 og sad i Landstinget 1926-32 og 1933-1940. Hun var desuden medlem af Dansk Kvindesamfunds fællesstyrelse og forretningsudvalg 1922-1932.

Helene Berg ( 1869- 1955)
Kvindesagsforkæmper. HB var stærkt socialt engageret og optaget af kampen for kvindernes ligestilling. Hun var aktiv i Dansk Kvindesamfund og blev senere også medlem af Socialdemokratiet. Omkring 1910 arbejdede hun nogle år på Socialdemokraten som journalist.

Marie Christensen (1871- 1945)
Forbundsformand og politiker. MC stiftede i 1899 Københavns Tjeneste-pigeforening og gjorde et stort arbejde for at organisere husassistenter og professionalisere husassistenternes arbejde. Hun grundlagde i 1906 Husassistenternes fagskole. Fra 1904-1927 var hun formand for Husassi-stenternes Forbund. Hun var endvidere i lange perioder redaktør for forbundets fagblad. Fra starten af 1900-tallet kæmpede MC for kvindernes og tjenestefolks valgret og blev selv indvalgt i Borgerrepræsentationen fra 1917-1921. Hun tog i 1935 initiativ til oprettelsen af Husassistenternes Byggeforening og alderdomshjem.

Henriette Crone ( 1874 - 1933)
Fagforeningsformand, politiker. HC var trykkeriarbejderske, men blev i 1906 formand for De kvindelige Trykkeriarbejderes fagforening. En post hun havde til sin død i 1933 HC var politisk aktiv for Socialdemokratiet. Hun sad i Borgerrepræsentationen 1909-1913, og i Landstinget fra 1920-1933. HC repræsenterede arbejderbevægelsen i flere internationale kvindeorganisationer: fra 1925 sad hun i International Federation of Trade Unions kvindekomite, fra 1925 i Socialistisk Arbejderinternationales kvindekomite og fra 1932 medlem af ILOs rådgivende kvindekomite.
Litteraturhenvisninger

---

Anna Jensen (1867- 1961)
Fagforeningsformand og politiker. AJ var syerske og blev 1909 medlem af bestyrelsen i De kvindelige Herreskrædderes fagforening, hvor hun gjorde et stort arbejde for at organisere syerskerne. I 1915 blev hun næstformand og 1923-1930 formand for foreningen. Hun sad desuden i hovedbestyrelsen for Dansk Skrædderforbund 1919- 1941. AJ var medlem af Borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet fra 1913-1937.

Anna Johansen (1867- 1936)
Fagforeningsformand og politiker. AJ var syerske og blev i 1899 medlem af bestyrelsen i De kvindelige Herreskrædderes fagforening og var 1899-1901 næstformand. Hun var derefter formand for foreningen 1909-23, og igen fra 1930-1936. Hun sad i Borgerrepræsentationen fra 1909-1936.

Helga Larsen ( 1884-1947)
Fagforeningsformand, politiker. HL var bryggeriarbejder. Hun kom i bestyrelsen for De kvindelige bryggeriarbejderes fagforening i 1903. Fra 1908-1927 var hun formand for fagfor-eningen. HL var politisk aktiv i Socialdemokratiet og sad fra 1913-1947 i Borgerrepræsentationen. HL blev som den første socialdemokratiske kvinde valgt ind i Folketinget i 1918 og sad der til 1937. Hun var endvidere forstander for husvildeforsorgen i København fra 1934.

Elisabeth Mac Jørgensen (1886- 1919)
Faglig og politisk aktiv. EMJ arbejdede som kontorassistent. Hun var faglig aktiv i HK og blev 1909- 1911 næstformand i HK, Københavns afd. Hun var aktiv i Socialistisk Ungdomsforbund, men meldte sig i 1908 ind i Socialdemokratiet. Her var hun med til at stifte Socialdemokratisk Kvindeforening i 1908 og blev foreningens første formand. I 1910 var hun sammen Nina Bang hovedarrangør for den internationale socialistiske kvindekongres i København. Efter 1912 trak hun sig ud af politisk arbejde.

Hildura Mouritsen
Trykkeriarbejder. HM kom i bestyrelsen for De kvindelige trykkeriarbejdere i 1903 og blev næstformand i 1906. Hun var aktiv i Socialdemokratiets 3. kreds i København og var foreningens repræsentant ved Den internationale kvindekongressen i 1910.

Alexandra Kollontaj (1872- 1952)
Russisk politiker, feminist og forfatter. AK blev aktiv i det russiske socialdemokratiske parti fra 1899, men deltog på bolsjevikkernes side i revolutionen. Hun var folkekommissær for sociale anliggender 1917-1918. Hun var i en årrække diplomat i Norge og Sverige. AK var gennem hele livet stærkt engageret i arbejderkvindernes kår, kvindernes frigørelse og ligestilling i samfundet.

Margaret MacDonald
Ledende medlem af den engelske Women´s League og forkæmper for kvindernes stemmeret indenfor Labour.

Adelheid Popp (1869-1939)
Østrigsk socialdemokratisk politiker. AP var en fremtrædende leder i opbygning af den faglige og socialdemokratiske kvindebevægelse i Østrig og var 1892-1904 redaktør af bevægelsens blad: Arbeiterinnenzeitung. Hun var ligeledes ak tiv i opbygningen af den internationale socialistiske kvindebevægelse. Fra 1919-1934 var AP medlem af det østrigske parlament.

May Wood-Simons
Delegeret for det amerikanske Socialdemokrati på 1910-kongressen.
Litteraturhenvisninger (fra Institut for Socialhistorie, Amsterdam):
Woman and the social problem
Publisher Chicago, Ill. : Kerr , 1899
Description 31 p
Notes Pocket Library of Socialism. 1899, no 1, March 15
Collection Call Number IISG Bro 931/1
Report of socialist party delegation and proceedings of the International Socialist Congress at Copenhagen 1910
Publisher [Chicago] , n.d.
Description 24 p
Collection Call Number IISG Int 1009/160
Socialism and the organized labor movement
Publisher Chicago : Kerr , n.d.
Description 23 p
Series Pocket library of socialism ; 39
Collection Call Number IISG Bro Am 1750/2
Woman and the social problem
Publisher Chicago : Kerr , n.d.
Description 31 p
Series Pocket library of socialism ; 1
Collection Call Number IISG Bro Am 1975/10

Clara Zetkin (1857- 1933)
Tysk socialistisk politiker og kvindeorganisator. CZ var både politisk og teoretisk med til at udvikle det tyske socialdemokratiske parti. Hun deltog i II internationales stiftelseskongres i 1889. CZ var en pioner i organiseringen af de tyske arbejderkvinder og udviklede vigtige bidrag til den marxistiske teori om arbejderkvindernes frigørelse. Hun grundlagde og redigerede det socialdemokratiske kvindetidsskrift Die Gleichheit fra 1891-1917. Hun tog endvidere initiativ til de socialistiske kvindekongresser, hvor Die Gleichheit blev et vigtigt bindeled for den internationale socialistiske kvindebevægelse. CZ meldte sig i 1919 ind i det tyske kommunistparti og sad i Rigsdagen for partiet 1920-1933. 1921-1933 var hun medlem af III Internationales eksekutivkomite og leder af Internationalens kvindesekretariatet.

Artikler:
Anette Eklund Hansen: 8. marts - den første tid
Anette Eklund Hansen: 8. marts - en kortere udgave
Christl Wickert: Kvinder, valgret og fred.

Litteraturlister fra bibliotekets samling:

Emner:

• Kvindeforskning
• Kvindehistorie på skandinaviske sprog
• Kvindeforskning på andre sprog
• Kvinder og fagforeninger
• Ligeløn
• Valgretten

• Nina Bang
• Marie Christensen
• Henriette Crone
• Anna Jensen
• Anna Johansen
• Camilla Nielsen
• Kata Dalström
• Alexandra Kollontaj
• Adelheid Popp
• Clara Zetkin

Eksempler fra samlingens 8. marts plakater:

Se flere 8. marts plakater.