Udstillingen på museets tredje sal tager den besøgende igennem 150 års industrihistorie. Her er fokus flyttet fra hverdagen i hjemmet og på gaden til arbejdspladsen. Fokus er på industriarbejdet – på arbejdets udvikling.
I udstillingen kommer arbejdsprocesser, fabriksrum og mennesker til live gennem en række arbejdssituationer fra store og små danske virksomheder.

Man kan bl.a. møde Carlsbergs baggårdsaftappere fra 1800-tallet, B&Ws nittersjak fra 1950’erne, montricerne på B&O, dagens syerske i Nicaragua og en handskemager, der hver dag sidder og syr handsker i udstillingen, som var det for fyrre år siden.

Maskiner, arbejdsprocesser og ledelsesformer har været i konstant forandring fra industrialiseringen i midten af 1800-tallet til i dag. Udvikling har forandret alle virksomheder, brancher og fag.  En af udstillingens centrale pointer er, at industriarbejderen, mere end nogen anden samfundsgruppe – også de højtuddannede og de kreative – konstant har måttet omstillet sig for at have et arbejde og en indtægt.

Udstillingen fokuserer bl.a. på maskinarbejderen, der i dag er robotoperatør, og på syersken i 1970’ernes Ikast, hvis børn nu designer logoer til de trøjer, der i dag syes på den samme symaskine – men nu i Nicaragua.

Men industrialiseringen er ikke bare fabrikker, maskiner og teknologiske landvindinger. Det er en kulturel revolution, som vendte op og ned på almindelige menneskers dagligliv, på kønsrollerne og familiemønstrene, på forholdet mellem by og land, og grundlagde en ny social orden.

Udviklingen i industrisamfundet har i bund og grund præget arbejderen, men arbejderen har også påvirket den samme udvikling. Men hvad er en arbejder, og var arbejderne en samlet masse med samme problemer og fælles mål? – Det er et af spørgsmålene, som udstillingen forsøger at kaste lys over, ligesom temaer om fagbevægelsen, arbejdsmiljø, arbejdets vilkår og de teknologiske forandringer.

På den ene side er historien om industriarbejdet altså en fortælling om omskifteligt, hårdt, og til tider farligt og nedslidende men også livsnødvendigt arbejde.

På den anden side er det fortællingen om arbejdernes lange og succesfulde kamp for bedre vilkår. Vigtigst af alt er, at arbejdsdagen er blevet kortere, lønnen højere og arbejdsmiljøet forbedret. De regler, vi i dag har på arbejdsmarkedet, er et resultat af de stærke fagforeninger, solidariteten, strejkerne og af de mange forlig som er indgået undervejs.

Industrisamfundets forvandling til et velfærdssamfund er i høj grad et resultat af arbejdernes kamp på fabriksgulvet, i forsamlingsbygningerne og på fagforeningskontorer.