Anker Jørgensen bliver født den 13. juli 1922 i et fattigt hjem. Allerede som 5-årig bliver han forældreløs, da hans forældre dør af tuberkulose. Han flytter ud i Amagergade på Christianshavn hos sin tante, der er tobaksarbejder, og vokser op der. Som ung får han forskelligt arbejde som ufaglært arbejder, og engagerer sig tidligt i fagbevægelsesarbejde. Han bliver SID formand i 1968. Han er en populær formand, der ofte tager ud i partiforeningerne på besøg. Anker Jørgensen angler ikke efter højere poster eller erhverv. Men der altid nogen, der gør opmærksom på ham. Som tillidsmand bliver der peget på ham, som formand for SID bliver han valgt, og J. O. Krag vælger ham som sin efterfølger. Det er noget han er stolt af. Ikke at have været statsminister, men at han gentagne gange har fået talrige menneskers tillid og agtelse. Politik i Danmark i anden halvdel af det 20. århundrede er for akademikere - og så lige lagerarbejderen, Anker. Han er den første arbejdsmand, der bliver statsminister i Danmark og måske også den sidste?

Minister for økonomisk lavkonjunktur
Samme år som han bliver redaktør af Fagbladet, 1964, bliver han også medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Overraskelsen er stor, da J.O. Krag overlader statsministerposten til SID formanden, Anker Jørgensen, i 1972. Fra 1973 til 1982 er han næsten ustandselig statsminister. Han har som statsminister en ligefrem og uimponeret måde at tackle statsmagten på - folkeligheden og jovialiteten mangler ikke. Der er oliekrise, massearbejdsløshed og internationale lavkonjunkturer mens Anker Jørgensens sidder ved roret, og samarbejdet med de andre folketingspartier fungerer ikke altid gnidningsløst. Han har ikke altid kunnet skjule sin fraværende sympati over for de radikale: "De radikale er resultatet af parringen mellem et stykke badesæbe og en ål," har han engang sagt. Men der bliver opnået resultater under hans regeringsperioder. Der gennemføres garanti-lønnen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og efterlønsordningen. Anker Jørgensens faglige baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet kommer ham tilgode, når han gennemfører regeringsindgreb i overenskomstsituationer.

Statsministeren fra Sydhavnen
Indførelsen af efterlønnen er et af de politiske resultater, han er mest stolt over at have gennemført, så det er en knytnæve i ansigtet på den ældre socialdemokrat, da den socialdemokratiske regering i 1998 ændrer på efterlønsreglerne. Økonomer har ikke altid været hans kop te. Økonomi, politik og moral. Nogen gange er blandingen ikke god - mener han. Og moral er vigtig for Anker Jørgensen. Han adskiller ikke moral og politik: "Jeg kan ikke forlange solidaritet af en konservativ tilhænger af de frie markedsmekanismers hærgen, men jeg kan forvente det af et medlem af arbejderbevægelsen. Nogen siger, at moral og politik ikke har noget med hinanden at gøre. Det mener fx Ritt Bjerregaard. Jeg er helt uenig. Politik og moral hører uløseligt sammen." Ikke langt fra de gravsten som tilhører alle Socialdemokratiets ledere gennem tiderne; Vestre Kirkegård, bor Anker Jørgensen gennem en menneskealder. Også da han er statsminister. Det ændrer ikke hans livsstil. Han bliver boende i lejligheden i Sydhavnen på Borgbjergvej 1, 2. sal til venstre. Sådan vil han have det. Sådan vil han bo. Og helst sammen med sin kone gennem mange år, Ingrid som dør i 1997. Efter han stopper som aktiv politikker, lader han sig pensionere og bliver en ivrig og efterspurgt foredragsholder.