Udskriv Email

undervisning_top

Lidt arbejde skader ikke (Gymnasie/HF)

Om børnearbejde og lærlingeforhold
Et 25 timers forløb som er velegnet til gruppearbejde, hvor de enkelte emner giver mulighed for historisk belysning såvel som historisk perspektivering. Metoden betyder at klassen evt. må opgive delvist differentieret pensa pga. de forskellige kilder som er læst.




Børnearbejde og lærlingeforhold

Målsætning:
Bidrage til elevernes viden om en periode i Danmarkshistorien, som har stor betydning for nutiden og dermed for elevernes dagligdag. Give eleverne færdigheder i at arbejde med forskelligartede kildetyper, tekster, billeder, lydsekvenser, video og statistisk materiale.

Give eleverne en oplevelse af dagligdagen i Danmark i den pågældende periode og dermed bidrage til en skærpelse af elevernes historiske bevidsthed. Give eleverne mulighed for selv at producere historisk materiale vha. uddrag fra de forskellige materialetyper.

Materialer:

  • Lærebog i Danmarks historie efter 1945
  • Lidt arbejde skader vel ikke - 6. del af filmserien 'Plads til os alle'
  • 6. del af 'Plads til os alle'


Struktur
Introduktion 2-3 timer

Projektet gennemgås, og de forskellige materialetyper og arbejdsmetoder introduceres. Klassen ser filmen 'Lidt arbejde skader ikke' og diskuterer hvilke problemstillinger til den nyere Danmarkshistorie, der berøres i denne. Disse problemstillinger vil herefter være styrende for arbejdet både med lærebogsmaterialet og for gruppearbejdet, således at eleverne hele tiden skal vurdere, i hvor høj grad arbejdet i de enkelte sekvenser medvirker til at belyse disse.

Listen af problemstillinger kan enten fremkomme ved diskussion på klassen i forbindelse med gennemsyn af filmen, eller den kan udleveres til eleverne. Et bud på en sådan liste kunne være:

  • Hvorledes var børnenes vilkår på arbejdspladsen omkring århundredeskiftet?
  • Hvilke interesser var der forbundet med børnearbejdet?
  • Hvilke forskelle var der mellem land og by?
  • Hvorledes forløb udviklingen hen imod børnearbejdets afskaffelse?
  • Hvorledes udviklede lærlingenes situation sig i løbet af århundredet?
  • Hvad er baggrunden for børns og unges erhvervsarbejde i dag?
  • Er det en menneskeret for børn og unge at have erhvervsarbejde eller er det en menneskeret at være fri?

Baggrundslæsning: 6-10 timer

Der er nu rejst en del spørgsmål, som er blevet mere eller mindre fyldestgørende besvaret, og eleverne er forhåbentlig blevet interesseret i at grave lidt dybere. Til dette kan anvendes standard lærebøger, som er tilpasset elevernes alder og undervisningens faglige niveau.

Afhængig af grundighed, ambitionsniveau og evt. inddragelse af supplerende materiale kan tidsforbruget varieres.


Gruppearbejde
Introduktion til gruppearbejde: 1-2 timer
Læreren forklarer kort ideen med gruppearbejdets emneinddeling, og i umiddelbar forlængelse af dette besøges netsitet (gerne på storskærm i klassen), og læreren viser eleverne manuskriptet til filmen, og gennemgår kort de 10 delemner. Efterfølgende vælger eleverne sig ind på de enkelte emner, og læreren afgør om enkelte emner bør udgår.

Gruppearbejde: 6 timer
I denne fase skabes der mulighed for, at eleverne kan arbejde selvstændigt, differentieret, detaljeret og interaktivt med supplerende materiale. Materialet hentes dels fra netsitet 'www.pladstilosalle.dk/ Fra baggård til beton', dels fra manuskriptet til filmen 'Fra baggård til beton'.

Der er følgende krav til arbejdet:

  • I skal tage udgangspunkt i netsitets emnetekster (læses til første time)
  • I skal på netsitet finde, og inddrage 1-2 dokumenter, statistikker, personbeskrivelser eller andet, som belyser jeres tema.
  • Udskriv manuskriptet til filmen (læs det hjemme), og vurder på denne baggrund hvordan filmen forholder sig til jeres tema.
  • Se filmen (hvis praktisk muligt) og foretag en analyse af form og indhold i overensstemmelse med 'De praktiske råd og vink i arbejdet med video og film'.
  • Diskuter hvordan de øvrige materialetyper (lærebog og hjemmeside ) beskriver og forholder sig til de opstillede problemstillinger.
  • Find nogle relevante, men korte (2-3 min) filmcitater (klip fra filmen), som er beskrivende for jeres emne.
  • Forbered en fremlæggelse, som gerne må være suppleret af multimedier som billeder og lyd.

Timeforbrug

1. time Gennemse 'Plads til os alle' i relation til temaet.

a. Afprøv de forskellige menuer og links.
b. Find de områder som har relation til jeres emne.
c. Print tematekster og/eller evt. relevante dokumenter, statistikker m.m. og læs dem til næste time. Hvis der er mange dokumenter, statistikker m.m. kan I overveje at koncentrere jer om disse.

2. time Diskuter det læste materiale ( tematekst og evt. andet materiale) i forhold til lærebogens tekst.

a. Marker væsentlige steder i temateksten.
b. Diskuter kildeværdien, herunder problemer vedrørende mediets brugbarhed.
c. Prøv hjemme at opsamle hvad I på nuværende tidspunkt har erfaret i forhold til de overordnede problemstillinger.

3. time Filmen gennemses og bearbejdes med inddragelse af de film-tekniske aspekter.

a. Der udvælges nogle enkelte teknikker (speak, baggrundslyd, kameraføring, mv.) og det aftales hvilke medlemmer af gruppen, der holde øje med den enkelte teknik. Mindst én i gruppen bør holde styr på hvornår der kommer noget brugbart i forhold til deres emne.
b. Efter gennemsynet sammenlignes jeres iagttagelser og I skal prøve at finde ud af, om der er et mønster - et bestemt politisk budskab i filmen.
c. Diskuter hvilke problemstillinger ovennævnte gennemsyn rejser og diskuter filmens holdninger i forhold til netsitet og lærebogen.

4. time Samme som forrige time

a. Hvis der ikke er videoer nok til alle grupper kan flere gruppe udmærket se filmen sammen.
b. Til næste time forberedes arbejdet med manuskriptet. Man kan evt. uddelegere arbejdet mellem de enkelte gruppemedlemmer, som så vil få ca. 10-15 min. hver.

5. time Manuskriptet til filmen vurderes

a. Find og marker de steder i manuskriptet, som belyser jeres emne.
b. Diskuter hvilken holdning der haves til jeres emne.
c. Sammenlign med holdningerne i lærebogen og diskuter årsagen til eventuelle forskelle.
d. Til næste time forbereder den enkelte hvilke ting der bør indgå i fremlæggelsen på klassen. Husk de overordnede problemstillinger.

6. time Planlægning af fremlæggelsen

a. Diskuter hvordan jeres emne har medvirket til at belyse de overordnede problemstillinger.
b. Find ud af hvordan I vil fremlægge jeres projekt, og afprøv det eventuelt, og lav et kort referat af hovedsynspunkterne, som evt. kan komme op på tavlen.

Præsentation 2-3 timer

De enkelte gruppers arbejde skal præsenteres for den øvrige del af klassen. Da der i gruppearbejdet udelukkende er brugt elektronisk materiale, er det muligt - hvis elever og lærer behersker teknikken - at sammenklippe uddrag fra de forskellige kilder til enten skriftlige rapporter eller til præsentationer, som kan ledsage et mundtligt foredrag. Denne sidste metode kræver adgang til en storskærmsfremviser. Den valgte præsentationsform skal naturligvis gøres helt klar for eleverne inden arbejdet sættes i gang.

Afrunding 2 timer

Som opsamling af forløbet kan det efter gruppearbejdet være en fordel at få et samlet overblik. Hvis der er tid til det, kan filmen ses igen eller der kan bruges oversigter fra lærebogen. Læs evt. temaartiklen, der er en samlet fremstilling af temaet. Der er også mulighed for at bruge cd-rommen 'Hvem byggede Danmark?', der har disse oversigter i form af de såkaldte periode-speak. Samtidig bør der indgå overvejelser om, hvorledes de opstillede problemstillinger er blevet besvaret.

Udover overblikket er eleverne nu blevet bedre i stand til at vurdere oplysningerne og måden, de bliver præsenteret på, i filmen 'Lidt arbejde skader ikke'. Her kan som eksempler fremdrages et par af de citater, som grupperne har valgt. Med baggrund i viden fra de øvrige materialetyper kan det f.eks. ses, hvor tilrettelæggerne af filmen har valgt at lægge synsvinklerne og hvorledes disse bliver præsenteret ved de rent tekniske virkemidler eksempelvis i forholdet mellem billede og lyd.


Arbejdsopgaver

Vejledende arbejdsopgaver til de enkelte grupper:

1. Børn på fabrik.

  • Gå til netsitet og giv ud fra oplysningerne her en beskrivelse af børnenes vilkår på arbejds-pladsen før den første fabrikslov om børnearbejde. Læg især mærke til oplysningerne om arbejdsmiljøet.
  • Suppler ovenstående beskrivelse med erindringerne Uddrag af drengeerindringer om at have børnearbejde.
  • Giv en kort redegørelse for hovedpunkterne i fabriksloven af 1873 og sammenlign den med revisionen fra 1901.
  • Beskriv v.h.a. manuskriptet eller filmen arbejdsgivernes og forældrenes fælles interesse for at holde børnene i arbejde. (min. 2.31 – 4.31)


2. Mælkedrenge.

  • Gå til netsitet og giv en beskrivelse af mælkedrengens arbejde og de problemstillinger, der er knyttet hertil. (forældre, skole m.m.)
  • Læs erindringen Uddrag af erindring om at være mælkedreng og bondedreng. Mand født i 1883, og beskriv ud fra denne en konkret persons konkrete erfaringer.
  • Gå ind i netsitets afsnit for statistikker og find grafer, der belyser arbejdernes levevilkår og dermed forklarer forældrenes syn på børnearbejde. (Brug f.eks. opgørelserne over hvor mange minutter, der skal arbejdes for at købe daglige fornødenheder).
  • Beskriv v.h.a. manuskriptet eller filmen børnenes egen opfattelse af arbejdet – både før og ef-ter de stifter bekendtskab med det. (min. 4.31 – 8.51)


3. Børnearbejde på landet.

  • Gå til netsitet og find beskrivelser af de forskellige arbejdsområder og den forskellige behand-ling, som børnene fik.
  • Forklar baggrunden for Skudsmålsbogen og dens betydning i forholdet mellem husbond og børnearbejderne.
  • Beskriv børnenes muligheder for at gå i skole og landsbyskolens karakteristika.
  • Beskriv v.h.a. manuskriptet eller filmen yderligere eksempler på misbrug af børnene indenfor landbruget, og filmens holdning til dette. Hvorledes fremkommer denne holdning? (min. 8.51 – 12.02)


4. Børneforsorg.

  • Gå til netsitet og beskriv børneforsorgssystemet og børneforsorgshjem omkring århundrede-skiftet. Følg linket om Axel Petersen og fortæl hans historie.
  • Find eksempler, der belyser holdningen til børnene i samfundet.
  • Følg linket om Peter Sabroe og gør rede for hans betydning i kampen mod de dårlige forhold. Prøv evt. også at undersøge den hjemmeside, om Peter Sabroe, som redigeres af Peter Sabroe Seminariet i Århus. http://www.petersabroe.dk/sabroe/index.html.
  • Beskriv v.h.a. manuskriptet eller filmen historien om Hebron-skandalen som eksempel på børnemisbruget indenfor børneforsorgen. Hvad er filmens holdninger, og hvorledes viser det sig? (min. 16.29 – 20.48)


5. Kampen om børnenes tid.

  • Gå til netsitet og find og gengiv de synspunkter som præsenteres fra forskellige personer og institutioner.
  • Læs erindringerne Uddrag af drengeerindringer om at få arbejde efter konfirmationen. og Uddrag af erindring om barndommen med arbejde og fritid. Mand født i 1914. Beskriv drengenes hverdag.
  • Gør ud fra oplysningerne på netsitet rede for ændringerne indenfor skolevæsenet.
  • Beskriv v.h.a. manuskriptet eller filmen de forskellige synspunkter på børnearbejdet, herunder læreren Milschou Christensens pjece om børnemisbrug. (min. 12.02 - 16.29)


6. Lærling i 1930erne.

  • Gå til netsitet og beskriv lærlingenes vilkår.
  • Læs erindringerne Uddrag af erindring om vidt forskellige lærlingepladser, en arbejdsulykke og dagpenge udbetaling som ikke var til at leve af. Mand født i 1919 og Uddrag af erindringer om drenges lærlingetid til supplering af ovenstående.
  • Hvilken betydning fik arbejdsløsheden i 1930erne for lærlingenes sag?
  • Beskriv v.h.a. manuskriptet eller filmen fagbevægelsens holdning til lærlingenes kamp for bedre vilkår. (min 21.53 – 29.04)


7. Børnearbejde i 1930erne.

  • Gå til netsitet og beskriv børne- og ungdomsarbejdet i 1930erne. Hvilke typer arbejde var der og hvem blev ansat?
  • Udbyg ovenstående med konkrete eksempler fra erindringerne Uddrag af erindring om barndomshjemmet, mad på en skolekoloni, om moren på arbejdsmarkedet og om sin læretid. Mand født i 1930, Uddrag af erindring om at have plads i huset både i byen og på landet som barn og ung pige. Kvinde født i 1893 og Uddrag af erindring om skoletid på landet, konfirmation, fæste som landmand, forskellige specialarbejderstillinger og arbejdsulykker. Mand født i 1941.
  • Sammenlign arbejdsforholdene på landet i 1930erne med børnearbejdet på landet omkring århundredeskiftet (emne nr. 3). Hvilken udvikling er der sket i den mellemliggende periode?
  • Beskriv v.h.a. manuskriptet eller filmen (min 36.05 – 38.58) den skiftende holdning til børnearbejdet fra officiel side.


8. Lærlinge i 1970erne.

  • Gå til netsitet og gør rede for forholdet mellem ungdomsoprøret i 1960erne og radikaliseringen af lærlingenes kamp for bedre vilkår.
  • Læs erindringen Uddrag af erindring om at være barn og arbejde på landet, og at få en lære-plads. Mand født i 1946 for at få en beskrivelse af arbejdsforholdene før forbedring af vilkårene.
  • Gør rede for indførelsen af EFG og de problemer som blev forbundet hermed pga. den øko-nomiske krise i 1980erne.
  • Beskriv v.h.a. manuskriptet eller filmen (min. 29.14 – 36.05) historien om dødsulykken fra Tarm og diskuter dens relation til problemstillingen om lærlingenes vilkår.


9. Børns ulønnede arbejde.

  • Gå til netsitet og beskriv de arbejdsopgaver, som børnene har udført gennem tiderne - i hjemmet eller udenfor - uden at få betaling.
  • Læs erindringerne Uddrag af erindring om sin barndom. Kvinde født i 1944 og Uddrag af erindring om at vokse op, gå i skole og arbejde på landet. Mand født i 1942 om det arbejde, der udføres i henholdsvis byen og på landet.
  • Følg linket om de store sociale forskelle i danskernes trivsel og helbred og diskuter udtrykket de stressede børn i denne sammenhæng.
  • Beskriv v.h.a. manuskriptet eller filmen ( min. 20.48 – 22.17 og 41.00 – 42.36) den fortsatte holdning til børns arbejde – især på landet.


10. Lommepengejob.

  • Gå til netsitet og beskriv de problemstillinger, der nævnes vedrørende dette.
  • Hvilke interesser vil EU beskytte, og hvorledes blev det omtalte direktiv modtaget i Danmark og hvorfor?
  • Foretag en undersøgelse af jeres og jeres jævnaldrenes erhvervsarbejde. Hvor stort er omfanget og hvad er de unges begrundelse for at have et arbejde ved siden af skolen?
  • Beskriv v.h.a. manuskriptet eller filmen (min. 43.20 – 46.35) konflikten mellem fagbevægelsen og medlemmerne vedr. børnearbejdet i dag. Sammenlign dette med den tilsvarende konflikt omkring fabrikslovens indførelse ved århundredeskiftet.


Forslag til bøger og andre materialer

Forslagene til litteratur er tænkt som inspiration for de lærere og skolebibliotekarer, der vælger at gå i gang med 'Plads til os alle' eller dele deraf. 'Plads til os alle' og internetsitet 'www.pladstilosalle.dk' rummer i sig selv en mængde stof, men hvis man vælger en mere projektorienteret tilgang, vil det vise sig, at eleverne får en masse ideer og ser mange muligheder, som ikke umiddelbart er indeholdt i materialet.

Forslagene er tænkt som et supplement, men herudover vil der være mange andre muligheder for at komme endnu videre, hvis planlægningen tager højde for at undersøge yderligere billed- og tekstmuligheder, kontakt til organisationerne, lokalarkiver, museer osv. Der er ikke medtaget forslag til skønlitteratur og spillefilm.

Historie
Åge Fredslund Andersen: Arbejdets mænd og kvinder. Arbejdererindringer i Århus, AOF´s Forlag 1983
Danmark i 1930´erne. En historisk mosaik, Richard Andersen, Gyldendal 1968
Vi lærte at arbejde. Arbejdererindringer, Forlaget SOC 1981
Danmarks Historie, bind 12-15, Gyldendal og Politiken 1990
En Danmarkskrønike 1945-1972, 6 bind Poul Hammerich
Den ny Danmarkshistorie 1880-1960, Søren Mørch, Gyldendal 1997
Den sidste Danmarkshistorie. 57 fortællinger af fædrelandets historie, Søren Mørch 1996
Arbejdsmandens historie gennem 100 år, bind 1-5, 1987 SID
Det arbejdende folks kulturhistorie, Fremad, SID

Andre materialer
CD-ROM: "Hvem byggede Danmark?" LO og Munksgård 1998
Film: "Gamle Danmark" 1- 10 Poul Hammerichs Danmarkskrønike (DR og DIF)
"100 års barndom" 1- 9 fortalt af Johannes Møllehave (DR og DFI)
"Snart dages det..." 8 videoer + bog, 1987 DR

Samfundsfag
Dansk Socialhistorie: Bind 5-7, Gyldendal 1980
Samfundsstudier 1-3, Ebbe Foged, m.fl., Gyldendal 1996
Valget mellem varerne - den politiske forbruger, Regner Hansen, Alinea 1999
På opdagelse i samfundet, Benny Jacobsen,Columbus 1995
Ind i tiden, bind 1-2, Henning Hjorth Jensen, Borgen 1999
VelfærdsDanmark, Lars Erik Skovgaard, Alinea 1996

Links
Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Danmarks Industrimuseum
Københavns Bymuseum
Folketinget


Bidrage til elevernes viden om en periode i Danmarkshistorien, som har stor betydning for nutiden og dermed for elevernes dagligdag. Give eleverne færdigheder i at arbejde med forskelligartede kildetyper, tekster, billeder, lydsekvenser, video og statistisk materiale.

Give eleverne en oplevelse af dagligdagen i Danmark i den pågældende periode og dermed bidrage til en skærpelse af elevernes historiske bevidsthed. Give eleverne mulighed for selv at producere historisk materiale vha. uddrag fra de forskellige materialetyper.

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies