Sommer på Arbejdermuseet

logo4

Pressemeddelelse

25. juni 2013

Sommer på Arbejdermuseet

Arbejdermuseet fejrer Ferielovens 75-års jubilæum med ny særudstilling og med masser af sommerferieaktiviteter - for både børn og voksne.

ferieliv-pressemeddelelse

Ferie forbinder de fleste med: Sol, sand, strand og vand. Rejser og eventyr. Fællesskab og frihed! Men ferie har ikke altid spillet den rolle, det gør i dag. For hundrede år siden havde mange danskere aldrig ferie. Søndag og nogle enkelte helligdage var eneste afbræk fra lange arbejdsdage. Det ændrede sig i 1938, da den første ferielov blev vedtaget efter pres fra arbejderbevægelsen. Læs mere

Sommersjov for børn

I særudstillingen er der masser af aktiviteter for børn. Ferieminder: Gem dig i teltet og lyt til feriens lyde. Optag dig selv på video i campingvognen. Find ud af, hvad der gemmer sig i gummistøvlerne! Eller optag dine egne feriebilleder med vores 'greenscreen'.
Besøg også Børnenes Arbejdermuseum og leg de gamle lege i gården eller lav din egen kludedukke i skolestuen. Eller deltag i billedskattejagten!

Og for de voksne
Copenhagen Opera Festival: Opera for folket!
Mandag 29. juli + tirsdag 30. juli, begge dage kl. 17.
Atmosfæren i Arbejdermuseets Festsal er ikke just noget, flertallet forbinder med opera - selvom
opera historisk set har været ”for folket”. Ikke desto mindre bliver Den kongelige Opera's sær-produktion Gammeljomfruen og Tyven et enestående startskud for årets operafestival netop i Arbejdermuseets Festsal. Operaen i én akt fra 1939 er en nyopsætning af The Old Maid and the Thief – en forskruet historie om moral og ondskabsfuld kvindemagt.
Billetter sælges via COF’s hjemmeside - Læs mere

Operabingo
Onsdag 31. juli kl. 17 og 20
Tag med tilbage til opera-genrens folkelige udgangspunkt, når der inviteres til Operabingo i de hyggelige omgivelser, hvor operaen får lov at demonstrere sine kvaliteter i et intimt miljø. Hvis man får bingo, præmieres man med en yndlings-arie, som øjeblikkeligt opføres for vinderen. Hovedpræmien er en ”arie-to-go”, der kan opføres på et selvvalgt sted, f.eks. til et sommerbryllup eller anden høj-tidelighed. Værter: Keld og Hilda Heick.
Læs mere

Smag på historien
Café & Ølhalle "1892" serverer særlig sommerferiemenu for børn og voksne.
Kaffebaren har altid kaffe på kanden - med Rich's og kiksekage i udstillingen om 50'erne.

Download Pressefotos

GOD SOMMER



 
Er du ikke længere interesseret i at modtage vores Pressemeddelelser?

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies