Den 4. december 1973 var stemningen trykket i Folkets Hus (det nuværende Vega) i Rejsbygade på Vesterbro, da socialdemokraterne og resten af de politiske partier kunne se valgresultaterne rulle inde fra hele landet. Da de sidste optællinger var færdige, bestod det danske Folketing af dobbelt så mange politiske partier end dagen før, og yderfløjene i dansk politik stod pludselig stærkere end nogensinde før.

Folketingsvalget i 1973 er i eftertiden blevet kendt som jordskredsvalget - valget, hvor protestpartierne fik masser af stemmer, og hvor vælgerne for første gang i stor stil svigtede de traditionelle fire store gamle partier (Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre).

Fremskridtspartiet, stiftet af Mogens Glistrup i 1972, og den tidligere socialdemokrat Erhard Jakobsens Centrum-Demokraterne buldrede ind med henholdsvis 28 og 14 mandater. Udover valgets to nye store stemmeslugere, kom også Danmarks Kommunistiske Parti, Retsforbundet og Kristeligt Folkeparti ind, dog med mere moderate mandattal (DKP fik 6, Retsforbundet 5 og Kristeligt Folkeparti 7). 

Valget var det tredje på 5 år, og perioden frem til 1982 var præget af hyppige folketingsvalg, efterfulgt af svage mindretalsregering. Hele årtiet var præget af oliekrisen, økonomisk recession, indmeldelsen i EF i 1972 og de dertilhørende kampe for og imod. Den politiske polarisering efter ungdomsoprøret i 1968 bed sig fast, og perioden blev også præget af et ustabilt arbejdsmarked med mange "vilde strejker".

Vi har samlet noget af det materiale Arbejdermuseet & Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv har i samlingerne fra valgkampen i 1973.

Vores bibliotekar har også i dagens anledning indekseret relevante poster i vores biblioteksbase, så man nu kan søge på 'Jordskredsvalget' som enmeord.

	Valgpjece fra Folkebevægelsen mod EF. På bagsiden står der under kontaktoplysningerne til Folkebevægelsens kontorer, står det følgende 'med småt': " *Der er en vrimmel af partier opstillet denne gang. Det gør måske det hele endnu mere forvirret, end det var i forvejen. Men der findes en måde at få rene linier på: Vi må stemme folk ind, der gjorde modstand, da de andre solgte Danmark."
	Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisations forretningsudvalg havde også en holdning til hvem danskerne skulle stemme på: "Vi opfordre alle lærlinge og ungarbejdere, der har stemmeret, til at bruge deres stemme mod den politiske højredrejning, der er skyld i forringelsen af vore forhold."
	På det store skibsværf B&W i København havde DKP stærke meninger om CD's Erhard Jakobsen.
		Forside og bagside af kommunistisk valgpjece. På bagsiden står teksten: " Vil De standse inflationstakten? Vil De sikre beskæftigelsen? Vil De give dansk økonomi et mere sikkert grundlag? Vil De løsgøre Danmark fra EF og i stedet indlede et virkeligt og gensidigt fordelagtigt europæisk samarbejde? Så stem kommunister ind i Folketinget - det er konsekvent"
	"Færdig med Hartling - For en ny politik" - "Med kommunisterne for et godt nytår i Danmark"
			Land og Folks valg ekstra (den midterste med formand Knud Jespersen på forsiden): "Sæt folkemagt i stedet for pengemagt. Sæt kommunister i folketinget. Sæt kryds ved liste K".
		Fremskidtspartiet var ikke de eneste der talte om skatten. Hos SF er der en der har ondt i hovedet over selvangivelsen.
		SF var ikke bare en sikker stemme, men også årsagen til 'de første prisfald i EF-året 1973'.
			Socialdemokratiet havde ikke forudset det store mandatnederlag, der ramte dem, og var stadig præget af splittelsen med Erhard Jakobsen i valgkampen.
	Historien melder desværre ikke noget om hvor god festen var eller hvor mange dertagere der var.