Støt aktiviteter for børn og unge

støt-museet

Besøg Arkiv & Bibliotek

ABA flytter

Forside Det sker på Arbejdermuseet Details - Påskeferie på Arbejdermuseet: Slå gækken løs som i gamle dage

Udskriv

Det sker på Arbejdermuseet

Arrangement 

Titel:
Påskeferie på Arbejdermuseet: Slå gækken løs som i gamle dage
Hvornår:
24.03.2016 - 28.03.2016 10.00 - 16.00
Hvor:
Hele museet - København K.
Kategori:
Det sker på Arbejdermuseet

Beskrivelse

Kludedukke wwwHvor går familien hen, når alle æg er trillet, og der stadig er en lang påskeferie forude? På Arbejdermuseet finder både børn og voksne noget sjovt, lærerigt og lækkert, og her er ingen tomme kulturkalorier! Børn har gratis adgang.

Børnenes Arbejdermuseum
Ordet ‘museum’ lyder måske lidt støvet i et barneøre, men spørgsmålet ‘hvordan levede de i gamle dage?’ er altid sjovt at stille, og svaret findes på Børnenes Arbejdermuseum. Her er både faste udstillinger om børns liv i gamle dage og masser af aktiviteter til moderne børn. Ungerne kan fx prøve at arbejde som bybud i købmands-butikken, sortere flasker på bryggeriet eller betjene skrivemaskinen på fagforeningskontoret. De kan også tage en svingom i danseskolen, lege i den lille lejlighed fra 1930’erne, besøge pantelåneren eller deltage i billed-skattejagten rundt på hele museet. Skulle de savne skolen, kan de besøge den gamle skolestue og lave deres egen kludedukke.

Enestående arbejderhistorie
Arbejdermuseet et enestående sted at blive klogere på arbejdernes historie og vores alles fælles fortid. Ud over de faste udstillinger er der i alle påskedagene 24-28. marts kl. 11 og 14 omvisning i lyd- og billedfortællingen En bygning vi rejser om arbejderbevægelsens fødsel. Påskedag, søndag den 27. marts, er der omvisning i Familien Sørensen – fortællingen om en dansk arbejderfamilie, der boede på Østerbro fra 1895-1990 med otte børn i en to-værelses lejlighed. Udstillingen viser familiens lejlighed i 1915, da fem børn stadig boede hjemme. Mon ikke et par danske børn med eget værelse spidser ører, når de hører det?

Unge(s) stemmer
Er storesøster og -bror for gamle til at lege og for unge til at værdsætte historien? Så kan de i stedet dykke ned i særudstillingen Uhørt ungdom om unges demokratiske stemme. I udstillingen kan de unge blandt andet holde en tale, gå en tur i skoven af meninger for eller imod 16-års- valgret og selv være med til at stemme om det!  

Klar til værtshus og kaffebar
Intet godt museumsbesøg uden mad og drikke. Arbejdermuseets restaurant, Café & Øl-halle "1892", er Københavns eneste fredede kælderbeværtning med interiør som i 1892 og spisekort som i 1900 – blandt andet, for sarte, moderne maver kan også sagtens blive mætte. Her bydes bl.a. på klassisk, hjemmelavet påskefrokost med arbejderbajeren Stjerne Pilsner til. Bagefter kan I gå op i kaffebaren fra 1950’erne og få kaffe – med eller uden kaffeerstatningen Rich’s – og spise den gammelkendte kiksekage til. Velbekomme! 

Sted/Lokale

Hele museet
Sted:
Hele museet
Street:
Rømersgade 22
ZIP:
1362
City:
København K.

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies