"Da Bedste var barn" er et undervisningsforløb, hvor eleverne går på opdagelse i udstillingen om "1950´erne"- her skal de finde oplysninger om hverdagslivet, dengang da bedste var barn.
Hvordan boede man? Hvad lavede man i sin fritid? Hvordan så man ud? Hvad spiste man? Og hvordan var det at gå i skole dengang?
Eleverne arbejder med spørgsmålene undervejs i forløbet og skal hele tiden sætte dem i relation til deres eget liv. Herved ønsker vi at lægge op til en styrkelse af elevernes historiske kompetence om at kunne bruge den historiskebevidsthed i praksis.
Hvad kan viden om fortiden have af betydning for vores forståelse af nutiden? Og hvilke forventninger kan vi så stille til vores fremtid?
Til undervisningsforløbet hører et opgavehæfte som eleverne arbejder med undervejs i undervisningen på museet. Materialet består af supplerende opgaver der med fordel kan arbejdes videre med tilbage på skolen.
Fælles Mål II, trinmål forløbet understøtter
- Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv
- Kunne påvise udenlandsk indflydelse på udviklingen i Danmark på erhvervsmæssige og kulturelle områder
- Beskrive, hvordan Danmarks historie indgår i samspil med verden udenfor
Varighed: Cirka 75 minutter.
Pris: 500 Kr.
Klassetrin: 3.-6. klasse.
Periode: Fast undervisningstilbud.
Erindringerne er indsamlet af skoletjenesten på Arbejdermuseet i forbindelse med forskellige læringsforløb med fokus på perioden omkring 1950érne.
Til erindringerne er der udarbejdet arbejdsspørgsmål.
Solvejs juletræsfest
Winnies feriemirakel
Mit barndomshjem
Lærervejledningen uddyber kort de elevopgaver, der er udarbejdet som forslag til forberedelse eller efterbehandling af undervisningen på Arbejdermuseet.
Dagbog fra 1950´erne
I opgaven stilles eleverne over for den udfordring, at skulle identificere sig med en pige eller en dreng fra perioden. Eleverne skal indledningvis skrive stikord til de tematikker, som de har arbejdet med på Arbejdermuseet. Ved først at skrive sine egne og derefter dele dem med en makker, får eleverne genfortalt og reflekteret over de genstande og det hverdagsliv de også arbejdede med på museet.
Har eleverne brugt deres bedsteforældre som kilder undervejs i forløbet, kan de med fordel forsøge at skrive en dagbogsfortælling, som var de deres bedsteforældre. Dermed kommer de til at arbejde med deres families og deres egen historie.
Foto - Fortællinger
Historiske fotos er spændende at bruge som kilder, da de med deres visuelle udtryk øjeblikkeligt skaber forestillinger og nysgerrighed om personener på fotografierne. Fotografierne viser alle situationer med børn fra perioden 1950-1960. Som lærer kan du med fordel agere rollemodel, hvor du tager udgangspunkt i et af fotografierne. Fortæl for eleverne hvad du ser i billedet, hvilke spørgsmål du får lyst til at stille til fotografiet og hav eventuelt digtet en kort lille historie om fotografiet, som du læser op for eleverne.
Når eleverne efterfølgende selv skal arbejde med fotografierne, kan de bruge din gennemgang som stilladsering for deres eget arbejde med fotografierne.
Før undervisningen
Opgaven er bygget op ud fra VØL metoden. Opgaven giver eleverne en mulighed for at forberede sig på undervisningen på Arbejdermuseet, og giver dem forudsætninger for at kunne stille på opklarende og reflekterende spørgsmål i undervisningen på Arbejdermuseet.
Opgaven giver endvidere et overblik over elevernes forforståelse og deres forskellige faglige udgangspunkter for tematikken, og de kan derfor fungere som et planlægningsredskab i forbindelse med forberdelsen af den øvrige undervisning.
Undervisningsmateriale
På hjemmesiden er det muligt at se det materiale, som eleverne kommer til at arbejde med på museet. Der er to materialer, et til drengene og et til pigerne. Gennem hele forløbet er en væsentlig pointe, at der var stor forskel på det at være dreng og pige i perioden. Både i forhold til det man legede, og de forventinger og uddannelsesmæssige muligheder der var for henholdsvis drenge og piger.
Undervisning 
