Personer 
Gamburg - J. C. Jensen
Gamburg - J. C. Jensen
| Persongalleri 2 - Inger Gamburg |
Side 2 ud af 11
 Inger Johanne Gamburg, f. Mohr bliver født den 25. januar i 1924 i København. Faderen er klejnsmed og moderen er rullekone. Som to-årig mister hun sin far, der dør under en arbejdsulykke. Moderen må fra da af forsørge sig selv og seks børn alene, hvilket ikke er let. Pengene er små, og Inger må tidligt ud at søge arbejde som ufaglært. Hendes første arbejde er som bryggeriarbejder i København. Derefter bliver hun fabrikspige på Hellesens elementfabrik. Den fattige opvækst og livet som ufaglært arbejder former politisk den unge Inger, og hun begynder at interessere sig for fagpolitisk arbejde. Hun bliver medlem af Kvindeligt Arbejderforbund, men kommer hurtigt i opposition til ledelsen. Sammen med en lille række sympatisører stifter hun Arbejderkvindernes oplysningsforening, der henvender sig til alle arbejderkvinder. Fra foreningens begyndelse er Inger formand. Det helt store emne for den nystiftede forening er ligelønsspørgsmålet. Kravet om ligeløn vil Kvindeligt Arbejderforbund ikke binde an med på dette tidspunkt, det vil Inger til gengæld godt. Og her er den nystiftede forening klar i sin målsætning.Skarp tunge og et varmt hjerte Men det nystiftede Arbejderkvindernes oplysningsforening interesserer sig også for seksualoplysning og abortspørgsmålet. Inger kender selv problematikken. Hun har prøvet at være ugift mor. Som nærmeste medarbejder i den nystiftede forening har hun den overbeviste kommunist Marie Nielsen. Hun bliver en slags lærermester for Inger, der i 1928 beslutter sig for, at melde sig ind i DKP. Forinden har hun deltaget i en faglig kongres i Moskva. Året efter at Arbejderkvindernes oplysningsforening er stiftet erobrer medlemmer herfra, med Inger i spidsen, flertallet i bestyrelsen for Kvindeligt arbejderforbunds 5. afdeling, hvilket dækker jern- og metalindustrien. Her bliver Inger formand, og fra 1929 er den røde Inger medlem af Kvindelig Arbejderforbunds hovedbestyrelse. Afdeling 5 bliver straks den vilde abekat indenfor Kvindeligt arbejderforbunds mure. De stiller de mest vidtrækkende krav ved overenskomstforhandlinger. Krav som seks dages sommerferie og at overenskomster skal omfatte alle kvinder, også dem under 16 år, er 5. afdelings markante bud på kvindelig fagpolitik. Den - for sin tid - aggressive linje er ikke populær i det socialdemokratiske Kvindeligt arbejderforbund. At Inger også når at betegne forbundets forretningsfører, Alvilda Andersen, som "forræderisk", cementerer blot hendes udsatte situation i forbundet. Fra hovedbestyrelsen til Stutthof En ekstraordinær kongres bliver på et tidspunkt indkaldt, da "Hovedbestyrelsen ... ikke længere ville tåle den adfærd hovedbestyrelsesmedlem Inger Gamburg udviser over for forbundet og hovedledelsen." Ud ryger hun af hovedbestyrelsen, men vender dog otte år efter tilbage igen. I 1930 bliver hun medlem af DKP´s centralkomité. De har også svært ved at styre den intelligente, cigarrygende kvinde. Hun siger sin mening, og den er sjældent populær blandt det modsatte køn, der nogen gange ikke altid husker kvindernes dårlige forhold på arbejdsmarkedet. Heller ikke mandlige kommunister. Da krigen kommer til Danmark, bliver hun som kendt kommunist arresteret i 1941. Hun tilbringer to år i Vestre fængsel og Horserødlejren hvorefter hun kommer til koncentrationslejren Stutthof. Hun overlever krigen og kommer alvorligt syg af plettyfus hjem til Danmark og 5 afdeling igen. I 1965 trækker hun sig ud af det faglige og politiske arbejde. Inger Gamburg, kvinden der som den første rejste kravet om lige løn for samme arbejde for kvinder og mænd, dør i 1979. |
Copyright © 2008 Arbejdermuseet
& Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Rømersgade 22 | DK-1362 København K.
Telefon: +45-33 93 25 75
email
& Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv
Rømersgade 22 | DK-1362 København K.
Telefon: +45-33 93 25 75
Dette site hostes af:
