Kilder

Enkelte arkivalier er også tilgængelige som fuldtekstdokumenter:

Søg i arkiv- og bibliotekssamling

ABA: Arkiv- og Bibliotekssystem
Genkendelsens glæde Udskriv Email
Mandag, 04. juni 2012 15:12

af Dorte Ellesøe Hansen

På åbningsdagen for udstillingen fik en gæst sig noget af en overraskelse. Hun genkendte pludselig sig selv på en 30-40 år gammel plakat med den opfordrende tekst ”Kvinde – gå med faglig og politisk”. De øvrige museumsgæster tog del i munterheden, og hun fik mange sjove kommentarer med på vejen. Bag plakaten stod de københavnske kommunister, men desværre huskede gæsten ikke præcist omstændighederne omkring dens tilblivelse. Hun morede sig til gengæld over frisuren, tøjet og kontorteknologien på det pågældende tidspunkt. At den udstillede plakat er i dårlig stand og meget krøllet, findes der en lidt speciel forklaring på. Hvad ingen kan se er, at bagsiden er forsynet med frimærker og adresse. En boghandler, som skaffede biblioteket antikvarisk litteratur, genbrugte i en periode flittigt de gamle plakater som indpakningspapir.


Hvad vælger Du? Selvfølgelig DUI! Kvinde - gå med fagligt og politisk Fremskridt Ungdommens parti Socialdemokrati Plakatopsætning på Rådhuspladsen Genbrug på belgisk 1. maj plakat



En måneds tid før denne opdagelse fik biblioteket en henvendelse af lidt samme karakter. En biblioteksbruger vidste, at hendes farmor og dennes bror havde været afbilledet på en plakat fra den socialdemokratiske børneorganisation DUI engang i 1930’erne. Farmoren fyldte snart 90 år og familien skulle som overraskelse bruge en eller anden form for illustration af plakaten. Det viste sig at være en meget sød plakat, som opfordrede børn til at indmelde sig i DUI. I forgrunden ses tydeligt ”farmor” og hendes bror! Bag dem er en masse fotos, hvoraf en del skulle stamme fra en DUI-afdeling i Københavns sydhavn, Frederiksholm. Begrundelsen for denne  forklaring er, at nogle traditioner omkring børnenes uniformer var anderledes her end i andre afdelinger, bl.a. bar børnene tydeligvis ikke tørklæde til blusen.
Under indtryk af udstillingen fortalte en anden af bibliotekets brugere, at hun som ung i 1950’erne havde stået model til en plakat fra DSU. Hun genkendte straks denne valgplakat fra 1957, da den blev taget frem fra samlingen. Under parolen ”Fremskridt” går en flok unge mennesker fremtiden i møde hver især som repræsentant for et fagligt fællesskab. Forrest ses industriarbejderen, bag ham kommer vores nydelige unge kvinde som den typiske kontormedhjælper, dernæst det røde postbud som den offentligt ansatte, og endelig bagtroppen, som udgøres af endnu fire andre unge. Men historien var ikke dermed slut. For nogle år siden opdagede vi tilfældigt, at plakaten var plagieret af det belgiske socialistiske parti. Det var dog ganske almindeligt, at man lånte ideer fra hinanden dengang og heller ikke krænkende, at plakaten også blev genoptrykt og til salg i Belgien. I mellemtiden var det blevet en plakat i anledning af 1.-maj 1958, en af de unge syntes fjernet, det danske postbud var som forvandlet i beige kedeldragt, mens den unge smilende dame, som det hele drejede sig om, forblev uforandret.

Senest opdateret: Mandag, 04. juni 2012 15:12
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies