|
Billeder og dokumenter fra de faglige kvinders kamp for ligelønskravet. Hovedvægten i denne materialesamling er lagt på perioden fra 1925 til 1973, da ligelønnen kom ind i overenskomsten.
- KAD
-
Konflikten i Kvindeligt Arbejderforbund 1925-1945
Under storkonflikten i 1925 søgte kvinderne inden for jern- og metalindustrien uden held at rejse ligelønskravet. Det førte i de følgende år til en - ofte med poltiske overtoner - bitter konflikt mellem forbundets ledelse og afdeling 5. Stridighederne nåede et højdepunkt i forbindelse med overenskomststrejken i 1930.
Alvilda Andersen, formand for KAD 1923-37 - Strejkeaviser - Mor! Besluttede jeres kongres så at kræve, at I skal have ligeså meget løn som mændene? - Nej, mit barn. Men Alvilda Andersen fik vedtaget, at vort Kontingent skulle forhøjes, for at vi på det område kunne tilstræbe lighed med mændene (Kommentar til KADs kongres 1926, Arbejderbladet) - Inger Gamburg (th.) formand for afd. 5 1926-1965, her fotograferet ved 10-året for hendes valg til formand
Kvindernes Oplysningsblad:
Jernindustrikvindernes  Strejkeavis nr. 1, 1930
Jernindustrikvindernes Strejkeavis nr. 2, 1930
Ragnhild Andersen, 1931- Indkaldelse til møde i Rømersgade 9.3.1931- Strejkeavis 1930
Kvindeligt Arbejderforbund Arkiv rummer et fyldigt materiale om konflikten i 1930.
På KAD's kongres i 1945 blev ligelønskravet indarbejdet i forbundets formålsparagraf. Der var gået 19 år siden forslaget herom var blevet rejst første gang.
Resolution og udkast fra kongressen i 1945
- ILO
ILO's ligelønskonvention 1951
I 1952 blev kravet om ligeløn for første gang et delkrav i overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Et egentligt gennembrud skete der imidlertid heller ikke ved de efterfølgende års overenskomstforhandlinger. Ratificeringen af den Internationale Arbejdsorganisations konvention lod også vente på sig og skete først i 1960.
ILO konventionen
Se også: Anette Eklund Hansen: Kvindearbejde og kampen for ligeløn 1945-1960, Arbejderhistorie nr. 40, april 1993
- 1960'erne
De kvindelige bryggeriarbejders strejke 1960
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1960 søgte bryggeriernes arbejdsgiver at svække modparten ved at fremsætte et forhandlingstilbud, der ville give noget til de mandlige bryggeriarbejdere i København, men hverken til mændene i provinsen eller de kvindelige bryggeriarbejdere i det hele taget. Det førte til arbejdsnedlæggelse og markante protester fra kvindernes side.
Kvindelige bryggeriarbejdere på vej til Københavns Rådhus, hvor voldgiftsretten holdt møde om konflikten, 7. juni 1960 - På vej til orienteringsmøde i Folkets Hus, Enghavevej om voldgiftrettens kendelse, som blev afvist. I umiddelbar forlængelse heraf blev der afholdt en ekstraordinær generalforsamling. 718 stemte for at fortsætte strejken. 374 imod. - På endnu en generalforsamling 14. juni 1960 blev det under noget kaotiske forhold vedtaget at genoptage arbejdet dagen efter. Da man mødte på arbejdet benyttede man lejligheden til at takke for de mandlige bryggeriarbejders støtte under strejken.
Demonstrationer og aktiviteter for ligelønskravet under overenskomstforhandlingerne 3. marts 1969
Voldgiftskendelsen 7. juni 1960
De ulovlige konflikte, Prop og Kapsel, juni 1960
Lederartikel, Prop og Kapsel, juli 1960
- 1971-1973
Ligelønskampen 1971-73
I starten af 1970'erne blev nye grupper - også uden for fagbevægelsen - inddraget i aktiviteterne for ligelønskravet. Den tids tidsånd bar kravet frem i en hidtil uset bredde. De store morgenaviser og formiddagsblade brugte megen spalteplads på spørgsmålet. Alligevel lykkedes det arbejdsgiverne at undgå at få indført ligeløn under overenskomsten i 1971. Det skete dog med overenskomsten i 1973. Det havde således taget 48 år at komme hertil. At arbejdsgiverne nu opgav deres indædte modstand mod ligelønnen, skyldtes dog også at Danmark i 1972 var blevet medlem af EF (EU) og dermed bundet af Romtraktatens bestemmelse vedrørende ligeløn (paragraf 119). I forlængelse heraf resulterede EF's ligelønsdirektiv (1975), at Folketinget året efter vedtog loven om ligeløn.
Demonstrationens deputation med en reolution til LOs repræsentanter blev i første omgang afvist i forligsinstitutionens port. Siden kom både Thomas Nielsen og Kaj Petersen fra LO og arbejdsgivernes Leif Hartwell ned i porten og modtog resolutionen. Thomas Nielsen forsikrede da, at man ikke var fraveget kravet om ligeløn. - Mandag, 9.2.1971 arrangerede Kvindernes Initiativgruppe for Ligeløn en demonstration for at sætte kraft bag ligelønskravet. Kvinderne på andetholdet på Tuborg nedlagde arbejdet for at deltage, ligesom der var store deputationer fra virksomhederne Storno, Philips, DDSF, Automatic og Carlsberg.Demonstrationen startede på Rådhuspladsen og gik ad Strøget til forligsinstitutionen.- Samme dag gennemførtes der også en demonstration i Århus.- 2. marts 1973 indkaldte KADs afdelinger 1, 5, 6 og 7 samt afdelingerne i Glostrup og Lyngby til ny demonstration på Rådhuslpladsen. Senere på dagen afleveredes 130.000 underskrifter med kravet om ligeløn til LO's formand. - Formanden for 'jernets' kvinder i København, Anna Kristensen lykønsker tillidskvinde på General Motor med gennemførelsen af ligeløn på virksomheden (april 1973)
Inger Gamburg: Fornuftige piger strejker (interview), Land og Folk, 14.-15.2.1971
Margit Fogh Jensen: Hvorfor er arbejdspladsernes kvinder så tavse?, Prop og Kapsel, nr. 1/1971
Grete, medlem 94706, Carlsberg: En god ting kan ikke siges for tid, Prop og Kapsel, nr. 2/1971
Edit Hansen: Kvindernes diskrimination, Prop og Kapsel, nr. 8/1971
Lily Hansen: Hvad siger du?, Prop og Kapsel, nr. 10/1971
Gerda Nielsen: Vi er for få - jeg går ind for sammenslutning (interview), Prop og Kapsel, særnummer i anledning af forbundets 75 års jubilæum 30.4.1973
Edith Hansen: Vi har det materielt bedre, men menneskeligt ringere (interview), Prop og Kapsel, særnummer i anledning af forbundets 75 års jubilæum 30.4.1973
Det er ingen pigebøn vi vi ha ligeløn', pjece udgivet af Kvindernes Initiativgruppe for Ligeløn [u.å. ca. 1972]
|
Artikler 
