Mod arbejdsløshed, fascisme og kommunisme
I 1931 skete noget markant. Kravet om arbejdstid var fjernet til fordel for et almindeligt rødt mærke med årstallet 1931.
Arbejdstidspørgsmålet var imidlertid langt fra uddebatteret. Nu stilledes der krav om en 40-timers arbejdsuge og ferie med løn. Kravene blev dog snart overskygget af kampen mod arbejdsløsheden, som for alvor var i stigning som følge af den økonomiske verdenskrise fra 1929.
I 1931 skete endnu en nyskabelse. I D.s.U. Brønshøj afdeling mødte man tidligt om morgenen den 1. maj for at rejse det røde flag. Det blev hurtigt en tradition der bredte sig til andre afdelinger og socialdemokratiske foreninger.

I Nakskov kom det til optøjer 1. maj 1931. Den lokale arbejdsløshedsorganisation, domineret af kommunisterne, havde forinden invaderet et byrådsmøde, hvor de fik gennemtrumfet en bevilling til de arbejdsløse. Hovedmændene blev imidlertid retsforfulgt og bevillingen trukket tilbage. Den efterfølgende uro fik politimesteren til at forbyde kommunisternes 1. maj-møde i byen. Da 500 demonstranter alligevel ville gennemføre mødet på byens torv blev de mødt af politiknebler. Kommunisterne forsøgte om aftenen at komme til orde ved socialdemokraternes 1. maj- arrangement uden held.

Den 2. maj foranstaltedes endnu en demonstration mod politistationen i byen, men politiet fik trængt demonstranterne tilbage. Med forstærkning fra Nykøbing og Maribo blev torvet ryddet for demonstranter. Begivenhederne i Nakskov var måske nok afledt af en særlig situation, men var tillige et klart signal om voksende modsætninger mellem kommunister og det etablerede samfund. Dertil regnede kommunisterne også den socialdemokratiske arbejderbevægelse.

1933
I 1933 lagde den socialdemokratiske arbejderbevægelse op til et kæmpemøde på 1. maj-dagen. Dette skulle indledes med en procession. 40.000 tog opstilling i Gothersgade og ruten gik gennem Rømersgade, forbi Social-Demokratens bygning i Farimagsgade og over Dr. Louises bro og til Fælledparken. Over 100.000 var til stede i Fælledparken hvor der solgtes stjerneøl, slik og cigarer. For første gang havde de københavnske skolebørn fri og kunne deltage i festlighederne. Baggrunden for den socialdemokratiske indsats var imidlertid langt fra festlig. "Mod diktatur - For Folkestyre" og "Landets arbejdsløse kræver arbejde" var blot nogle af indskrifterne på demonstrationstogets bannere.
Efter socialdemokratiets mening var kommunisterne ved at stikke næsen for langt fremme. I 1932 havde partiet fået indvalgt 2 medlemmer og partiet havde godt tag i arbejdsløshedsbevægelsen, som var i stærk vækst. Også syd fra var der truende skyer. I januar 1933 var Hitler kommet til magten i Tyskland og arbejderpartierne var blevet forbudt og forfulgt. Magtovertagelsen skete ovenikøbet samme dag Stauning indgik det historiske forlig med Venstre, det såkaldte Kanslergadeforlig. "Det kan være på tide, at alle de mange fascistiske reaktionære eller 'revolutionære' fraktionsdannelser med diktaturet som mål får den styrke at se, som står bag Arbejdernes Fællesorganisations kamp for demokratiet".
Det var formandens begyndelse for den storstilede 1. maj-satsning. Kommunister og fascister var hovedfjenden. Skræmmebilledet var diktaturer i Tyskland, Italien og Sovjetunionen. Denne hovedlinje blev hovedhjørnestenen i de socialdemokratiske maj-møder i 30'erne, der opnåede en hidtil uset tilslutning godt hjulpet af en meget aktiv ungdomsorganisation.