Kilder

Enkelte arkivalier er også tilgængelige som fuldtekstdokumenter:

Søg i arkiv- og bibliotekssamling

ABA: Arkiv- og Bibliotekssystem
Forside Artikler Arbejderhistorie 1. majs historie (1889-1999) - side 3
1. majs historie (1889-1999) - side 3 Udskriv Email
Skrevet af Henning Grelle   
Mandag, 19. april 2004 15:32
Artikel indeks
1. majs historie (1889-1999)
side 2
side 3
side 4
side 5
side 6
side 7
side 8
side 9
side 10
side 11
side 12
Alle sider

Stauning til 1. maj
Også den unge Thorvald Stauning - senere partiformand og statsminister - mødte op på Fælleden. Han var ikke specielt imponeret over arrangementet. Selv om mange arbejdere, bl.a. på skibsværftet B & W havde trodset arbejdsgiverne og havde taget fri, var Stauning skuffet over fremmødet. Men 1, maj gjorde et varigt indtryk på ham. Et par dage efter mødte han op på Socialdemokratiets kontor i Rømersgade og indmeldte sig.

Unge Stauning

1. maj i provinsen
De største 1. maj-møder fandt sted i Ålborg, Kolding og Århus. Men også mindre byer som Helsingør, Slagelse, Odense, Svendborg og Roskilde holdt møder i fri luft, suppleret med aftenmøder.
Møderne i provinsen var belagt med samme forbud som i København. I Slagelse trodsede man et forbud mod en procession i gaderne, hvilket førte til at demonstrationen måtte lege kispus med gendarmerne. Det kom dog først til tumulter sent ud på natten, da gendarmerne havde lejet sig ind på samme hotel hvor arbejderne holdt 1. maj-møde.

1. maj udenlands
Den første 1. maj blev markeret med massedemonstrationer i Europa og i USA. I Frankrig blev arbejdet nedlagt i 138 byer og det kom til sammenstød med politiet. I London var der kæmpedemonstrationer og i Norditalien blev der demonstreret trods forbud. I Tyskland accepterede man forbud mod 1. maj. Her afholdtes mødet først om søndagen. I Stockholm og i Oslo blev der også demonstreret. I Chicago og i New York var der store demonstrationer og umiddelbart efter resultater. I New York fik bygningsarbejderne en 8-timers-dag kort efter. Det var et resultat som de europæiske arbejdere i en lang årrække kom til at kæmpe for.

1. maj 1899
1. maj 1899 var ti-året for beslutningen om at gøre 1. maj til fest- og demonstrationsdag. Derfor skulle der gøres en ekstra indsats - og den var tiltrængt. Maj-møderne efter 1890 fulgte i samme spor, men i 1893 og 1894 blev der kun holdt aftenmøder. I flere byer holdt man helt inde med maj-arrangementerne. Politiet holdt fast på forbud mod procession med faner i gaderne og det lykkedes ikke at gøre 1. maj til almindelig fridag.
1.maj 1899 bød imidlertid på nyskabelser og frem for alt et fremmøde på ca. 50.000 på Fælleden i København.



Senest opdateret: Torsdag, 25. marts 2010 21:39
 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies