Støt aktiviteter for børn og unge

støt-museet

Besøg Arkiv & Bibliotek

ABA flytter

Se film fra Michaels besøg på museet

Foto fra udstillingen De fattiges dyrehave

Forside Udstillinger Udstillingsarkiv Kooperationen – arbejderbevægelsens 3. streng
Kooperationen – arbejderbevægelsens 3. streng Udskriv Email

Logo 2012Engang var arbejderkooperationen en meget synlig del af hverdagen. I København blev der købt ind i Hovedstadens Brugsforening, hvor indkøbstasken blev fyldt med brød fra Arbejdernes Fællesbageri, mælk fra mejeriet Enigheden samt øl og sodavand fra bryggeriet Stjernen. Andre virksomheder og organisationer stod klar til at opfylde arbejdernes behov for bolig, brændsel, bank, forsikring, bøger, teater osv. Der blev sørget for det meste, selv begravelsen.

I andre byer var billedet det samme. Arbejderkooperationen var synlig med fællesbageri, brugsforening, byggeforretning og boligforening.



stjerne-pilsner-150 Chauffør Aage Larsen ved sin varevogn fra Hovedstadens Brugsforening Salatfabrik, 1960erne Manufakturafdeling i en land-brugs i 1930'erne
Skoudsalg fra Arbejdernes Kooperative Skotøjsfabrik, 1940'erne Maleri: "Mejeri" (Mælkeriet Enigheden), Erling Frederiksen, 1951-52, Olie på lærred. Arako Radio fejrer 10 års jubilæum i festsalen i forsamlingsbygningen i Rømersgade, 1942

Formålet med arbejderkooperationen var at konkurrere med det private erhvervsliv for at skaffe bedre og billigere varer og serviceydelser til arbejderne samt sørge for bedre løn- og arbejdsvilkår.

I anledning af at FN har udnævnt 2012 til Kooperationens år samt at Kooperationen i Danmark kan fejre sit 90 års jubilæum, viser Arbejdermuseet en lille udstilling om Kooperationen. Udstillingen er placeret på balkonen i festsalen og kan beses i museets åbningstid (dog ikke når der afholdes arrangementer i festsalen).


Læs mere om kooperationen i dag og om historien bag arbejderbevægelsens 3. streng:
Kooperativernes Internationale Dag 2009
Det Internationale Kooperative År 2012
Plads til os alle

I udstillingen kan man blandt andet se fire malerier malet i anledning af bryggeriet Stjernens 50 års jubilæum i 1952 af Erling Frederiksen. De forestiller produktionen på forskellige kooperative virksomheder og arbejderfamilien samlet omkring spisebordet.

Til november udgiver Arbejdermuseet en bog om Kooperationens historie.

Logo

 

Vi bruger cookies til at forbedre vores hjemmeside og din oplevelse, når du bruger den. Cookies, der anvendes til basal drift af sitet er allerede blevet sat. Du kan læse mere om hjemmesidens brug af cookies.

Jeg akcepterer cookies fra dette site.

EUs direktiv om cookies