Efter 2.Verdenskrig udvikledes to forskellige samfundsmodeller i Norden og Baltikum, som blev delt af den kolde krig: De nordiske velfærdsstater under socialdemokratiske regeringer og de baltiske socialistiske republikker under sovjetisk besættelse.

Industriproduktion var det økonomiske grundlag både for velfærdsstaterne og de socialistiske lande. På trods af ideologiske og nationale forskelle gennemgik landene på begge sider af Østersøen en gennemgribende industrialiserings- og moderniseringsproces i efterkrigstidens høj-industrialder.

Den rationelle organisering af fabrikken blev et moderne ideal, som påvirkede ikke bare industrien, men også det offentlige område og folks dagligliv i øst og vest.
Baseret på politiske, teknologiske og æstetisker visioner er de syv steder ikke bare “rationelle fabrikker”, men også “drømmefabrikker” .

Artiklerne, som der linkes til her fra siden, er oprindeligt blevet udarbejdet til vandreudstillingen om industri og modernisme i Norden og Baltikum 1945-1990.

Danmark

Medicinalfirmaet Novo

Litauen

Elektrobyen Elektrènai

Estland
Kollektivbruget

Norge

Årdal Aluminiumsværk

Finland

Brugsforeningen Elanto

Sverige

LM Ericsson

Letland

Præfabrikerede boliger