Den 24. november holder foredragsholder og forfatter Søren Sørensen det andet af to foredrag i Arbejdermuseets anmelderroste særudstilling Revolution i Norden - Den finske borgerkrig 1918.
Den finske borgerkrig, der udspillede sig i foråret 1918, var så gennemgribende, at den måtte fylde litteraturen, lyrikken og romanen. Søren Sørensen har læst sig ind på finsk og finlandssvensk litteratur. Gennem denne skildrer han de sår, som den voldsomme borgerkrig satte sig i den finske sjæl. Sår som endnu ikke er helet.
Foredraget afholdes i særudstillingen på Arbejdermuseet onsdag d. 24. november 2010 kl. 19.00. Dørene åbnes 30 minutter før. Foredragene er gratis, der skal dog betales entré til museet, og der kan ikke bestillles billetter.
Om foredragsholderen
Søren Sørensen, har viet en stor del af sin tid til studiet af netop begivenhederne i 1918 og udviklingen i Finlands arbejderbevægelse. I
Nordens Historie En Folkebog (med forord af Anker Jørgensen, udg. af Nordisk Råd 1987), har han givet en skildring af forløbet, set i nordisk perspektiv. Han har også oversat lyrik fra finsk og finlandssvensk
Litteraturliste
- Maijaliisa Jokinen: Från fjärran land till staden Tainaron [Finsk litteratur 1900-tallet]
- Elmer Diktonius: Janne Kubik, 1932
- Bertel Gripenberg: Dikter i Urval, 1920
- Jarl Hemmer: En man och hans samvete, 1931
- Väinö Linna: Oprør, 1960
- Veijo Meri: Det hände år 1918, 1960
- F.E. Sillanpää: Den fromme elendighed,1919
- Edith Södergran: Samlede digte [på dansk ved Per Sibast], 1979
- Søren Sørensen: Oversete.Oversatte., 1997