Helbred som moderne industriprodukt 

Medicinalindustrien gennemgik en stor forandring fra 1940ernes penicillinproduktion til 1980ernes første genmanipulation. Den bioteknologiske udvikling var båret af det moderne industrisamfunds optimistiske tro på videnskaben som vejen til sygdomsbekæmpelse.
Den danske medicinalfabrik Novo begyndte en succesrig produktion af insitulin i 1925. Efter krigen udviklede Novo gennem intensiv forskning et bredt sortiment af lægemidler samt enzymer til fødevare- og tekstilindustrien. 

Produktion af enzymer til industrien førte til en eksplosiv vækst. Arne Jacobsens produktionshaller skød hurtigt op 1967-69. Finn Svensson, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, København.  

Novos bygninger, som fra 1934 til 1971 blev tegnet af den danske funktionalist Arne Jacobsen, udtrykker et modernistisk æstetisk ideal. Den hvide betons rene linjer afspejler fabrikkernes og laboratoriernes funktionelle krav til hygiejne og sikkerhed.

Laborant på Novo

Forvandlingen fra industrisamfundets fabrik til videnssamfundets laboratorium øgede behovet for uddannet arbejdskraft. I 1950erne blev en laborant uddannet direkte på arbejdspladsen, eventuelt med et tre måneders kursus på Laborantskolen. I dag varer uddannelsen 2 1/2 år.

Karin Lepper begyndte på Novo som laborant, da hun var 17 år. Hun arbejdede på Novo fra 1956 til 1959 og igen – efter en periode som hjemmegående husmor – fra 1967 til 2003.

Laborant Karin Lepper, 1956. Privat foto.

”Jeg arbejdede i laboratorium D 206 på 2. sal i råvarekontrollen. Vi analyserede alcalase enzymer og kvælstof. Vi kørte på ét apparat i 1959, og når du havde nået 18 eller 20 analyser, blev du rost for de pæne resultater. Men da jeg vendte tilbage i 1967, skulle vi køre på fire apparater på en gang, og så skulle du gerne nå 100 analyser om dagen. Vi skulle være mere og mere effektive, og vi blev jo også flere og flere.”
(Karin Lepper, laborant på Novo fra 1956)

Sundhed som teknologisk drøm

Efter 2.Verdenskrig blev fremtiden udforsket i USA. Den amerikanske stat delte en del tekniske opfindelser med Vesteuropa. Novos laboratorieforstandere kom på studieture til USA for at lære om masseproduktion af penicillin, som var blevet udviklet til behandling af allierede soldater under krigen. ”Det kan lade sig gøre!” lød et senere slogan fra Novo. Teknisk set var ingen sygdom for vanskelig at overvinde, hvis man blev dygtig nok.

Novo, laboratorium D 206. Kemiker Åse Nielsen justerer et moderne spektrofotometer, som Novo modtog som en del af Marshall planen, det amerikanske støtteprogram til genopbygningen af Europa. Laborant Karin Lepper kigger i mikroskopet, 1959. Gutenberghus Foto. 

På arbejde for helbredet

I arbejdet med at udvikle og teste produkter for helbredets skyld kom laboranterne i kontakt med farlige stoffer, der kunne give allergi og forgiftning. I 1970erne og 1980erne fik man efterhånden en anden bevidsthed om sikkerhed. På Novo kom der sikkerhedsrepræsentanter. De ansatte kom på kurser. Kravene til sikkerhed og hygiejne er konstant skærpet siden.

Laborantskolen. Laborant Eva Rasmussen anvender pipetten med munden. Rolf Müller Reklamefoto. 

”Da jeg kom tilbage i 1967, var der kommet nogle små gummibolde, som du satte på en stangpipette til at suge syre op med. Jeg havde været vant til at bruge munden, så det blev jeg ved med. Men så kom lederen hen til mig og sagde: ”Hvis jeg ser dig suge svovlsyre op med munden igen, så er det fyringsgrund. Du skal bruge bolden, ellers forsvinder dine tænder.” (Karin Lepper, laborant på Novo fra 1956)

“Organiske” pauser

Arne Jacobsens trebenede stol ”Myren” blev produceret til Novos kantine i 1952, og senere samme år lanceret i de danske forretninger. Myren tilhører efterkrigstidens ”organiske” design, som efterlignede biologiens former. Ny teknologi muliggjorde industriel masseproduktion af stolen. Efter designerens død valgte Novos sikkerhedsafdeling at skrue et ekstra ben på for at stabilisere stolen. Myren og dens firbenede efterfølger blev en af de mest solgte og kopierede stoleserier verden over..

Novos kantine,1952. Mogens Carrebye Fotografi.

”Før tog det i alt fald mindst en dag at lave en stol, min kan fremstilles på 10 minutter.”
(Arne Jacobsen) 

Renhed i hjemmet

Både den teknologiske udvikling på sundhedsområdet og modernismens ideal om renhed satte sit præg på hverdagen i de danske hjem. I hele befolkningen steg både levealder og medicinforbrug. I slutningen af 1960erne holdt bioteknologien sit indtog i hjemmet med enzymholdige hverdagsprodukter.

I begyndelsen af 1960erne begyndte Novo at producere enzymer til vaskepulver med “biodynamisk enzym-kraft”. A/S Blumöller reklame for vaskepulver, 1970erne.  

Sundhed i velfærdssamfundet

Behovet for arbejdskraft i den voksende danske industri førte til massiv flytning fra land til by. Fra 1955 til 1975 voksede befolkningen i Københavns Amt til det dobbelte. På samme tid udvidede velfærdsstaten den offentlige sundhedssektor. I forstæderne blev storskala-hospitaler opført for at tilgodese den ny befolknings behov. Det var en politisk vision at skabe et sundt samfund. Herlev Hospital, bygget 1965-1976, blev konstrueret for medmennesket, og med fabrikken som forbillede.

Storskala. Herlev Hospitals sengetårn på 25 etager var Skandinaviens højeste bygning indtil 2003.
Forsinkelser i byggeriet og overskridelser af budgettet skabte skandale i pressen. Hospitalet blev kaldt ”en kæmpe patient-fabrik”.Arkitekter: Bornebusch, Brüel & Selchau. Herlev Hospital Medieteam.  1984.

Fra helbredelse til forebyggelse

I efterkrigstiden skabte velfærdsstatens fremtidsoptimisme en tro på, at sygdom kan overvindes med viden og ressourcer. Nutidens avancerede bioteknologiske produkter overstiger 1950ernes forventninger. Men succesen lægger pres på velfærdsstatens økonomiske og menneskelige ressourcer. I dag er målet at forebygge, snarere end at helbrede sygdom..

Moderne medicin har gjort behandlinger mere effektive. Hospitalernes produktivitet stiger konstant. Det samme gør statens sundhedsudgifter. Herlev Hospital Medieteam. 

Tiden
Novo og Herlev Hospital

• 1925: Novo grundlægges og begynder at udvikle insulinprodukter
• 1947: Novo udvikler et nyt penicillinprodukt baseret på amerikansk know-how
• 1948-52: Danmark modtager omkring 1,7 mia. kr. som led i den amerikanske Marshall-plan
• 1952: Novo introducerer Arne Jacobsens Myren som ny kantinestol
• 1960erne: Novos salg af vaskepulver-enyzmer boomer
• 1960erne: Novo udvider produktion og laboratorier på en stor grund i det ny industrikvarter i Bagsværd
• 1955-75: Befolkningen i Københavns Amt vokser til det dobbelte
• 1965-76: Storskala hospitalet i Herlev opføres. Velfærdsstaten udvider sundhedssektoren
• 1987-88: Novo lancerer gensplejsede insulinprodukter, enzymer og hormoner
• 1989: Novo fusionerer med konkurrenten Nordisk

Laborant Karin Lepper

• 1939: Karin fødes nord for København
• 1955: Karin oplæres som laborant på De Danske Sukkerfabrikker
• 1956: Karin begynder at arbejde i Novos laboratorium D 206 på Fuglebakken
• 1959: Karin bliver gift og flytter i rækkehus uden for København
• 1960-66: Karin er hjemmegående efter at have fået en datter. Hun vikarierer hvert år tre måneder, svarende til længden på en barselsorlov
• 1967: Karin vender tilbage til Novo i Bagsværd for en kort periode,  hvor hun arbejder på deltid, men i højt tempo. Til sidst ender hun på Fuglebakken, hvor hun started1970: Karins familie bygger eget hus
• 1988: Karin bliver gift igen
• 2003: Karin stopper på Novo efter 40 år. Hun pensioneres ikke, da laboranterne på Novo først startede pensionsordning i 1988